BETONELEMENT-FORENINGENKulbrinte i betonog betonslamAF SVEND RÖTTIGBETONAFFALD OG BETONSLAM INDEHOLDERSPOR AF KULBRINTER.I <strong>som</strong>meren 2003 er der af <strong>Beton</strong> IndustriensFællesråd, Aalborg Portland ogMiljøstyrelsen igangsat et projekt, hvorformålene er at afklare, hvorfra kulbrinternestammer, og hvilke muligheder derer for at nedbringe koncentrationerne.I forbindelse med projektet er derudtaget og analyseret en række prøveraf forskellige formolier, råvarer til formolier,betonadditiver og prøver af slamfra forskellige virk<strong>som</strong>heder.Jørn Bødker, der er ansat på <strong>Beton</strong>centret,Teknologisk Institut, arbejderpå projektet, og jeg har stillet ham e<strong>nr</strong>ække spørgsmålHvad er problemet?“Problemet er, at olien eventuelt kantrænge ned i undergrunden og der forurenegrundvandet, så det bliver udrikkeligt,”svarer Jørn Bødker.“Anvendelse af formolie er formentligen væsentlig kilde til kulbrinter islammet. Der anvendes i dag typisk entenmineralolie baseret formolie ellervegetabilsk baseret formolie, hvor denvegetabilsk baserede formolie typisk eren blanding af planteolie, en fedtsyre ogen esterificeret planteolie. Esterificeretplanteolie for eksempel rapsolie er etrelativt tyndtflydende og prisbilligt produkt<strong>som</strong> også kendes <strong>som</strong> “biodiesel”.“Den planteolie baserede formoliegiver intet, eller et meget lille bidrag, tilkulbrinteindholdet i betonslam, og manmå derfor, hvor det er teknisk muligt,anbefale at overgå til brugen af dennetype olie,” siger Jørn Bødker.Hvorfor er det farligt, hvis derregistreres kulbrinter i grundvandet?“Kulbrinter består af mange forskelligekemiske komponenter og nogle af disseer sundhedsskadelige.”Hvor meget kulbrinte skal der til, før mankan tale om en risiko for sundheden?“Tja, – det er ikke lige sådan at sige, menmyndighederne har sat en grænse på 9my gram/liter i grundvandet. Over dennegrænse må grundvandet kasseres.”Er Moder Jord ikke selvrensende?“Delvis, men også kun delvis. Nogle kulbrinternedbrydes hurtigt af mikroorganismernei de øverste jordlag, hvor derer ilt tilstede. Andre kulbrinter nedbrydesrelativt lang<strong>som</strong>t, også selv om derer ilt tilstede. Dybere nede i jorden,hvor der er iltfrie forhold, nedbrydeskulbrinter ikke eller næsten ikke.”Er for eksempel 50 mg/kg tørstofmeget eller lidt?“Det er et spørgsmål om temperament,men i værste tilfælde kan indholdet i 1kg slamtørstof, <strong>som</strong> indeholder 50 mg/kg, forurene 5.000 liter vand, så det bliverudrikkeligt. Det forudsætter dog, athele oliemængden udvaskes og siverned til grundvandet, hvilket nok ikkesker. Regnestykket retfærdiggør dog, atsagen undersøges nærmere.”30...................<strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong> · Nr. 1 · Februar · <strong>2004</strong>
Fakta omgaskromatograferingEn gaskromatograf er et kemiskmåleinstrument til at bestemmekoncentrationen af flygtige organiskeforbindelser, <strong>som</strong> fx mineraloliei forskellige blandinger.Gaskromatografer udstyres medforskellige detektorer og i forbindelsemed analyse af betonslam forkulbrinter anvendes typisk entenFlammeionisationsdetektor (FID)eller Massespectrometer (MS).Ved brug af Flammeionisationsdetektorer det vanskeligt at afgøreom et kemisk stof er en kulbrinteeller fx en fedtsyre. I Massespektrometeret<strong>som</strong> er den nyeste teknologibliver vægten af de enkeltemolekyler bestemt, således manhar en mulighed for at identificerede enkelte kemiske forbindelser ogafgøre om der er tale om vegetabilskfedtsyre eller kulbrinte.Ved at anvende Flammeionisationsdetektori forbindelse med analyseaf betonslam risikerer man at måleet fejlagtigt højt kulbrinteindhold.Er der nogle grænseværdier, normereller standarder, der kan finde anvendelsepå slam?