Regering og Rigsdag! - Det danske Fredsakademi
Regering og Rigsdag! - Det danske Fredsakademi
Regering og Rigsdag! - Det danske Fredsakademi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
grundlaget for Danmarks forsvar, så vel under forudsætning af en vedvarende voldgiftstraktat<br />
mellem de nordiske riger <strong>og</strong> disses samtidige nevtralisering som uden<br />
denne forudsætning. <strong>Det</strong>te forslag var endnu ikke blevet behandlet af tinget, da <strong>Rigsdag</strong>en<br />
sluttedes den 8. februar 1886.<br />
Den 8. februar 1887 — lige efter de ny almindelige folketingsvalg — indbragte<br />
jeg det samme forslag i en n<strong>og</strong>et anden form. Den parlamentariske kommission skulde<br />
undersøge følgende spörsmål: »Hvilken betydning for hævdelsen af Danmarks selvstændighed<br />
<strong>og</strong> for ordningen af dets forsvarsvæsen i det hele vilde det have, om der<br />
sluttedes en vedvarende voldgiftstraktat imellem de tre nordiske riger, <strong>og</strong> disse nevtraliseredes<br />
eller i det mindste indgik et væbnet nevtralitetsforbund?« <strong>Det</strong>te forslag<br />
kom til 1ste behandling i Folketinget den 18. februar, da overgangen til 2den — efter<br />
n<strong>og</strong>en forhandling — vedt<strong>og</strong>es med 37 stemmer imod 18. Flertallet for sagens videre<br />
fræmme var d<strong>og</strong> i forvejen købt på bekostning af, at jeg, som forslagsstiller, havde lovet<br />
at foreslå den henvist til et udvalg på 7 medlemmer, der naturligvis i forvejen var<br />
bestemt til »begravelsesudvalg«.<br />
Til medlemmer af dette valgtes den 22. februar:<br />
Holstein-Ledreborg 64 (formand), Bajer, Høgsbro, Pingel,<br />
Neergaard, Hummeluhr <strong>og</strong> C. Thomsen. Der blev<br />
holdt et eneste udvalgsmøde, som næsten helt opt<strong>og</strong>es<br />
af en samtale imellem formanden <strong>og</strong> general Thomsen<br />
om, hvor vidt det ikke vilde være lige så »fornuftigt«<br />
af de svenske at befæste Malmø som af de <strong>danske</strong> at<br />
befæste København. Naturligvis fremkom der ingen<br />
betænkning fra udvalget, inden samlingen sluttedes<br />
den 1. april 1887.<br />
Først i efteråret 1887 fik voldgiftstanken her<br />
hjemme lidt vind i sejlene. 269 engelske parlamentsmedlemmer<br />
gav stødet til den s. k. interparlamentariske<br />
bevægelse, idet de sendte en deputation til Washington<br />
for at påvirke de Forenede Staters præsident<br />
<strong>og</strong> rigsdag til fordel for en vedvarende voldgiftstraktat<br />
imellem England <strong>og</strong> Nord-Amerika.<br />
Deraf t<strong>og</strong> Dansk Fredsforenings bestyrelse (Fr. Bajer, Jul. Schiøtt, Madsen-<br />
Mygdal, R. P. Rasmussen <strong>og</strong> N. J. Nörlund) anledning til at sætte en adressebevægelse<br />
i gang. <strong>Det</strong>te skete i oktober 1887. I løbet af vinteren samledes 5378 underskrifter<br />
på et andragende til Folketinget om at yde sin medvirkning til en vedvarende<br />
nordisk voldgiftstraktat. Forholdsvis de fleste kom fra Bælumegnen, takket være J.<br />
Svanholm-Nielsen, <strong>og</strong> fra Odsherred, takket være redaktør Toksvig. Adresserne blev<br />
henviste til tingets udvalg for andragender. Men dette gjorde »ingen indstilling« i den<br />
64 Ludvig Holstein-Ledreborg (1839-1920) lensgreve,<br />
venstrepolitiker, konseilspræsident <strong>og</strong> forsvarsminister<br />
i en mindretalsregering 1909.<br />
21<br />
statsminister<br />
Holstein-Ledreborg
Change language