Se hele rapporten. - Social

More documents

Recommendations

Info

Da skolen står for hovedparten af underretningerne, er skolefravær ikke overraskendeden hyppigste årsag til underretningerne. Skolefravær angives som årsagen i 17underretninger, mens dårlige skolekundskaber angives som årsagen i seks underretninger(jf. Tabel 5-4). Samtidig er det værd at bemærke, at ingen af underretningernehandler om kriminalitet, til trods for, at kommunerne faktisk kan vælge atbruge forældrepålægget i sager, hvor der er tale om underretninger om kriminalitet.At forældrepålægget ikke bliver anvendt i sager, hvor der er underretninger om kriminalitetkan skyldes, at sagsbehandlerne, som tidligere nævnt, primært opfatterforældrepålægget som en brugbar foranstaltning, når det vurderes, at forældrenehar en vis mulighed for at påvirke børnenes adfærd. Derfor ville forældrepålæggetkun være en brugbar foranstaltning i en forholdsvis begrænset mængde sager omkriminalitet.Tabel 5-4: Årsag til underretningSkolefraværDårlige skolekundskaberSvigt iomsorgKriminalitetAntal underretninger 17 6 3 0Kilde: Analyse af journaler og interviews med sagsbehandlere. Tabellen bygger på oplysninger fra 19 sager,mens årsagen til underretningen er ukendt i fem sager.I interviewene med sagsbehandlerne tegner der sig et billede af, at der i størstedelenaf sagerne er tale om familier, hvor børnene gennem størstedelen af deres hidtidigeskoleforløb har været mere eller mindre fraværende. I flere af sagerne har børneneendda været fraværende fra skolen i <strong>hele</strong> skoleåret, uden forældrene griber ind. Flereaf sagsbehandlerne giver udtryk for, at de oplever, at nogle forældre ikke har forståelsefor vigtigheden af barnets skolegang, og at barnet derfor udebliver fra skole.Fra sagsbehandlernes side oplever man, at man gennem længere tid både har appellerettil forældrenes forståelse for vigtigheden af skolegangen, og har forsøgt at indskærpeundervisningspligten over for forældrene. Dette kommer bl.a. til udtryk ifølgende citat:”Der er ofte stor frustration forbundet med de store børn, der ikke passer deresskole, fordi man ikke kan gøre meget andet end at appellere til forældrene ogbørnene og indskærpe undervisningspligten.”Dette betyder også, at flere sagsbehandlere vurderer, at der med forældrepålæggeter skabt mulighed for at synliggøre, at misvedligeholdelse af undervisningspligtenhar konsekvenser for forældrene.<strong>Se</strong>r man på, hvor lang tid efter den første underretning, forældrepålægget bringes ispil, tegner sig et lignende billede, og der må da også formodes at være et vistsammenfald mellem mange underretninger og lange sagsforløb. Analysen af journalerneviser her, at den gennemsnitlige varighed fra underretning til afgørelse ogmeddelelse om forældrepålæg er 16 måneder, men at der her er en variation fraunder et halvt år til op til fem år (jf. Figur 5-3). Her er det naturligvis vigtigt at være35/69
opmærksom på, at loven om forældrepålæg først blev vedtaget i 2006, og at detderfor ikke har været muligt at anvende forældrepålægget tidligere i forløbet i desager, hvor de første underretninger ligger længere tilbage i tiden.Figur 5-3: Varighed fra første underretning til meddelelse af forældrepålæg876Antal sager5432100 - 6 7 - 12 13 - 24 25 - 36 37 -Antal månederKilde: Analyse af journaler og interviews med sagsbehandlere. Figuren bygger på oplysninger fra 22 sager,mens oplysningerne er ukendte for to sagerSamtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at antallet af underretninger og varighedenfra underretning til meddelelse om forældrepålæg ikke er et udtryk for, atder ikke iværksættes støtte til familien, men at der i den mellemliggende periodederimod typisk har været iværksat forskellige frivillige foranstaltninger i familien medhenblik på at løse problemet i samarbejde med familien, men at dette ikke er lykkedes.Dette betyder, at der kan gå forholdsvis lang tid, før forældrepålægget bliveranvendt som en mulighed, fordi man prøver at etablere et frivilligt samarbejde omløsningen af problemerne.36/69
Page 2 and 3: ServicestyrelsenEvaluering afforæl
Page 4 and 5: 1. IndledningSom led i regeringens
Page 6 and 7: Afslutningsvis vil der i kapitel 6
Page 8 and 9: forældrepålæg og de umiddelbare
Page 10: Boks: 3-1: Regler for meddelelse af
Page 13 and 14: 4. Implementeringen af lovgivningen
Page 15 and 16: meddelt et forældrepålæg i relat
Page 17 and 18: Tabel 4-5: Præventiv anvendelse af
Page 19 and 20: At grundig information ikke nødven
Page 21 and 22: se af forældrepålæg til det soci
Page 23 and 24: Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen b
Page 25 and 26: og at det har haft en positiv afsmi
Page 27 and 28: Tabel 3-16: Mener du, at forældrep
Page 29 and 30: Tabel 3-20: Mener du, at forældrep
Page 31 and 32: Denne sammenhæng er undersøgt ved
Page 33 and 34: 5. Forældrepålægget som foransta
Page 35 and 36: Hvilke andre problemer, der er i fa
Page 37: Figur 5-2: Antal underretninger for
Page 41 and 42: 5.2.2 Undersøgelsen af barnets for
Page 43 and 44: Figur 5-4: Antal møder med foræld
Page 45 and 46: for, at forældrepålægget netop e
Page 47 and 48: Interviewene med sagsbehandlerne vi
Page 49 and 50: kan i alle sagerne imidlertid finde
Page 51 and 52: levet op til kravene i lovgivningen
Page 53 and 54: tatet fremgår af Tabel 5-17, hvor
Page 55 and 56: Virkningen af et stop for børnefam
Page 57 and 58: fekten, at der ikke er truffet afg
Page 59 and 60: Tabel 5-20: Udvikling i samarbejdet
Page 61 and 62: 6. Vurdering af målopfyldelsenI de
Page 63 and 64: DanmarkLov om styrkelse afforældre
Page 65 and 66: Kilde: Walters, Reece & Rona Woodwa
Page 67 and 68: 7. UndersøgelsesmetodeEvalueringen
Page 69 and 70: Tabel 7-1: Oversigt over hvilke dat
Page 71 and 72: De sagsbehandlere, vi havde mailadr

Se hele rapporten. - Social

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?