Dansk Indeks - Region Midtjylland

21TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelOmstændighederFortæl hvad der er sket.Virker pt. medtaget, udmattet eller sløv?Har pt. nogen sygdomme eller andre gener?Tager pt. medicin daglig? Hvilke?Kan pt. være beruset eller påvirket af andrestoffer?Mulighed for at få målt temperaturen påpatienten?NedkølingVæret i vand? Hvor længe?Været ude? Hvor længe?Påklædning? Vådt tøj?Vejret på skadestedet? Temperatur? Vind?Nedbør?Muligheder for at bringe pt. i læ ? Indendørs?HedeslagFysiske anstrengelser? Løbet hvor langt?Påklædning?Om hypotermi - Hypertermi1. Nedkølet pt. med nedsat bevidsthed skalligge fladt.Grove bevægelser eller ændring af kropsstillingenhos dybt nedkølede kan føre tilhjertestop og skal derfor undgås.Undgå at pt. blir endnu koldere. Pak pt. indi tørre og helst varme uldtæpper. Hvis mulig:få pt. i læ, helst indendørs, i et varmt rum.Indendørs: Fjern forsigtigt alt vådt tøj ogpak pt. ind i tørre og helst varme uldtæpper.Giv varme, sukkerholdige drikke uden alkoholhvis pt. er vågen og uskadet.2. Lokale frostskader kan, hvis overfladiske,varmes op mod varm hud, men må derefterikke udsættes for kulde.Gnid ikke med sne eller is.Pt. skal være godt varm før frostskader påhuden varmes op.Dybe frostskader skal ikke varmes op før pt.er på sygehus.3. HedeslagAfklæd pt. straks og mest muligt.Hæld lunkent vand over hoved og krop.Vågne ptt. kan få kolde drikke.Hvis muskelkramper: Lav udstrækning.4. Giv Ilt (ilt), hvis tilgængelig.5. Mål kropstemperaturen hvis termometerer tilgængelig og det er praktisk muligt.6. Lad ikke pt. være uden opsyn.Giv straks tilbagmelding ved forværring.7. Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn.8. Se 33 Ulykker.9. Se 12 Drukning.10. Se 13 Dykkerulykke.HypotermiStor fare for ventrikkelflimmer (VF) hvis pt. erbevidstløs pga. nedkøling eller kernetemp. erunder 30 °C.- Ilt forebygger VF.- Højt beredskab for defibrillering.- Meget varsom behandling.- Aflåst sideleje.- Nøje overvågning.- Undgå at pt. blir endnu koldere(Se Råd til anmelder).Ventrikkelflimmer og nedkølede ptt.Det er sjældent muligt at konvertere VF til pulsgivenderytme før temperaturen er over 28-30 °C.Hvis fortsat VF efter 2-3 shock: Fortsæt istedetHLR og start transport, fortrinsvis til et sygehusmed hjerte-lunge-maskine. Check muligheden forat skaffe en mekanisk brystkompressionsmaskine.Undgå gentagne doser akutte medikamenter.Livløs og nedkøletPt. kan ikke erklæres død før alle omstændighederer kendt. Hypoterme kan overleve langvarighjertestop og mange timers HLR. Start HLRpå vide indikationer. Undgå gentagne doserakutmedikamenter (virker ikke, nedbrydes ikke,akkumuleres).HypertermiHurtig afkøling: afklæd straks pt. mest muligtog hæld lunkent (ikke koldt) vand over hoved oghele kroppen.Vågen pt.: Giv kolde drikke.Bevidstløs pt.: Start langsom inf. af kold NaCl/Ringer under nøje overvågning.Giv ilt hvis tilgængelig. Bør indlægges.NEDKØLINGVed nedkøling øges organismens energiomsætning(forbrænding/stofskifte) og dermed dens varmeproduktionfor at fastholde legemstemperaturenpå omkring 37 °C. Hvis varmetabet er større endvarmeproduktionen falder legemstemperaturen - oghypotermi indtræder.Hypotermi kan opstå hurtigt f.eks. ved nedkøling ikoldt vand. Legemstemperaturen falder hurtigt. Ulykkertil søs er typiske eksempler. Hypotermi kan ogsåopstå snigende i forbindelse med udmattelse. Hvisenergidepoterne slipper op, er det ikke længere muligtat opretholde varmeproduktionen og dermed legemstemperaturen.Langsomt glider ofret ind i hypotermi.Denne form udgør en trussel i udendørs omgivelser,specielt ved skader/ulykker, ved udmattelse og fx. nårgamle mennesker farer vild. Kombinationen af vindog fugtighed kan medføre hurtig nedkøling selv