Regering og Rigsdag! - Det danske Fredsakademi

ke tyske fredsvenner til fordel for Danmarks nevtralisering, idet jeg søgte enhver passende
anledning til at overrække dem et lille trykt blad om den tyske Nord-Østersøkanal
(på tysk). Ideen til dette havde jeg middelbart fra Lemonnier. Han ønskede en
gang at høre, hvilken indflydelse jeg mente, at kanalens anlæg vilde have på spörsmålet
om Danmarks nevtralisering. Ved at tænke over det kom jeg til den erkendelse, at
det nevtraliserede Danmark — særlig Jylland — vilde virke som en stødpude til betryggelse
for kanalen imod nord, hvor denne havde sin Akilles-hæl. Derfor måtte nevtraliseringen
særlig være i Tysklands interesse. Dette blad blev som oftest indledningen
til mine samtaler med tyske fredsvenner.
Mit besøg i de af H. Pratt stiftede foreninger var i forvejen forberedt ved breve
fra ham til deres formænd eller sekretærer. I små sammenkomster, som oftest på offenlige
steder, gjorde jeg således bekendtskab: i Stuttgart med geografen baron Fr. von
Hellwald 62 og Dr. Lipp, redaktør af »Beobachter«; i Darmstadt med forfatteren Dr. Büchner
(hvem jeg dog havde set flygtig i Bern 1884); i Frankfurt a. M. med Alfr. Geiger
(ved »Frankfurter-Zeitung«), der forestillede mig bl. a. for den nuværende tyske minister
Miqnel; i Berlin endelig med den berømte Vircliow, med Karl Schrader 63 , Max
Hirsch og flere daværende eller senere medlemmer af den tyske rigsdag, - bekendtskaber,
som er komne til nytte i anledning af de interparlamentariske konferencer siden
1889 eller på selve disse. På slige rejser kan knyttes forbindelser, hvis nytte vel ikke i
øjeblikket indses, men som tit i en senere fræmtid kan få stor betydning. Der kan — i
åndelig forstand — hist og her falde et sennepskorn, der i tidens løb vokser op til et
helt træ.
På grund af en beslutning på Ligaens årsmøde i Genf d. 12. sept. 1886, om at
søge en verdensfredskongres holdt i Paris 1889, henvendte Ligaens formand sig den 5.
december til vor forening for at bede også om dens medvirkning hertil, og denne
indledede straks underhandlinger med den svenske fredsforening om en fælles
optræden fra de nordiske freds-foreningers side ved denne lejlighed. Det var dermed i
grunden givet, at spörsmålet om de nordiske rigers nevtralisering skulde søges
forhandlet også i Paris 1889.
9. Voldgiftstanken træder mer i forgrunden.
Den ensidighed, hvori Foreningens stiftere gjorde sig skyldige ved at gøre
nevtraliseringstanken til hovedformålet for dens virksomhed, tabte sig mer og mer,
efterhånden som den påvirkedes af sine udenlandske forbindelser. Ti overalt i
udlandet var krigs forebyggelse ved voldgift i den grad hovedformålet, at flere
foreninger endog kaldte sig »voldgifts- og fredsforeninger«.
Som ovenfor nævnt, var voldgiftstanken dog også genstand for en beslutning på
Göteborg-mødet 1885. Og den 19. december s. å. foreslog jeg i Folketinget nedsættelsen
af en parlamentarisk kommission, der skulde undersøge 1) ønskeligheden af og
betingelserne for en vedvarende voldgiftstraktat imellem de tre nordiske riger, og 2)
62 Friedrich von Hellwald (1842-1892), østrigsk kulturhistoriker og geografisk forfatter og redaktør.
Blandt de tidsskrifter han redigerede var Österreichische militäre Zeitschrift og Das Ausland, sidstnævnte
i årene 1872-1881.
63 Karl Schrader (1834–1913), tysk politiker.
20