Regering og Rigsdag! - Det danske Fredsakademi

at det lykkedes fræmdeles i bestyrelsen at beholde P. Sveistrup — hvis varme især for
det sønderjyske spörsmål og for voldgiftssagen man nødig vilde savne —, men at han
som formand afløstes af R. P. Rasmussen, hvis dygtighed alene som leder af adressebevægelsen
i vinteren 1892—93 havde været ham tilstrækkelig adkomst til formandspladsen
1893 fræmfor nogen anden.
Som ny medlemmer af bestyrelsen - i anledning af medlemstallets forøgelse —
valgtes folketingsmændene J. C. Christensen (Stadil) og Bluhme (Nörlund). Den sidste
blev 2den næstformand, medens fru Johanne Meyer rykkede op i R. P. Rasmussens
plads som 1ste.
17. Forbindelser med Rigsdagen.
Dansk Fredsforening, eller i alt fald dens bestyrelse, har længe haft öje for, at
fredssagen — i langt höjere grad end forsvarssagen — bör være en statssag, og at derfor
statsmidler bör bevilges til dens fræmme.
Allerede i slutningen af 1889 ser vi
således bestyrelsen erkende ønskeligheden
af, at der bevilges rejseunderstøttelser til de
rigsdagsmænd, som kunde og vilde deltage i
den Interparlamentariske Konference (hvad
Norges Storting næste år gennemførte for
sit vedkommende). Medens en henstilling
herom i samlingen 1889—90 tilbagevistes
af Finansudvalget, stillede i 1891—92 15
medlemmer af Folketinget (med Blem 105
som ordfører) forslag om en bevilling, hvilket
tinget vedtog den 18 marts med 62
stemmer imod 16. Og 1892—93 stilledes
forslaget endog af selve Finansudvalget, og
begrundedes af dets ordfører (Har. Holm).
Til dette fræmskridt havde Foreningen i höj
grad bidraget. De adresser, som fra en
mængde stedlige krese indsendtes i vinteren
1890—91 til støtte for voldgiftssagen,
hvorom 11-mandsudvalget var nedsat, indeholdt
næmlig også ønsket om, at Rigsdagen
vilde medvirke til, at Danmark blev fyldigere
repræsenteret på den Interparlamentariske
Konference.
105Markus Peter Blem, (1848-1915), venstrepolitiker, kreditforeningsdirektør og andelsmand.
44
Markus Peter Blem