må opfatte verden som en vekselvirkning af disse to, for at opnå et udtømmende svar,vedrørende den sociale virkelighed. Den sociale virkelighed og sociale handlen er, ifølgemoderne kritisk teori, styret af relationen mellem system og livsverden. Disse to størrelserer, i kritisk teori, så generelle, at de kan anvendes på de fleste samfundsmæssige niveauer.(Elling, 2009: 209) System og livsverdenen vil blive yderligere behandlet senere i kapitlet.Den tidlige kritiske teori er repræsenteret ved samfundsforskere som Max Horkheimer ogTheodor W. Adorno, som blev repræsentanter for det berømte Institut für Sozialforschung i<strong>Fra</strong>nkfurt am Main i 1923. (Elling, 2009:207)Jürgen Habermas blev, i 1960´erne, kendt som repræsentant for den senere udvikling indenfor kritisk teori. Det er netop denne senere form for kritisk teori, og dermed Habermas, derskal danne den videnskabsteoretiske ramme om vores projekt.Habermas arbejder med opdelingen; system og livsverdenen, hvilket er to grundlæggendeforskellige måder, hvorpå det sociale liv, etableringen og koordinationen af værdier, samtmenneskers liv, organiseres i samfundet. (Andersen, 1994: 197)Netop disse to begreber vil vi gøre brug af, i forsøget på at klarlægge overgangen fravelfærdsstat <strong>til</strong> <strong>konkurrencestat</strong>, for at se hvilken betydning denne overgang har for dendanske borger. System og livsverden vil blive uddybet i det følgende.2.8.3 System og livsverdenIfølge Habermas kan virkeligheden, teoretisk set, deles op i to og disse styres af hver deresrationalitetsform.I systemet styrer målrationaliteten (strategisk handling). Her består rationaliteten i, atforetage egocentriske nyttevurderinger af forskellige handlingsinitiativer. Det er denneform for rationalitet, man bl.a. i den økonomiske teori antager er enerådende, nårvirksomheder og forbrugere handler økonomisk. Denne opfattelse af hvad rationalitet er,har været så udbredt, at man ikke kan fores<strong>til</strong>le sig, at der kan findes andre former forrationalitet. Hvis handlinger ikke er rationelle, i den ovenfor anførte betydning afmålrationalitet, anses de ofte for ikke at være rationelle overhovedet, men derimodirrationelle, følelsesstyrede eller lignende. (Andersen, 1994: 200)20
I livsverdenen styrer værdirationaliteten (kommunikativ rationalitet). Der handles her udfra personlige værdivurderinger af forskellige handlingsinitiativer. Det er altså personligeværdiafvejninger, normer og følelsesmæssig logik der lægges vægt på, frem for enprofitorienteret nyttemaksimering. (Andersen, 1994: 200)Systembegrebet repræsenterer det økonomiske, samt det politisk administrative, som erstyret af penge og magt, ud fra et krav om effektivitet og funktionsevne. Dette er, som førnævnt, præget af målrationalitet og strategisk rationalitet hos aktørerne. Styringsmedierne isystemet virker som anonyme medier, der under gunstige forhold kan koordinere ogorganisere store komplekse handlingssystemer, så de virker på en relativt stabil og effektivmåde. På trods af, at aktørerne handler egocentrisk rationelt, for at opnå egne fastsatte målom nytte eller økonomisk profit, kan der stadig tales om en vis grad af integration ogstabilitet. Habermas taler her om systemintegration, hvor aktørerne stadig er i stand <strong>til</strong> atkoordinere handlinger i forhold <strong>til</strong> systemkrav. Der handles inden for systemet, med etminimum af kommunikation og indforståethed