Fra velfærdsstat til konkurrencestat - Roskilde Universitet

Folkepensionsreformen 1956I mange år efter Steinckes socialreform blev vedtaget, var der megen politisk debat om,hvorledes en pensionsydelse skulle fordeles i Danmark, hvor høj den skulle være,tildelingsalder, osv. I maj 1952 fremsatte Socialdemokratiet forslag om en pensionsreformder, i store træk, ligner den folkepensionsordning Danmark har i dag. Reformen sigtedeefter at hæve pensionsbeløbet betragteligt og gøre pensionen universel. Til gengæld skulletilgangsalderen hæves. Dette forslag medførte store politiske diskussioner. (Petersen &Petersen, 2005: 111)Alt dette endte med, at det danske folketing i september 1956 indførte en folkepension, dergjaldt for alle danske borgere. Denne reform bygger på mange års ideer om enalderdomspension for alle borgere.Reformen opererede med to gældende beløb; et mindstebeløb som var for alle, uansetindtægt og et indtægtsbestemt tillæg, der aftrappedes ved stigende indtægt. Aldersgrænsenblev forhøjet, hvilket også var en del af forslaget fra Socialdemokratiet i 1952, således atpensionsalderen gradvist steg fra 65 til 67 år for mænd og fra 60 til 62 år for kvinder. Derblev på denne måde ryddet op i den jungle, der tidligere havde været af særtillæg tilpensionen, og kun nogle enkelte blev bibeholdt. (Petersen & Petersen, 2005: 114)Slutresultatet var altså en reform, der gav en universel folkepension og som lagde vejen forsenere universelle løsninger, samt udbygning af flere socialpolitiske ordninger.Det helt store skridt mod den nutidige velfærdsstat blev taget i 1960’erne, da kvinderneforlod hjemmene og satte deres ben på arbejdsmarkedet. Dette resulterede i, atopfostringen og plejen af børn og ældre rykkede sig fra hjemmet til offentlige institutioner,da begge forældre nu var en del af arbejdsmarkedet. (Mørch, 2004: 77)I 1960´erne var arbejdsløsheden nærmest ikkeeksisterende, og ligheden i det danskesamfund voksede i samme periode og det er i høj grad disse forhold, vi forbinder med dendanske velfærdsstat. På den ene side opbygning af velfærd gennem offentligt forbrug,universelle offentlige ydelser og lighed, og på den anden side en samtidig opbygning afvelfærden, gennem det private forbrug og fuld beskæftigelse, med acceptabel løn- ogarbejdsforhold.Dog var udvidelsen af frihed også på dagsordnen på dette tidspunkt og arbejdstiden blev44