Smil smukt med betoni tænderneFØRST BRUGTE TANDLÆGERNE KVIKSØLVAMALGAM. SÅKOM PLASTFYLDNINGERNE. OG NU ER TANDBETON, BASERETPÅ HVID DANSK CEMENT, PÅ VEJ UD I KLINIKKERNE.Ordet betonbisser har fået en helt nybetydning efter at DENTSPLY, verdensstørste producent af produkter til professioneltandpleje, har søgt patent påto nye fyldningsmaterialer, der bogstaveligtalt er baseret på cement.Det ene produkt har en særligdansk vinkel, idet det indeholder hvidcement fra Aalborg Portland. Denne“tandbeton” kan både anvendes til almindeligefyldninger og i forbindelsemed rodbehandling.“Vi fik til vores overraskelse pludseligen henvendelse om en prøve fraden amerikanske forsker, der har udvikletdet nye fyldningsmateriale. Densvarede vi naturligvis positivt på, selvom denne anvendelse næppe fører tilsalg af mange ton cement”, siger underdirektørJesper Sand Damtoft fraAalborg Portland.Det nye produkt med AalborgWhite er testet både på dyr og menneskermed godt resultat.“Vi valgte Aalborg White, fordidenne cement er kendt for sin hvidhedog ensartede kvalitet”, oplyser CarolynM. Primus, <strong>som</strong> er den forsker, der harudviklet tandcementen.Råmaterialer til brug i tandfyldnin-ger skal opfylde standarder for båderenhed og fysiske egenskaber, og detklarede den danske cement.jbnNOTER·NOTERNordisk seminar om beton og miljøDen nordiske betonbranche mødtes i Oslo 11. og 12. november <strong>2004</strong>til seminaret Concrete the sustainable construction material – Technicalopportunities for the future. Seminaret blev arrangeret af det nordiskenetværk Concrete for the Environment og Norsk <strong>Beton</strong>gforening.Miljøseminaret i Oslo viste, at den internationale betonbranche i enårrække systematisk har udviklet betonens miljøegenskaber. Foredragenepræsenterede eksempler på, hvordan beton kan bruges aktivt ved projekteringfor at reducere det totale energiforbrug. Foredragene belysteogså, hvordan både cement- og betonbranchen i stadig større gradbruger recirkulerede materialer og materialer, der ellers ville være affald.<strong>Dansk</strong> mole beskytter maldivisk havnMT Højgaard har opført 600 meter mole på øen Villingili i Maldiverneaf 300 U-formede betonelementer. Elementerne blev støbt i træforme,leveret af Hünnebeck Danmark.Cowi til UngarnCOWI har netop indgået en aftale med den ungarske regering omassistance til regional udvikling i landet. Med en kontraktsum på 125millioner kroner er aftalen den hidtil største af sin art.Opgaven betales af den ungarske regering og EU. Indsatsen skal hjælpede ungarske kommuner, amter og ministerier med at udvikle projekter, sålandet ved sin indtræden i EU den 1. maj er klar til at søge investeringsstøttefra EU’s regionaludviklingsfonde.................... ...................18<strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong> · Nr. 1 · Februar · <strong>2004</strong>
Latexbeto<strong>nr</strong>evner for megetBETONFOR FREMTIDENHURTIG REPARATION AF BROERS BELÆGNING KAN SPARESAMFUNDET FOR MANGE PENGE. LATEXBETON VARDERFOR UDSET SOM EN AF DE MEST LOVENDE METODER.MEN UVIST HVORFOR REVNER BELÆGNINGERNE.De danske forsøg med hurtige og effektivebroreparationer ved hjælp af latexmodificeretbeton er løbet ind i vanskelighedermed uventede revner i betonen.I alt er der udført fem belægningermed uarmeret latexbeton i Danmark.Kun ét af de fem forsøg er sluppet forrevner.Vejdirektoratet har derfor sat nyeforsøg med latexbeton i bero.