MTVAf Eva HollænderSundhedsstyrelsen har for nyligt offentliggjortsin MTV (Medicinsk Teknologi Vurdering)om hjerneskaderehabilitering.Selv om MTV’en dokumenterer mangevæsentlige forhold, står der også ting, vi i<strong>Hjerneskadeforeningen</strong> protesterer imod:1. Der er sjældent effekt af fysisk interventionud over det første år efterskaden, heller ikke for de sværest skadede.2. Der er svag til moderat evidens foreffekt af kognitivt, følelses- og adfærdsmæssigtorienterede multidisciplinærerehabiliteringsprogrammer iform af holistiske programmer i densubakutte/kroniske fase.I værste fald kan disse budskaber føretil, at kommunerne under henvisning tilMTV’en vil1. give afslag på alt andet end vedligeholdendefysisk træning, når der ergået et år efter skaden2. give afslag på rehabilitering på hjerneskadecentrenebegge dele med henvisning til, at der ingenvirkning er af indsatsen.Vi vil derfor bede jer følge udviklingenog maile til eva@hjerneskadeforeningen.dk, hvis I hører om medlemmer, der fårafslag under henvisning til MTV’en ellerunder henvisning til, at der er gået et årefter skade.<strong>Hjerneskadeforeningen</strong> følger op i forholdtil at påvise forskning, der dokumenterer,at ovenstående ikke er korrekt.Samtidigt er det en kendsgerning, at de– tidligere amtslige – specialtilbud er pressede,fyrer medarbejdere og lukker afdelinger.Bare inden for det sidste halve år er Fjordbo1 og Fjordbo 2, Fogedvængets dag- ogdøgnrehabiliteringspladser og Høskovenstræningsafdeling lukkede eller på vej tillukning. Flere af hjerneskadecentrene harmåttet opsige medarbejdere pga dalendehenvisningstal.Også dette bør vi som forening være opmærksommepå, så også her må I gernemelde ind ved kendskab til lokale afslag.For supplerende information:Kapitel 1. Sammenfatning: side 13;Kapitel 3. Effektvurdering – fysiskeinterventioner: side 88; kapitelsammenfatning:side 105Kapitel 3. Effektvurdering: Kapitelsammenfatning:side 105.HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 7
Det sociale hjørneBPADH opfordrer borgere med BPA,der fra 1. januar 2011 har fåetderes oprindelige kommune somhandlekommune, til at klage overafgørelsen.Af Eva HollænderBorgere med BPA:Klag over kommuneskiftBegrund klagen med, at den oprindeligekommune ikke har medvirket til flytningtil den nuværende bolig, hvorfor borgerenikke er omfattet af den nye lovgivning omhandle- og betalingskommune.Send klagen til det sociale nævn i den region,borgeren bor i nu. Såfremt det socialenævn ikke vil behandle sagen, sendesklagen til Tilsynet med den begrundelse,at handlingen er ulovlig, fordi der ikke harværet medvirken til flytning.I de tilfælde, hvor der skønnes at have væretmedvirken til flytning til egen bolig fraden oprindelige opholdskommune, harden oprindelige opholdskommune ikkeautomatisk grundlag for at ”hjemtage”borgeren. En BPA ordning kan nemligikke automatisk sidestilles med en boform,der betyder, at borgeren er omfattetaf loven. Det afhænger af en konkretog individuel vurdering. Hvor grænsengår, vides ikke. Det skal derfor prøves af.Husk, at eventuelle tvister to kommunerimellem ikke må få konsekvenser for borgeren,mens tvisten kører. Den nuværendeopholdskommune har pligt til fortsatat behandle sagen, indtil sagen er afgjort.Borgere med BPA iklemme med ny lovgivningBorgere med BPA, der for mange år sidener blevet flyttet til en anden kommunemed betalingstilsagn fra den oprindeligekommune, har pludselig fået deres”gamle” kommune tilbage som handlekommune.Også selvom der er gået mereend 30 år, og også selvom kommunen erbeliggende i den anden ende af landet.Konsekvensen er stor usikkerhed om beregningaf løn, udbetaling af løn, pensionm.v. samt usikkerhed om, hvordan manløser vikarproblemer, hvordan man skalforholde sig i forhold til fx forsikringer,reparation af kørestol m.v.Kort om lovgivningenDen nye lovgivning om handle- og betalingskommunetræder i kraft, når den oprindeligeopholdskommune har medvirkettil, at en person har fået ophold i enanden kommune i boformer efter serviceloveneller boliger, der træder i stedet forog kan sidestilles med boformer. Herefterer den oprindelige opholdskommunebåde handle- og betalingskommune forborgeren.Langt de fleste borgere med BPA er imidlertidflyttet videre på eget initiativ og harselv skaffet sig en bolig uden en tidligereopholdskommunes medvirken. Mange erflyttet flere gange både inden for kommunenog uden for kommunens grænser.Det er derfor grotesk, at den oprindeligekommune fortsat optræder som part isagen og igen skal være borgerens handlekommune.Fortolkningsspørgsmål:1) Hvornår har en kommune medvirkettil en borgeres flytning?2) Hvornår kan en BPA ordning efterservicelovens § 96 sidestilles med enboform?Det fremgik tidligere af retssikkerhedsloven,at hjælpeordninger efter servicelovens§ 77 (Nu BPA) var at sidestille medboformer, omfattet af denne bestemmelsei retssikkerhedsloven. Da hensigtenikke har været at ændre i retstilstanden,gælder dette princip fortsat. BPA ordningerer derfor i udgangspunktet fortsatomfattet af lovens anvendelsesområde,idet omfang der har været kommunalmedvirken til flytning til en anden kommune,og i det omfang en BPA ordningefter en konkret vurdering kan sidestillesmed en boform e.l.OpsamlingDH opfordrer med andre ord til at protestereover ”hjemtagelserne”, fordi det ilangt de fleste tilfælde ikke er korrekt, atden oprindelige opholdskommune harmedvirket til flytning. I de tilfælde, hvorder har været medvirken, skal omdrejningspunkteti en klagesag være, hvorforden konkrete BPA ordning ikke kan sidestillesmed en boform.I forbindelse med klager over”hjemtagelser” kontakt venligst<strong>Hjerneskadeforeningen</strong>s socialrådgiverfunktion.8 HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011