sundhedsforsikringer i Danmark. Eksempelsvis Tryg, Danica Pension, Top Danmark, PFAog Codan, m.fl.. Statistikkerne offentliggøres årligt.I vores analyse af den tredje søjle, arbejdsløshedssikring, eksemplificeret veddagpengeperioden, gør vi også brug af statistisk materiale. Dette er udarbejdet af AKsamvirke5 på baggrund af data fra AE 6 . Materialet viser hvor mange danskere der iperioden juli 2010 – marts 2011, ville have mistet retten <strong>til</strong> dagpenge, hvis forkortelsen afdagpengeperioden fra 4 <strong>til</strong> 2 år allerede var trådt i kraft.Alle tre eksempler og derved vores empiri, tager udgangspunkt i de tre grundsøjler, der erat finde i alle velfærdsstater og dermed også den danske, som har været under udviklingsiden 1891, hvor alderdomssikring blev indført i Danmark (Jensen, 2011: 41). På dennemåde tjener vores historiske gennemgang af den danske velfærdsstats udvikling også somempiri, da forståelsen for baggrunden af disse søjler er vigtig, for at kunne analysereforandringerne.2.5 Valg af teoriVi ønsker i dette afsnit at give et indblik i vores valg af teori. Da vi ønsker at beskæftige osmed den danske velfærdsstat, finder vi det relevant at inddrage forskelligevelfærdsstatsmodeller. Vi har valgt at tage udgangspunkt i følgende modeller; den liberale,den konservative og den universelle velfærdsstatsmodel, hvor sidstnævnte repræsentererDanmark. Disse modeller skal tjene som redskaber i analysen og gøre os i stand <strong>til</strong> atdifferentiere velfærdstatsbegrebet. Dette er relevant for at opnå en forståelse af, hvilketendenser der dominerer den danske velfærdsstats udvikling.Vi antager i vores problemformulering, at den danske velfærdsstat har udviklet sig væk fraden universelle model og mod en <strong>konkurrencestat</strong>. Sidstnævnte begreb er taget fra Ove K.Pedersens bog ”<strong>konkurrencestat</strong>en”. Vi ønsker at inddrage Ove K. Pedersen, da hanbeskriver ændringerne i statens idégrundlag og funktionsmåde, dvs. forskellen på develfærdsstatslige og de <strong>konkurrencestat</strong>slige værdier og logikker. På denne måde ops<strong>til</strong>lerOve K. Pedersen et teoretisk billede af og ramme for hvad denne ”nye statsform”5 Brancheorganisation for danske a-kasser.6 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.14
indeholder. Dette er relevant, for at vi i vores projekt, kan identificere tendenser i dendanske stats udvikling, som er medvirkende <strong>til</strong> at understøtte pointer i vores analyse.Ove K. Pedersen er ikke den eneste der har beskrevet og begrebsliggjort denne udvikling.Professor ved <strong>Roskilde</strong> <strong>Universitet</strong>, Jacob Torfing, påpeger i sin bog ”Det s<strong>til</strong>le sporskifte”at Danmark er gået fra en <strong>til</strong>nærmelsesvist ”Keynesian Welfare National State” i retning afen, som før nævnt, ”Schumpeterian Workfare Postnational Regime”. Vi inddrager JacobTorfing i vores teoriafsnit, omhandlende <strong>konkurrencestat</strong>en, da Torfing i høj grad, skal væremed <strong>til</strong> at understøtte Ove K. Pedersens pointer, om at den danske velfærdsstat ikkelængere er den samme. Vi har valgt ikke kun at benytte Ove K. Pedersens teori, da vimener at vores opgave vil blive styrket ved at have to forskellige kilder, der beggebekræfter udviklingen i den danske velfærdsstat, hvilket