Dansk Indeks - Region Midtjylland

08TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelHvornår startede dette? Hvor længe har blødningenvaret?Hvor meget blod tror du pt. har mistet?Har pt. haft dette før? Hvad var årsagen da?Har pt. smerter? Hvor?Føler pt. sig utilpas? Kvalme? Kastet op?Tager pt. blodfortyndende medicin fast?Hvilke?Tager pt. medicin mod gigt/reumatiske gener?Hvilke?Tager pt. anden medicin fast? Hvilke?Har pt. anden kendt sygdom eller andre generfra før?Blodig opkastEr blodet rødt, eller er det mørkebrunt somkaffegrums?Blodig afføringEr det synlig rødt blod, eller ligner afføringensort tjære?Kom der blod fra endetarmen uden at pt. gikpå toilet?Ophostning af blodMeget blod, eller bare lidt blod sammen medslim?Hoster pt. fortsat blod op? Meget?Har pt. vejrtrækningsproblemer?Blødning efter kirurgi KAG mm.Synlig blødning eller hæmatom/hævelse efternylig kirurgi/operation. Blødning stoppet?1. Vejrtrækningsbesvær eller bevidstløsSørg for at patienten trækker vejret frit.. Lægpt på siden. Bøj hovedet forsigtigt tilbageog løft hagen frem. (Barn under 1 år: Holdhovedet i neutral stilling og løft hagen frem).Vær opmærksom på om pt. fortsætter medat trække vejret. Løsen stramt tøj. Elevér evt.ben.Hvis pt. holder op med at trække vejret:Start HLR-instruktion fra 01/02 Bevidstløsvoksen/barn.2. Lad pt. ligge i en behagelig stilling,gerne i aflåst sideleje.3. Lad være med at give pt. noget at spiseeller drikke.4. Blødning efter operation i halsenLad pt. sidde op. Køl ydersiden af halsenmed en ispose eller et håndklæde dyppeti koldt vand og lad pt. suge/tygge påisterninger.5. Tryk hårdt mod det blødende stedmed et rent tøjstykke til blødningenstopper. Hold den blødende kropsdel højt,om muligt.6. Find den medicin som pt. tager frem ogvis dem til lægen eller ambulancepersonalelet.7. Lad ikke pt. være uden opsynMeld straks hvis pt. blir værre.8. Dette bør undersøges nærmere af læge9. NæseblødningSid eller stå op, hovedet let foroverbøjet.Tryk næsen sammen med pege- og tommelfinger,lige neden for den hårde del afnæsen. Tryk sammen i 15-20 min. Skylmunden med koldt vand. Puds ikke næsen.Synk ikke blodet.10. Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn.Stor blødningIlt: 10-15 L/min. på maske (3-4 L/min. pånæsekateter.)Læg patienten i aflåst sideleje, om muligt medbenene højt.Vurder:(1) Hurtigst mulig transport hvis kort transp. tid.(2) start af infusion før transport.Vær tilbageholden med volumenterapi hvisikke pt. er i blødningshock.Volumenterapi ved blødningsshockUnødvendig øgning af BT kan øge blødningen.Hvis kort vej til sygehus: Prioriter hurtig transport.Hvis volumenterapi er nødvendig: Anlæghurtigt to grove venekanyler i store vener(f.eks. i albuen). Voksne: Start med 250-500 mlvarm NaCl (helst med overtryk). Vurder effektpå bevidsthed, kapillærfyldning og BT. Gentagvolum ved behov. Børn: Start med 10-20 ml/kgvarm NaCl. Vurder effekt. Kan gentages x 3.Hold pt. varm.Sårblødning som ikke stopperKomprimer blødningsstedet hårdt og længe.Brug trykbandage direkte i såret eller som 2.valg tourniquet.Halsblødning som ikke stopperPres evt. en peang opblødt i lokalbedøvelsemed adrenalin mod det blødende sted i halsen.Om blødning - ikke traumatiskALVORLIG?Om en blødning er alvorlig afhænger af blodtabetog af årsagen. Det første tegn ved nogle alvorligekræftsygdomme kan være små blødninger frakroppens naturlige åbninger, og sådanne blødningerskal derfor altid følges op af læge. Blodtabetog almentilstanden afgør hastegrad, undtagenved graviditet, hvor