“Man kan sammenligne med standarderfor deponering af jord. Amterne på Sjællandkræver normalt, at koncentrationenaf kulbrinte i jord er mindre end 100mg/kg for, at jorden kan klassificeres<strong>som</strong> “ren jord”, der kan anvendes frit.”Kan du se en løsning på problemet?“Analyser af formolier samt kontakt tilleverandører af formolier viser, at der ihovedtræk findes 2 typer formolier,nemlig olier på mineralsk basis og olierpå vegetabilsk basis. Olier på vegetabilskbasis består typisk af en ren vegetabilskolie for eksempel rapsolie, eventueltblandet med en esterificeret fedtsyre.Det er endvidere sandsynligt, at fedtsyrernei vegetabilsk baseret formolie bindersig meget hårdt til cementen i slammet,og denne binding forstærkes, hvisder sker en hærdeproces.”“Jeg vil anbefale, at man går over tilat anvende formolie på vegetabilsk basis,”svarer Jørn Bødker.JØRN BØDKEREr problemet løst med at skifte til vegetabilskformolie?“Ikke helt, men næsten. En del af kulbrintebidraget i slammet stammer formentligfra brændstof og smøreolie, derhavner i slammet i forbindelse medvask af maskiner og køretøjer. Man børderfor begrænse disse kilder mest muligt”,slutter Jørn Bødker.Afsluttende bemærkningerFabrikkerne finder ikke, at der foreliggertilstrækkelig dokumentation forfastlæggelse af de snævre grænseværdier,der håndhæves i dag af myndighederne.– Men ved helt at gå over til brugaf vegetabilsk baseret olie, kan manundgå kulbrinte i betonslammet, og detsynes derfor at være en farbar vej at gå.Denne løsning indebærer også, at fabrikkennu bør kunne aflevere den udtørredeslam på lossepladsen, uden atskulle betale de høje miljøafgifter, daslammet ikke længere kan betegnes<strong>som</strong> miljøskadeligt.Vidste du?BETONELEMENT-FORENINGEN■ Vand er den vigtigste ressource for ethvertsamfund■ Danmarks forsyningssituation med ferskvander enestående, den er baseret pågrundvand, og vi har her i landet ca. 3.000vandværker■ 800 grundvandsboringer er blevet lukketpå grund af menneskeskabt forurening. Dettesvarer til 35% af alle lukkede boringer■ Den nationale grundvandsovervågningfastslår, at halvdelen af det danske grundvandned til 40 meters dybde er forurenet medenten nitrat eller pesticider■ De største grundvandsmagasiner, vi harher i landet, findes i det vestlige Jylland ogved Ribe■ Vandet indgår i et evigt kredsløb, der sikrergode livsbetingelser på jorden. Under solensvarme sker der fordampning fra havet,vanddampen fortætter og falder <strong>som</strong> nedbørpå land. Herfra søger vandet atter modhavet gennem floder, grundvand og gletsjere■ Vandressourcens kvalitet anses af e<strong>nr</strong>ække internationale organisationer for atvære klodens største problem i det 21.århundrede■ Grundvandet kan i nogen grad aldersbestemmes.Ungt og gammelt grundvanddefineres normalt <strong>som</strong> grundvand, der eryngre eller ældre end 50 år■ Ungt grundvand kan kendes på, at detindeholder sporstoffer, der blev spredt i atmosfærenfra de mange atomprøvesprængninger,der fandt sted efter 2. verdenskrig■ Grundvandet, der indvindes til drikkevandi Danmark, er normalt ungt grundvandGrundvand, der indvindes globalt, kan værealt fra mindre end et år til millioner årgammelt■ Den gennemsnitlige årsnedbør i Danmarker på 712 mm■ Størrelsen af Danmark er ca. 43.000 km 2■ Der bor ca. 5,3 millioner mennesker iDanmark■ Det betyder, at der i alt faldt ca. 31 milliarderm 3 regnvand i hele Danmark, og detsvarer til ca. 5.800 liter pr person■ Der indvindes årligt ca. 700 millioner m 3fra den danske undergrund.Vandet forbrugesaf nogenlunde ligeligt mellem husholdningerne,industri og markvanding■ Udledes det oppumpede vand ligeligtover hele Danmark svarer det til godt16 mm.■ Vandindvindingen pr. år svarer altså tilgodt 2% af årsnedbøren...................<strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong> · Nr. 1 · Februar · <strong>2004</strong>31