Læs den skriftlige beretning - Handelsskolernes Lærerforening

Beretning 20091. IndledningHandelsskolerne og flere af de merkantile uddannelser er under pres. Det er derikke noget nyt i, men presset bliver stadig kraftigere. I en årrække har vi væretvidner til stærke politiske incitamenter til skolefusioner. Dette har medført stadigstørre og mere blandede erhvervsskoler. Først gennem en institutionslovgivning,der præmierede sammenlægninger, siden via den nye erhvervsuddannelseslov,som samlede ikke bare de merkantile og tekniske uddannelser, men tilmed SOSUog landbrugsuddannelserne under en lov. Hertil kommer, at hhx har fået sit egetparallelle liv sammen med de øvrige gymnasiale uddannelser løsrevet fra HG, medensKVU med den nye akademilov er blevet helt eller delvis udskilt fra handelsskolerne.Når det til føjes, at AMU- uddannelserne, der endelig er blevet en bæredygtigforretning for handelsskolerne, muligvis vil blive udskilt i særlige VEUcentre, så ser det ikke specielt lyst ud for handelsskolerne, deres lærere og ledere.Men hermed er fortrædelighederne ikke forbi. De seneste år har skolerne tilmedværet udsat for diverse indgreb i det selvstyre, som siden 1991 har frigjort enmasse dynamik og kreativitet. Først blev man fra ministerielt hold pålagt en centralindkøbsordning, der gav grundlag for omfattende effektiviseringer til økonomiskglæde for forsvaret, og siden er ministerierne (finans- og undervisning) rykketud med krav om etablering af administrative centre for ungdomsuddannelsesinstitutionerne.Det er frivilligt om skolerne vil være med, men de slipper underingen omstændigheder for at betale – og denne gang er det kriminalforsorgen,der kan høste de økonomiske gevinster.På den baggrund er det naturligt at spørge, hvad lærerorganisationerne og i særdeleshedHL kan stille op? Er HL blevet en anakronisme i et organisatorisk og institutioneltlandskab, hvor samarbejdspartneres fusioner, skolers sammenlægningerog lovgivernes og ministeriets marginalisering af de merkantile uddannelser gørHL til en betydningsløs og i værste fald irrelevant spiller på den uddannelses- oginteressepolitiske bane? Disse spørgsmål har HL løbende og stadig mere intensivtarbejdet med de seneste fem år, og ved forrige generalforsamling var spørgsmåletom en mulig fusion med de organisationer, der siden er blevet til Uddannelsesforbundet,da også til behandling. Dengang takkede generalforsamlingen høfligt nejtil invitationen, da vi ikke så vores interesser og medlemsprofiler tilstrækkeligtvaretaget i denne sammenhæng. Og det har siden været bestyrelsens opfattelse,at HL – så længe der ikke viser sig oplagte fusions- eller bindende samarbejdsmulighedermed andre lærerorganisationer – skal bestå som selvstændig organisation,for at have i hvert fald en organisation tilbage, som udelukkende er fokuseretpå de merkantile uddannelsers og handelsskolernes forhold.HL’s bestyrelse er stadig af denne opfattelse, men det er imidlertid både defensivtog utilstrækkeligt, hvis ikke vi får trimmet HL som organisation samt vores politikog eksterne kontaktflader til den nye virkelighed. Netop dette har vi arbejdet megetintenst på i den forløbne periode. Især den organisatoriske fornyelse har lagt4