7 - Hjerneskadeforeningen

More documents

Recommendations

Info

Ligeledes blev der i efteråret tilbudt etkortere forløb til de ikke-ramte forældre,hvilket syv ægtefæller valgte at tage imod.Hvert år pådrager ca. 15.000 personersig en erhvervet hjerneskade- mange af dem er forældre.Børn af forældre med erhvervethjerneskade betegnes ofte som“de glemte børn” eller “de usynligebørn”, fordi de vanskeligheder deoplever sjældent er synlige og oftebliver børnene ikke hjulpet (Andersen,T. 2006: Børn og unge i hjerneskaderamtefamilier).Børn med en forælder med erhvervethjerneskade vil ofte opleve athave det svært. Barnet kan reageremed fysiske symptomer eksempelvisfå ondt i maven eller få svært vedat sove. Barnet kan også få sværtved at leve op til krav udenfor familieneksempelvis i skolen. Videreholdes barnet i flere tilfælde udenfor de samtaler som de voksne harom problemerne. Det kan betyde atbarnet isoleres og overlades til sineegne forestillinger om, hvad deregentlig sker med mor eller far. Selvom problemerne er kendte oplevermange børn at ingen voksne griberind.Nogle af børnene kan senere få problemeri deres voksne liv - eksempelvisi form af vanskeligheder med atstå ved og mærke egne behov. Dekan få svært ved at sætte grænserfor sig selv og ved at få en positiv ogopbyggelig egoisme.Form og indholdIndholdsmæssigt har der i grupperneværet tale om en vekslen mellem psykoedukation,praktiske øvelser, erfaringsudvekslingeri plenum og i mindre grupper,to-vejs kommunikation mellem det enkeltebarn og et andet barn eller terapeuten.Der har fra terapeuternes side været fokuspå at bibringe børnene viden og forståelse,samt skabe trygge rammer forat identificere og udtrykke følelser, delefølelser og oplevelser med andre samt atmodtage og give feedback til andre medhenblik på at øge evnen til at integrere ogregulere følelser samt styrke selvværdet.TemaerDe temaer der blev berørt undervejs varsom følger:1. Oplæg om hvordan det kan være atvære barn i en familie med en forældermed erhvervet hjerneskade.Dette oplæg blev holdt for børnene,og efterfølgende for deres forældre.Imens lavede børnene mad til fællesspisning, og arbejdede sammen medderes søskende med opgaver om søskenderelationer.2. Hjælp og støtte i omgivelserne. Herblev børnene præsenteret for forskelligecitater fra andre børn, ligesom terapeutenhavde konstrueret en case. Påbaggrund af dette materiale drøftedebørnene i mindre grupper og i plenumhvilke støttepersoner de selv havde oghvem de kunne gå til hvis noget varsvært. Der var også fokus på nogle afde svære følelser som vrede, angst ogskyld, ligesom flere børn fik sat ord påderes bekymringer for såvel den ramtesom den ikke-ramte forælder.3. Roller og rolleændringer i familien. Påbaggrund af oplæg om familien somsystem og om hvordan kriser påvirkerfamilien drøftede børnene i mindregrupper hvordan rollerne i deres familierhavde ændret sig som følge af skaden.Mange havde eksempelvis fåetflere opgaver og følte et større ansvarfor at tingene fungerede både praktiskog relationelt i familien.4. Oplæg om hjernens funktion samtfølger efter hjerneskader. Børnene fikmulighed for at stille spørgsmål ogdrøfte efterfølgende i mindre grupperhvilke følger de oplevede hos deresforældre og hvordan de oplevededisse. Metoderne hos de yngre børnbestod i praktiske øvelser og rollespil.5. Håb, drømme og ønsker for fremtiden.Fokus på egne ressourcer.EvalueringTemaerne strakte sig over flere gange. Efterhåndensom forløbet skred frem, blevder mindre behov for voksenstyring, samtfor oplæg og emner man skulle tale udfra. Erfaringerne fra den ældste gruppeviser at børnene har profiteret af en merelangvarig indsats. Det kræver tid at skabetryghed så man får mod til at dele sårbareerfaringer med hinanden. De sidste gangei forløbet var meget indholdsrige og følelsesintensive.Børnene blev rigtig gode til at give feedbackpå hvad de kunne lide og ikke lide,hvad de havde brug for og hvad de gerneville have mere af. Der blev gennem forløbetskabt en god dynamik og dialogbørnene indbyrdes og mellem terapeutog børn.Ved forløbets afslutning gav flere af børneneudtryk for at det der havde størstbetydning var at de ikke længere havdeskyldfølelse ifht. den ramte forælder. Tidligerekunne de godt føle at det var deresskyld hvis den ramte eksempelvis var vredog tænke at det var fordi der var nogetde ikke havde gjort ordentligt. Nu tænktede snarere at det skyldtes skaden. Andrebørn har været glade for at møde andre isamme situation, i et forum hvor de harkunnet fortælle frit om deres oplevelser.Som det fremgår kan det at deltage i engruppe med ligestillede være af stor betydning– centralt er følelsen af ikke atvære alene i verden. Det er dog vigtigt atunderstrege at en sådan indsats bør sessom et supplement til en individualiseretindsats tilpasset den enkelte familiesbehov – det være sig ifht. udredning afhjerneskadens helt specifikke følger ogvejledning herom til hele familien, behovfor praktisk hjælp og støtte i hverdagen,øvrige rehabilteringstiltag etc.Ligeledes kan man ikke ændre familiedynamikkerved kun at arbejde med børnene– det kræver rammer hvor hele familienkan inddrages.HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 11
