Regering og Rigsdag! - Det danske Fredsakademi
Regering og Rigsdag! - Det danske Fredsakademi
Regering og Rigsdag! - Det danske Fredsakademi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Uagtet alt, hvad der var gjort fra så<br />
mange samvirkendes side for at bringe<br />
den <strong>danske</strong> fredssag vind i sejlene ved<br />
møderne på Vodrof-lund i avgust, vakte<br />
det d<strong>og</strong> ikke hos den store almenhed så<br />
megen opmærksomhed som en eneste<br />
mands optræden to måneder senere. <strong>Det</strong><br />
var, da den norske digter Björnstjerne<br />
Björnson holdt sit meget omtalte foredrag<br />
i Koncertpalæet i København den 8.<br />
november.<br />
Jordbunden var forberedt. Som jeg<br />
sagde, da jeg — i egenskab af Foreningens<br />
formand — åbnede mødet: den <strong>danske</strong><br />
fredssag stod som skoven om våren<br />
fuld af knopper; den væntede kun på en<br />
nats kvægende regn for at springe ud.<br />
Denne regn var Björnsons varme, vækkende<br />
ord. Nu kunde fredssagen ikke<br />
længer hværken ties ihjæl eller dræbes af<br />
spottens gift her i Danmark. Efter foredraget<br />
samledes en mindre kres af <strong>danske</strong><br />
fredsvenner til et fællesmåltid, <strong>og</strong> ved denne lejlighed blev den et år senere afdøde<br />
folketingsmand Berg så varm for sagen, at han, som ikke tidligere havde skænket den<br />
særlig opmærksomhed, derefter ydede den sin vægtige understøttelse i denne rigsdagssamling,<br />
hvortil den höjlig kunde trænge.<br />
Den 30. oktober havde jeg næmlig i Folketinget stillet en forespörsel til Udenrigsministeren<br />
om vedvarende voldgifts-traktater i overensstemmelse med det ny<br />
punkt på Foreningens pr<strong>og</strong>ram. Ministerens matte svar <strong>og</strong> tingets ikke mindre matte<br />
holdning under den derefter følgende korte forhandling gav ikke håb om, at dette spor<br />
skulde blive fortsat med nytte. Men Bj. Björnsns foredrag den 8. november <strong>og</strong> den derved<br />
fræmbragte stemning, <strong>og</strong>så blandt folketingsmændene, gav mig mod til at forsøge<br />
en fortsættelse, næmlig at foreslå et udvalg om afslutning af vedvarende voldgiftstraktater.<br />
Der var end<strong>og</strong> tale om, at en større kres af folketingsmænd skulde have forenet<br />
sig om forslaget. <strong>Det</strong>te havde naturligvis været af stor betydning, om det havde været<br />
muligt, Men, da man begyndte at tale om forberedelse i partimøder, forhandling mellem<br />
grupperne o. s. v., mærkede jeg snart, at der var flere lunkne end varme for sagen.<br />
Jeg skönnede, at her kun var tale om en forbigående stemning, som måtte benyttes<br />
straks. Og jeg foretrak derfor at stille forslaget alene. Nedsættelsen af et 11-mandsudvalg<br />
vedt<strong>og</strong> tinget den 19. november med ikkun 58 stemmer imod 10 (den 27. marts<br />
1888 havde der været 50 imod 16). De manges fraværelse tydede på, at stemningen<br />
kun var lunken. Udvalgets sneglende arbejde under finansudvalgets stærkt optagne<br />
ordfører (Tutein) som formand bestyrkede min tro på, at der endnu kun var tale om en<br />
forbigående stemning, der ikke så snart kunde sætte frugt. Udvalget valgte den 4.<br />
35