Læs den skriftlige beretning - Handelsskolernes Lærerforening

Beretning 20099. Voksenuddannelser9.1. KVU – erhvervsakademierneGennem HL’s repræsentation i FTF’s Uddannelsesudvalg blev der i 2. halvdel af2008 og begyndelsen af 2009 arbejdet intenst med en strategi for de professionsogerhvervsrettede videregående uddannelser. Det har været et modsætningsfyldtarbejde, fordi andre professionsuddannelser i FTF-familien har klare interesseri at være en integreret del af en professionshøjskole, mens HL har haft noglebekymringer med hensyn til akademiernes fremtid inden for de merkantile uddannelser,og disse bekymringer kan vise sig at være velbegrundede. HL har fremhævet,at hvis akademierne fuldt ud overgår til professionshøjskolerne i 2015, vilKVU blive løsrevet fra det oprindelige udgangspunkt på handelsskolerne, som vil’ende’ som rene ungdomsuddannelsesinstitutioner. Det vil væsentlig forringehandelsskolernes muligheder for at agere fødekæde for KVU. HL mener, at derbør være institutionelt hul igennem fra en erhvervsuddannelse til en KVU. Godekortere videregående uddannelser er vigtige for de unge, der søger en erhvervsuddannelse,da de kan bidrage til at højne erhvervsuddannelsernes status hos deunge. Mønsterbryderrapporten fra FUHU februar 2009 fremhæver netop vigtighedenaf at højne erhvervsuddannelsernes status blandt de unge.HL har anbefalet, at lærerne på handelsskolerne får mulighed for at deltidsundervisepå et akademi. Den faglige progression vil virke kvalificerende både opad ognedad i systemet og også give mulighed for større jobtilfredshed. Hvis det institutionelleejerskab forsvinder, kaster man ikke energi efter disse uddannelser, somtrods alt er vokset ud af handelsskolerne. HL er dog enig i, at volumen i akademiuddannelserneer vigtig. Det har tidligere været et problem, at uddannelserne varspredt ud over for mange institutioner til at sikre studiemiljøet.Der er nu 10 erhvervsakademier, hvoraf én (Nordjylland) allerede er fusioneretmed den lokale professionshøjskole. Tre andre akademier er mere eller mindregodt i gang med en ’classic model’, som betyder en udspaltning af aktiver og passiveri forbindelse med erhvervsakademiuddannelser fra de involverede erhvervsskoler.De resterende har foreløbig valgt en ’light model’, som indebærer, at erhvervsakademietaftaler med en eller flere af de involverede erhvervsskoler, atdisse gennemfører erhvervsakademiuddannelser som udlagt undervisning fraerhvervsakademiet, eller en ’super light’, hvor erhvervsakademiet udelukkende ertiltænkt en koordineringsopgave. Men dette er et billede, der hele tiden bevægersig. Akademierne skal evalueres i 2013, hvorefter der for alles vedkommende skaltages beslutning om fusion med en professionshøjskole eller ej. I HL håber vi, atdet giver tid til besindelse, så i hvert fald nogle af erhvervsakademierne bevarerderes tilknytning til de lokale handels- eller erhvervsskoler.37