18.11.2012 Views

Regering og Rigsdag! - Det danske Fredsakademi

Regering og Rigsdag! - Det danske Fredsakademi

Regering og Rigsdag! - Det danske Fredsakademi

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

et spørgsmål om, hvad man kan overkomme.<br />

Den liberale fredsbevægelses vigtigste resultater: På lang sigt: først <strong>og</strong> fremmest<br />

opbygningen af et internationalt retssystem, folkeretten, <strong>og</strong> internationale domstole,<br />

international organisering, fredsundervisning, <strong>og</strong> de første forsøg på fredsforskning.<br />

Fredsvennerne ville fred ved ret. Og sidst men ikke mindst gennem sit virke at give<br />

masser af almindelige mennesker deres første politiske erfaringer, mens fredssagen<br />

løftes ud over de historiske fredskirker som havde fostret dem. På kort sigt oplevede<br />

enkelte af foreningens stiftende medlemmer, at den politik, de havde argumenteret for<br />

i det meste af en menneskealder, neutralitetspolitikken, blev officiel dansk politik<br />

under første verdenskrig, hvor Danmark (i lighed med Norge) officielt erklærede sig<br />

neutralt imellem de stridende parter. Den daværende regeringschef Zahle var medlem<br />

af fredsforeningen. En ny neutralitetserklæring blev udsendt af den daværende<br />

<strong>danske</strong> socialdemokratisk-radikale regering Stauning-Munch, der begge var<br />

medlemmer af Dansk Fredsforening, i begyndelsen af anden verdenskrig.<br />

<strong>Det</strong> var de tidlige fredsgrupper der skabte de første sociale bevægelser <strong>og</strong> internationale<br />

organisationer. I protesterne mod slaveriet fortsattes udviklingen af de internationale<br />

organisationer <strong>og</strong> med arbejdernes første internationale eller Den internationale<br />

arbejdersammenslutning oprettet på en kongres i London i 1864.bliver international<br />

organisering almindelig <strong>og</strong> allerede et par år senere grundlægges <strong>Det</strong> internationale<br />

røde kors. Antallet af internationale organisationer voksede i denne periode<br />

med ekssprest<strong>og</strong>sfart. Ud over fredsgrupperne dukker de første internationale organisationer<br />

op omkring 1840. I 1856 var der seks internationale organisationer <strong>og</strong> ved århundredskiftet,<br />

1900, var der omkring 160 inden for en lang række forskellige områder<br />

– alt efter hvordan man registrerer dem. Nu er der så mange internationale organisationer,<br />

omkring 6000, at de endda har fået deres egne årb<strong>og</strong> <strong>og</strong> organisation. Selve<br />

antallet af organisationer siger selvfølgelig ikke n<strong>og</strong>et om deres medlemsskare, aktiviteter<br />

<strong>og</strong> økonomi.<br />

Også omkring 1840-1843 kommer de første internationale kongresser, fredsvennerne<br />

inspireret af middelalderens folkeretsjurister som eksempelvis hollænderen Hugo Grotius<br />

med flere skaber internationale fredskongresser, fra 1848 <strong>og</strong> fremefter kaldet<br />

International Congress of the Friends of Peace. Igen er det fredsbevægelserne der<br />

udvikler denne form for mødevirksomhed, der i denne periode kulminerer med diplomatkonferencerne<br />

i Haag i 1899 <strong>og</strong> 1907.<br />

Forslag til videre læsning:<br />

Bajer, Fredrik: Livserindringer, 1909.<br />

Bajer, Fredrik: Norden særlig Danmarks Nevtralitet under Krimkrigen, 1914.<br />

Fink, Troels: Ustabil balance: Dansk udenrigs- <strong>og</strong> forsvarspolitik 1894-1905, 1961.<br />

Halvtreds Aars Fredsarbejde, Petersen & Nielsen, 1932.<br />

Hvidt, Kristian: Venstre <strong>og</strong> forsvarssagen 1870-1901, 1960.<br />

54

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!