Regering og Rigsdag! - Det danske Fredsakademi

ler det »nordiske fredsmøde« på Vodrofslund sammesteds den 3.—4. avgust 1890 betragtes
som fortsættelser af Göteborg-mødet, Dette vænter derfor endnu på sin fortsættelse
på et »2det nordisk fredsmøde«, hvor arbejdsplanen fra det 1ste han blive
fortsat med beslutninger ændrede med hensyn til fredssagens videre udvikling i de tre
nordiske riger så vel som i den øvrige verden, hvor den siden da har taget et så mægtigt
opsving. desværre er det ikke lykkedes ved dette Møde at samle Repræsentanter
fra begge Broderriger, kun Sverig og Finland er repræsenteret. Kvindesagen har noget
at se tilbage paa, en Fortid, som viser sig meget lovende, men det er første Gang, at
Dansk Fredsforening træder frem paa et større offentligt Møde. Vi kan ikke vente at
faa nogen stor Nytte fra de Folk i Samfundet, som giver Tonen an, derimod vil vi faa
Støtte fra de smaa. De, som vil kæmpe for de to humane Tanker: Freds- og Kvindesagen,
maa mindes Welhavens 61 Ord: Den, som gaar foran i en Alvorsdyst, han sejrer
ej, han kæmper kun og falder.
Som en frugt af det nordiske møde i Göteborg må det betragtes, at »Foreningen
til Danmarks nevtralisering« på sit 3dje årsmøde den 28. november 1885 (stiftelsesdagen)
besluttede tillige at kalde sig »Dansk Fredsforening« og at tilføje i sine vedtægter:
»Undtagelsesvis kan Foreningen repræsenteres« (på internationale kongresser) »i
fællesskab med andre nordiske fredsforeninger, hvor sagens natur ikke kræver dens
særlige repræsentation«.
8. Ny forbindelser i udlandet, stille vækst i indlandet.
I de følgende par år voksede Foreningen langsomt og stille, men sikkert i indlandet,
medens den knyttede flere og flere forbindelser med udlandet. Fredssagens
fremgang udenfor Danmark styrkede modet og støttede udholdskraften hos dens ledere
her hjemme.
Med håb begyndte man at se hen til jubelfesten for den store franske revolution,
hvormed verdensudstillingen i Paris og en række internationale kongresser i samme
by skulde forbindes. Tanken om at holde et verdensfredsmøde hvert år og det første i
Paris skyldes vist nok oprindelig Charles Lemonnier. Ham var det i alt fald, som satte
spörsmålet på dagsordenen for Ligaens 20de årsmøde den 12. september 1886 i Genf.
Som medlem af Ligaens bestyrelse blev vor forenings formand (hvortil jeg siden januar
1884 tvende gange var genvalgt) meget indtrængende opfordret til at deltage i Ligaens
årsmøde. Som sædvanlig var det med rejsepengene, det kneb. Privat indkom en del fra
Danmark og Sverige (Foreningens hovedkasse har ikke for 1892 ydet et bidrag — og
det kun på 100 kr. — til sine delegeredes rejseudgifter), men forholdsvis de fleste kom
som sædvanlig fra udlandet. Hodgson Pratt sendte på sin forenings vegne det for
holdsvis største bidrag under den form, at jeg på tilbagerejsen fra Genf skulde besøge
de fire tyske foreninger, som denne utrættelige engelske fredsven havde stiftet, men
til hvis levedygtighed han ikke havde nogen stor tro, og som det var vanskeligt for
ham selv at påvirke personlig, fordi han ikke var det tyske sprog så mægtig som det
engelske og det franske. Jeg benyttede mig af lejligheden til med det samme at påvir­
gemt den Hilsen, som var os kærest, nemlig fra Kvindevalgretsforeningens Formand, Fru Luplau,
født Monrad, der, skønt meget syg, selv havde affattet den. Hvad vi vil, 1989 nr. 13 s. 187-189.
Danseetablissementet Sortedamslund på Østerbro blev erstattet af Fredens kirke år 1900.
61 Johan Sebastian Welhaven (1807-1873), Norsk digter og litteraturkritiker.
19