Regering og Rigsdag! - Det danske Fredsakademi

På konferencen i Rom den 3.—7. november fulgte kongressen. På begge møder
var Danmark repræsenteret — officielt naturligvis kun på kongressen — af folketingsmand
Bluhme 100 og mig. Til denne var bureauspörsmålet omhyggeligere forberedt. Under
vejs til Rom havde jeg den 25. oktober haft meget vigtige samtaler med Verdensbureauets
nuværende sekretær og egenlige leder, Elie Ducommun i Bern, (på Hotel
Jura).
Hele taktiken var aftalt i forvejen. H. La Fontaine 101 (fra
Bryssel) mødte med et nyt forslag, som var uforeneligt med vort;
men under frokosten mellem to møder lykkedes det at få ham over
til vor side. Det galdt nu at få forslaget lige som boret ind midt
imellem de mange andre, som trængte på. Jeg sad den 13. november
som vicepræsident ved siden af præsidenten Bonghi 102 , da et
spörsmål netop var forhandlet til ende, og han et öjeblik famlede
efter det næste. Øjeblikkelig holdt jeg forslaget om Bureauet fræm
for ham, og bad ham endelig tage det for nu straks, da ellers valget
af Bureaukommissjonens medlemmer og dennes konstituering
ikke kunde fuldendes inden kongressens slutning.
Lige som Bonghi vilde föje mig, begyndte min
ven Mazzoleni i den anden ende af salen at påstå, at et
tidligere afbrudt spörsmål borde foretages først. Jeg for
hen i ham, næsten greb ham i kraven, og besvor ham
endelig at lade Bureauet få fortrinnet. Han tav. Og
Ducommun, som skulde være ordfører for sagen, fik ordet
.... ja, men Ducommun var i öjeblikket ikke tilstede.
Jeg sendte alle de venner af sagen, jeg kunde finde, afsted
for at tinde Ducommun. Inden Bonghi var bleven
ked af at vænte, fandt man Ducommun. Nu gik det,
slag i slag, for og imod Bureauet. Bonghi havde hastværk.
Det var sent på efterrniddagsmødet. Afstemningen
faldt snart — til fordel for Bureauet. Men der blev
ingen modprøve foretagen. Da det engelske parla­
mentsmedlem Cremer
103 forlangte modprøve,
erklærede Bonghi, at det var for sent; ti efter den italienske
forretningsorden blev ingen modprøve
foretagen, når den ikke straks begærtes.
100Emil Bluhme 1833-1926) søofficer og politiker.
101Henri La Fontaine 1854-1943), belgisk jurist og pacifist– ekspert i international lov og socialistisk
politiker. Nobels fredspris 1913.
102Ruggero Bonghi (1828-1895), italiensk underviser, forfatter og politiker.
103William Randal Cremer (1828-1908), liberal engelsk politiker. Nobels fredspris 1903.
41
William Randal Cremer