“Metoden har indtil nu ikke væretden store succes. Generelt er revnedannelsenfor stor, og vi ved endnu ikkeLatexmodificeret betonLatexmodificeret beton (LMC) harbedre bearbejdelighed, bedre sammenhængmellem tilslag og pasta,lavere permeabilitet samt ikkemindst øget fleksibilitet og bedrevedhæftning til eksisterende beton.LMC har kort afbindingstid ogrelativt høje tidlige styrker.Latex tilsættes i form af enemulsion. En typisk latexmodificeretbeton har følgende data:• Cement: 350 kg/m 3• Mikrosilica: 12 kg/m 3• Latex emulsion:100-120 kg/m 3• Superplast: 0,7 kg/m 3• Tilslag• V/c forhold: 0,36• Luftindhold i frisk beton: 5,2 %• Sætmål: 170 mm• Afbindingstid: ca. 2,5 timerFordelen ved latexmodificeretbeton er en hurtigere afbinding, såen broreparation afsluttes hurtigere,og et mere fleksibelt materiale,<strong>som</strong> burde kunne reducere risikoenfor revnedannelse.hvorfor. Vi har ikke opgivet latexbeton,men det er nødvendigt at få mere atvide, før vi går videre”, siger ingeniørArne He<strong>nr</strong>iksen fra Vejdirektoratetsbroafdeling.Mange penge at spareBaggrunden for forsøgene med latexbetoner et ønske om at kunne udskiftebelægningen på broer hurtigt for atnedsætte trafikuheld og trafikantgener iforbindelse med arbejdet.Der er mange penge at spare forsamfundet ved hurtige reparationsmetoder.Beregningsmodeller viser, at trafikantgeneomkostningerneved vejarbejderkan være flere gange større end prisenpå selve arbejdet.I princippet er det muligt at reparere/beskytteen bro ved at udlægge étlag latexbeton, der både kan beskyttebroens bærende konstruktioner modfugt og virke <strong>som</strong> slidlag. Det er betydeligtenklere end den traditionelle metode,der omfatter fugtisolering med fxepoxygrunder samt 4-5 lag bitumenbaseredematerialer.Metoden har været anvendt i mangeår i USA med godt resultat. Amerikanskeerfaringer viser, at det er muligt atproducere beton, der binder af og udviklertrykstyrke hurtigt.Fynsk pionerindsatsFyns Amt har gennemført flere forsøgmed latexbeton. Det største er Rismarksbroen,der er 180 meter lang og13 meter bred. Belægningen blev udførtefter en amerikansk metode med mobiltblandeanlæg og udlæggemaskine.HUNDREDVIS AF BILER I KØ PÅ EN IND-FALDSVEJ EN MORGEN PÅ VEJ PÅ ARBEJDEER EN KOSTBAR AFFÆRE FOR SAMFUNDET.TRAFIKANTGENEOMKOSTNINGERNEVED VEJ- OG BROREPARATIONER KANVÆRE FLERE GANGE STØRRE END SELVEREPARATIONEN.Efter et par år er selve latexbetonen nubegyndt at revne. Vedhæftningen tilden underliggende beton er god, me<strong>nr</strong>evnerne nedsætter belægningens evnetil at holde fugt og vejsalt væk fra debærende konstruktioner.Sektionsingeniør Peter Overgaardfra Fyns Amt tror stadig på latexbeton<strong>som</strong> fremtidens reparationsmetode:“Der er store muligheder ved at renoveremed latexbeton, fordi vi slipperfor at lave isolering. Men vi har brug forat kunne styre processen bedre. Vi vedikke præcist, hvad der er gået galt. Detarbejder vi kraftigt på at finde ud af”, sigerhan.Peter Overgaard lægger ikke skjulpå, at det er “gevaldigt irriterende, atmetoden ikke fungerer i Danmark, nården virker perfekt i USA”.Derfor arbejder han nu at få flereoplysninger hjem fra USA og på at laveen beregningsmodel for revnedannelseni samarbejde med amtets rådgiver.jbn................... ...................<strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong> · Nr. 1 · Februar · <strong>2004</strong>19