også andre forhold må vurderes(se 17 Fødsel og 18 Gyn - svangerskap).Ved mange tilstande, for eksempel blødning imavesækken eller i tarmen, kan pt. miste megetblod før det bliver åbenbart at pt. bløder.BLØDNINGSSHOCKBegyndende cirkulationssvigt (shock), giver sig tilkende med bleg, klam kølig hud og hurtig, svagpuls og ofte uro og angst. Pt. kan besvime pga.stort blodtab eller som en følge af en ufarlig psykiskreaktion på at se blod (vasovagal synkope).Det kan være vanskelig at se forskellen på de tokliniske tilstande. Cirkulationssvigt må ikke forvekslesmed en populær opfattelse af shock somen psykisk reaktion på en traumatisk oplevelse.Blødning pga. medicin. Medikamenter som warfarin(Marevan ® ), Acetylsalisylsyre. Treo ® , Magnyl ® ,Aspirin ® , Albyl ® m.fl. og NSAIS (Naprosyn®, Felden® m.fl.) nedsætter blodets evne til at koagulereog gir øget blødningstendens. Mindre blødningersom ellers stopper af sig selv, kan ved brug afsådanne medikamenter derfor vare længere oggive et betydeligt blodtab. Acetylsalisylsyre ogNSAID giver specielt stor fare for blødninger framave/tarm.Ophost af blod (hæmoptyse). Pludselig ophostaf store mængder friskt blod fra lungene erlivstruende fordi blødningen oftest ikke lader sigstoppe og kan føre til kvælning. Lungetuberkulosevar i tidligere tider en almindelig årsag til disseblødninger. I vore dage skyldes hæmoptyse oftereat lungekræft har tæret hul på en blodåre. Ophostaf små mængder blod eller striber af blod i slimetkan skyldes en bronkit eller lungebetændelse,men det kan også være det første tegn på andenalvorlig lungesygdom.Opkast af blod (hæmatemese). Et blødende mavesår(ulcus) eller blødninger fra venerne nedersti spiserøret (esophagusvaricer) gir kvalme og opkastmed friskt, rødt blod. Patienten kan have mistetmeget blod før de kaster op. Opkast af mørktblod som ligner kaffegrums, tyder på at blodet harligget en tid i mavesækken. Små mængder ellerstriber af friskt blod i opkast er ikke usædvanligved kraftige opkastninger og kan skyldes smårifter i spiserøret. Blodtabet og almentilstandenafgør hastegraden. Næseblod som er sunket, kanogså give opkastninger med blod.Friskt blod fra endetarmen. Hvis patientenbløder meget og dette ikke stopper, tyder det påen stor blødning fra nederst i tyktarmen eller endetarmen.Ofte er en alvorlig tarmsygdom årsagtil en sådan stor blødning. Ved mindre mængderblod, eller hvis blodet ligger udenpå afføringen, ellerdet bare er blod på toiletpapiret, skyldes detteofte åreknuder i endetarmsåbningen (hæmorider),men alvorlig tarmsygdom kan også være årsagenog pt. bør derfor udredes.Sort tjærelignende afføring (melæna) skyldesblødning i mavesækken, tolvfingertarmen (duodenum)eller øvre del af tarmsystemet og vidnerofte om et betydelig blodtab. Almensymptomerneafgør hastegraden.Blod i urinen (hæmaturi) kan skyldes infektion,nyresten, skade, svulst eller generel blødningstendens.Blodtabet er sædvanligvis lille. Almensymptomerneafgør hastegraden. Hæmaturi børudredes.Næseblødning stopper oftest af sig selv. Patientenbør stå, eller sidde oprejst med hovedet letbagoverbøjet. Det kan være nødvendig at trykkenæsen sammen i 15-20 min. Patienten skalundgå at pudse næsen de efterfølgende timer.Henvisning til læge (ØNH) kan være nødvendighvis blødningen ikke stopper.Blødning fra åreknude. Henvisning til læge ernødvendig hvis blødningen ikke stopper vedkompression.Blødning fra kroniske småsår bør undersøges aflæge - via egen læge i alm. konsultation - fordidette kan være et tegn på udvikling af hudkræft.