vedmoderate lufttemperaturer. Alkohol og forgiftningerøger faren for nedkøling.Nedkøling udvikler sig gennem flere stadier. Der erstore individuelle forskelle mellem aktuel temperaturog symptombillede, og sammanehængen mellem denedenfor nævnte symptomer og temperaturer er kunvejledende.Mild hypotermi (34-35 °C) Kraftige kulderystelser- kroppens sidste forsøg på aktivt at producerevarme. Humørsvingninger, udmattelse og vandladningstrang.Personen bliver stille, indadvendt, svarerikke på tiltale og bevægelserne bliver langsomme ogusikre - snubler. Hukommelsen svigter, orienteringenmistes og ofret farer vild. Hallucinationer og irrationelopførsel forekommer f.eks. kan ofret pludselig opleveen varmefornemmelse, som kan medføre ’paradox afklædning’.Der er mange eksempler på, at forulykkedehar klædt sig af i gnistrende kulde og storm.Moderat hypotermi (30-34° C). Bevidstheden sløresog gradvist indtræder bevidstløshed. Pupillerne bliverstore, puls og vejrtrækning langsom. Musklerne bliverstive. Organismen kan ikke længere opretholde kropsfunktionerog er helt afhængig af hjælp og ændringer idet fysiske miljø. Øget risiko for forfrysningerDyp hypotermi (under 30 °C). Nedsat bevdsthed/bevidstløs.Livstruende tilstand. Pupilrefleks og de dybesenereflekser er ikke til stede. Puls, respiration ogcirkulation ofte vanskelig at registrere. Huden er koldsom is, musklerne er stive. Ofret ligner en død, men erdet ikke helt endnu. Stor fare for ventrikelflimmer.Givikke op. Der er stadig en chance for genoplivning.Behandling Førstehjælpen er for alle grader at forhindreyderligere varmetab. Opvarming kan forsøgeshos vågne patienter, men skal hos bevidstløse foregåpå sygehus. Patienten skal behandles meget varsomtog altid holdes i horisontalleje. Grove bevægelserkan medføre hjertestop. Hjernen kan overleve relativtlang tid uden ilt når kropstemperaturen er lav. Der errapporteret flere tilfælde hvor patienter har overlevetmere end en time under vand fordi de samtidig varblevet dybt hypoterme. HLR skal igangsættes og fortsættespå vide indikationer både mens der ventes påambulance og under transport til sygehus. Patientenbør sædvanligvis ikke erklæres død før kroppstemperaturener bragt op til 30 - 32 °C og der fortsat ikke ersikre livstegn.LOKALE FROSTSKADEREn lokal frostskade skal ikke varmes op før pt. ergennemvarm. Inddeles i overfladiske, og dybefrostskader.Overfladiske frostskader karakteriseres af smertefuldhvid, hård hud, og at huden kan bevæges iforhold til vævet nedenunder. Overfladisk skade kanvarmes op mod varm hud, men det skadede hudpartimå da ikke efterfølgende utsættes for kulde igen. Gnidikke med sne/is.Dybe frostskader karakteriseres af hård, træagtig hudsom ikke kan bevæges i forhold til vævet nedenunder.Dybe frostskader skal ikke varmes op før patienten erpå sygehus.HYPERTERMI (HEDESLAG)skyldes langvarig varmepåvirkning. Hypertermi errelativt sjælden i Danmark, men kan forekomme ifølgende situationer:• ved hårde fysiske anstrengelser (motionsløb,maratonløb, brandmænd i tjeneste o.l.)• unge i ekstrem fysisk aktivitet som ved ”raveparties”,specielt hvis de også har taget centralstimulerendemidler (ecstasy, kokain, amfetamine.l.)• børn som forlades i lukkede biler på varme sommerdage.Typisk er nedsat bevidsthed, rød og varm hud(som modsætning til fx hjertesygdom hvor hudenoftest er kold og bleg), struttende blodårer, og hurtigpuls. Patienten kan efterhånden udvikle tegn på cirkulationssvigtmed besvimelsestendens og bleg, klamhud, og kan blive bevidstløs. Hvis kropstemperaturennår op omkring 42° C, kan tilstanden blive livstruende.Hurtig behandling på stedet er påkrevet: klæd pt. af sågodt det er muligt og hæld lunkent (ikke iskoldt) vandover kroppen. Vågne ptt. bør få rigelig koldt at drikke.