Regering og Rigsdag! - Det danske Fredsakademi

Dansk Fredsforening havde allerede
på sit årsmøde i 1887 besluttet, at
formanden for Kvindelig Fræmskridtsforening
som sådan skulde være bestandigt
medlem af Fredsforeningen.
Det var en naturlig følge heraf, at den
næste formand for kvindeforeningen,
fru Johanne Meyer, indtrådte i Dansk
Fredsforenings bestyrelse fra nyåret
1889, og den 5. januar valgtes til dens
2den næstformand. 1ste næstformand
var cand. jur. & theol. Paul Sveistrup
76 , som den 15. januar 1888, efter
den afgåede landstingsmand Madsen-
Mygdal, valgtes til denne stilling; og
Sveistrup var også en af kvindesagens
første forkæmpere, den gang redaktør
af Dansk Kvindesamfunds tidsskrift
»Kvinden og Samfundet«. Foruden fru
Meyer fik bestyrelsen fra nyår 1889 et
nyt medlem i den ihærdige agitator,
den jyske gårdejer J. Svanholm-Nielsen.
Meget ældre medlemmer af bestyrelsen
var formanden (siden 1882)
og sekretæren, den energiske, dygtige kursusbestyrer R. P. Rasmussen (siden 1885);
han havde en trofast støtte i sin for fredssagen ikke mindre varme hustru, Ellida Rasmussen,
født Ravn. Fra nyår 1889 fik bestyrelsen en sammensætning, som ikke senere
er rokket, — som har vundet i fasthed ved fem følgende års godt samarbejde, — og
som væntelig vil styrkes endnu mer derved, at bestyrelsen fra nyår 1893 udvidede sit
medlemstal fra fem til syv.
11. I jubelåret 1889.
Året 1889 er også på fredssagens område præget af mindet om, at det da var
hundrede år siden, at den store franske revolution begyndte.
I maj indbød et af Dansk Fredsforenings Københavnskres og Kvindelig
Fræmskridtsforening valgt forretningsudvalg norske, svenske, finske og danske
rejsende, der vilde deltage i de verdensfredskongresser, som skulde holdes i Paris den
23.—27. juni om fredssagen og den 25.—80. om kvindesagen, så vel som andre
nordiske meningsfæller til at samles på Sortedarnslund i København for at deltage i
en forberedende forhandling om de nævnte kongressers program.
Den 15. juni åbnedes mødet, og fru Johanne Meyer indledede forhandlingen om,
hvorledes nordiske venner af kvindesagen borde stille sig til verdenskvindesagskon­
76 Læs: Poul Sveistrup (1848-1911), senere birkedommer og medlem af Reformpartiet.
27