VidensnetværketHandicap og Beskæftigelse:Guide om handicap og jobAf Eva HollænderSe mere på www.vidensnetvaerket.dkVidensnetværket har sammenfattet en delaf den mest efterspurgte viden om handicapog job fra hjemmesiden i en ny guide.Guiden er en håndbog, som indeholderviden om en lang række handicap og sygdommeog deres betydning ift. beskæftigelse.Der er tale om korte og generelle beskrivelser,som skitserer nogle typiske trækved forskellige handicap og sygdomme.Endvidere beskrives generelle hensyn, somden enkelte funktionsnedsættelse fordrer iforhold til beskæftigelse.Guiden er tænkt som et redskab for jobcentermedarbejdere,som de kan have ståendepå hylden og slå op i ved behov. Guiden erderfor udsendt til alle jobcentre i landet,hvor den er stilet til nøglepersonerne.Guiden kan bruges som et hurtigt opslagsværk,der kan danne grundlag for den videreudredning af et givent handicap ogbetydningen heraf i forhold til beskæftigelse.Målet er, at jobcentermedarbejderenkan spore sig ind på en borgers særligevanskeligheder inden eller undervejsi samtaler med borgeren om arbejde ogbegrænsninger i forhold til arbejde.Guiden indeholder flere kapitler, som kanhave relevans for <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>sVidensnetværket har udgivet en guide omkognitive vanskeligheder.Det kan være svært at forstå omfangetaf kognitive vanskeligheder. De er oftestusynlige for andre mennesker. Og kognitivevanskeligheder kan komme til udtryk påmange forskellige møder.Derfor har Vidensnetværket i samarbejdemed brugerorganisationer og eksperter påområdet udarbejdet en guide om kognitivevanskeligheder.Guiden er et hurtigt opslagsværk, der kandanne grundlag for den videre udredningaf kognitive vanskeligheder og betydningenheraf i forhold til beskæftigelse. Guidener tænkt som et redskab for jobcenmedlemmer,nemlig om hjerneskade, afasiog bevægelseshandicap. Der er endvidereet afsnit om whiplash.Guiden kan gøre det nemmere for voresmedlemmer at formidle egne konkretevanskeligheder. Den er udarbejdet på baggrundaf et samspil mellem Vidensnetværket,jobcentre og fagpersoner på deforskellige handicapområder, så den dækkerfagligt både en handicapforståelse ogviden om jobcentrenes arbejdsopgaver ogarbejdsform. Guiden kan naturligvis ikkestå alene, men kan være en hjælp til dialogenmellem sagsbehandler og borger.VidensnetværketGuide om kognitive vanskelighederAf Eva HollænderSe mere på www.vidensnetvaerket.dktermedarbejdere, som de kan have ståendepå hylden og slå op i ved behov.Guiden indeholder- korte beskrivelser af specifikke kognitivevanskeligheder- vejledninger til jobcentermedarbejderessagsbehandling- forskellige tegn på kognitive vanskeligheder- redskaber til afklaring af kognitive vanskeligheder- eksempler på relevante jobcenterspørgsmåltil f.eks. neuropsykolog- beskrivelser af skånehensyn, arbejdsredskaberog ordningerGuiden kan gøre det nemmere for voresmedlemmer at formidle egne konkretevanskeligheder. Den er udarbejdet på baggrundaf et samspil mellem Vidensnetværket,jobcentre og fagpersoner på deforskellige handicapområder, så den dækkerfagligt både specialviden om kognitivevanskeligheder og viden om jobcentrenesarbejdsopgaver og arbejdsform.Guiden kan naturligvis ikke stå alene, menkan være en hjælp til dialogen mellem sagsbehandlerog borger. <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>smedlemmer kan således bruge guideom kognitive vanskeligheder til at forberedesig til møder med jobcentrene – og kanhenvise jobcentermedarbejdere til guiden.HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 13
Page 1 and 2: HovedcirklenHjerneskadeforeningenå
Page 3 and 4: årgang 22 · nummer 1 · marts 201
Page 5 and 6: Det sociale hjørneVidensnetværket
Page 7 and 8: Det sociale hjørneBPADH opfordrer
Page 9: Kursusforløb for børn og unge af
Page 13 and 14: Når jeg vågner ommorgenen, er jeg
Page 15 and 16: Startskud for 5 nyeHovedHuse i Danm
Page 17 and 18: Brainstorm 2011- oplevelser på van
Page 19 and 20: Sanne Salomonsenkæmper for de hjer
Page 21 and 22: Brev fraHjerneskadeforeningenTil f
Page 23 and 24: Hjerneskadeforeningen:Læs mere om
Page 31: Afs.:HovedcirklenBrøndby Møllevej

7 - Hjerneskadeforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?