som normer, hensigter, handlingsmål ogpersonlige motiver. Disse gøres således ikke <strong>til</strong> genstand for kommunikativ refleksion ellervurdering. (Andersen, 2007: 373)Livsverdenen derimod er verdenen set fra et deltagersynspunkt og denne er, som førnævnt, styret af værdirationalitet eller kommunikativ rationalitet. Livsverdenen erstruktureret af meningsfulde symboler, der formidles gennem sproglig,forståelsesorienteret kommunikation. Her bygger handlingskoordination og integration påkonsensus. Indholdet kan således gøres <strong>til</strong> genstand for rationel refleksion, samt kritiskdialog. Her er der tale om det Habermas kalder for social integration. (Andersen, 2007:374)I livsverdenen handles der på baggrund af indforståethed om situationsfortolkninger,handlingsmål, moral og selvforståelse. Konsensus er således baseret på sproglig formidletkommunikation, og kan derfor i princippet altid anfægtes, samt gøres <strong>til</strong> genstand fordiskussion. Indforståetheden bygger på frivillig anerkendelse af gyldigheden af argumenterfor sandhed, moralsk rigtighed og personlig oprigtighed. (Andersen, 2007: 374)Habermas kritiserer systemet for at reducere det menneskelige, samt det sociale, således atdet kan underlægges styringsmedier, penge og magt. Habermas mener, at der er en stor21
- Page 1 and 2: Fra velfærdsstat til konkurrencest
- Page 3: AbstractFra velfærdsstat til konku
- Page 7 and 8: meget igen er på retur, er vores v
- Page 9 and 10: velfærdsstat, eller om den er resu
- Page 11: 2. Metode og videnskabsteoriVi vil
- Page 14 and 15: sundhedsforsikringer i Danmark. Eks
- Page 16 and 17: Vi gør, som tidligere nævnt, yder
- Page 18 and 19: Hvis andre eksempler var blevet val
- Page 22 and 23: mangel i systemet, der potentielt l
- Page 24 and 25: Vi vil således forsøge, ved hjæl
- Page 26 and 27: 2.10 Projektdesign26
- Page 28 and 29: Derudover er omfordelingen mellem r
- Page 30 and 31: Den danske stat tilbyder desuden og
- Page 32 and 33: Kritikken af denne teori er imidler
- Page 34 and 35: en international økonomi, baseret
- Page 36 and 37: opnå en forståelse af, hvilke ydr
- Page 38 and 39: 4. RedegørelseVi ønsker i dette k
- Page 40 and 41: 2011: 118). I de følgende år sket
- Page 42 and 43: skattefinansierede pension blev til
- Page 44 and 45: Folkepensionsreformen 1956I mange
- Page 46 and 47: 4.4 Fra velfærdsstat til konkurren
- Page 48 and 49: Det er således ikke længere state
- Page 50 and 51: 5. AnalyseVi vil i det følgende af
- Page 52 and 53: selv har indbetalt og hvad denne ka
- Page 54 and 55: Ved den konkurrenceprægede tankega
- Page 56 and 57: Vi ser her en kvantitativ fordeling
- Page 58 and 59: hvilket kan give den enkelte medarb
- Page 60 and 61: stadig, men er blevet mindre i form
- Page 62 and 63: AK-Samvirke 24 peger på mulige kon
- Page 64 and 65: Ydermere argumenteres der, fra poli
- Page 66 and 67: arbejdsmarkedet og derved ikke bidr
- Page 68 and 69: omkostningsbyrde for samfundet, da
- Page 70 and 71:
person finder sig et nyt arbejde. D
- Page 72 and 73:
kontekst, samt overgangen til konku
- Page 74 and 75:
dyd og hvor velfærd kun er for de
- Page 76 and 77:
samfund bestående af et A - og et
- Page 78 and 79:
6.6 DelkonklusionUd fra ovenståend
- Page 80 and 81:
familie. Forkortelsen af dagpengepe
- Page 82 and 83:
9. LitteraturlisteBøger:Andersen,
- Page 84 and 85:
Petersen, Klaus”Efterløn 1978-79
- Page 86 and 87:
Apoteket:http://www.apoteket.dk/Lov