er en fundamental betingelse forvores opgave.For at se teorien om <strong>konkurrencestat</strong>en i en historisk kontekst, har vi valgt at inddrageglobaliseringsteori. Både Ove K. Pedersen og Jacob Torfing beskriver, hvordan en øgetglobalisering har medført denne udvikling, i den danske velfærdsstat, hvorfor vi ogsåfinder det relevant at inddrage.Vi har også valgt at inddrage industrialiserings - og magtressourceteori, da disse skalmedvirke <strong>til</strong> at forklare velfærdsstatens opståen.2.6 Empiriens kvalitetSom belyst ovenfor, består vores empiri af en betydelig mængde statistisk materiale,udarbejdet af forskellige brancheorganisationer. Vi anser disse kilder for værendepålidelige, da både AK-samvirke og Forsikring & Pension, indsamler generelle data fraflere forskellige virksomheder inden for deres brancher. Vi får derfor et bredere billede afudviklingen, frem for hvis vi blot gjorde brug af enkelte virksomheders resultater, somf.eks. Top Danmarks salg af private sundhedsforsikringer. Ydermere anser vi statistikkerfra Forsikring & Pension som værende særdeles pålidelige, da Lægeforeningen og DSI 7også gør brug af netop disse statistikker i deres rapporter.7 Dansk Sundhedsinstitut15
- Page 1 and 2: Fra velfærdsstat til konkurrencest
- Page 3: AbstractFra velfærdsstat til konku
- Page 7 and 8: meget igen er på retur, er vores v
- Page 9 and 10: velfærdsstat, eller om den er resu
- Page 11: 2. Metode og videnskabsteoriVi vil
- Page 16 and 17: Vi gør, som tidligere nævnt, yder
- Page 18 and 19: Hvis andre eksempler var blevet val
- Page 20 and 21: må opfatte verden som en vekselvir
- Page 22 and 23: mangel i systemet, der potentielt l
- Page 24 and 25: Vi vil således forsøge, ved hjæl
- Page 26 and 27: 2.10 Projektdesign26
- Page 28 and 29: Derudover er omfordelingen mellem r
- Page 30 and 31: Den danske stat tilbyder desuden og
- Page 32 and 33: Kritikken af denne teori er imidler
- Page 34 and 35: en international økonomi, baseret
- Page 36 and 37: opnå en forståelse af, hvilke ydr
- Page 38 and 39: 4. RedegørelseVi ønsker i dette k
- Page 40 and 41: 2011: 118). I de følgende år sket
- Page 42 and 43: skattefinansierede pension blev til
- Page 44 and 45: Folkepensionsreformen 1956I mange
- Page 46 and 47: 4.4 Fra velfærdsstat til konkurren
- Page 48 and 49: Det er således ikke længere state
- Page 50 and 51: 5. AnalyseVi vil i det følgende af
- Page 52 and 53: selv har indbetalt og hvad denne ka
- Page 54 and 55: Ved den konkurrenceprægede tankega
- Page 56 and 57: Vi ser her en kvantitativ fordeling
- Page 58 and 59: hvilket kan give den enkelte medarb
- Page 60 and 61: stadig, men er blevet mindre i form
- Page 62 and 63: AK-Samvirke 24 peger på mulige kon
- Page 64 and 65:
Ydermere argumenteres der, fra poli
- Page 66 and 67:
arbejdsmarkedet og derved ikke bidr
- Page 68 and 69:
omkostningsbyrde for samfundet, da
- Page 70 and 71:
person finder sig et nyt arbejde. D
- Page 72 and 73:
kontekst, samt overgangen til konku
- Page 74 and 75:
dyd og hvor velfærd kun er for de
- Page 76 and 77:
samfund bestående af et A - og et
- Page 78 and 79:
6.6 DelkonklusionUd fra ovenståend
- Page 80 and 81:
familie. Forkortelsen af dagpengepe
- Page 82 and 83:
9. LitteraturlisteBøger:Andersen,
- Page 84 and 85:
Petersen, Klaus”Efterløn 1978-79
- Page 86 and 87:
Apoteket:http://www.apoteket.dk/Lov