Fra velfærdsstat til konkurrencestat - Roskilde Universitet

I livsverdenen styrer værdirationaliteten (kommunikativ rationalitet). Der handles her udfra personlige værdivurderinger af forskellige handlingsinitiativer. Det er altså personligeværdiafvejninger, normer og følelsesmæssig logik der lægges vægt på, frem for enprofitorienteret nyttemaksimering. (Andersen, 1994: 200)Systembegrebet repræsenterer det økonomiske, samt det politisk administrative, som erstyret af penge og magt, ud fra et krav om effektivitet og funktionsevne. Dette er, som førnævnt, præget af målrationalitet og strategisk rationalitet hos aktørerne. Styringsmedierne isystemet virker som anonyme medier, der under gunstige forhold kan koordinere ogorganisere store komplekse handlingssystemer, så de virker på en relativt stabil og effektivmåde. På trods af, at aktørerne handler egocentrisk rationelt, for at opnå egne fastsatte målom nytte eller økonomisk profit, kan der stadig tales om en vis grad af integration ogstabilitet. Habermas taler her om systemintegration, hvor aktørerne stadig er i stand til atkoordinere handlinger i forhold til systemkrav. Der handles inden for systemet, med etminimum af kommunikation og indforståethed som normer, hensigter, handlingsmål ogpersonlige motiver. Disse gøres således ikke til genstand for kommunikativ refleksion ellervurdering. (Andersen, 2007: 373)Livsverdenen derimod er verdenen set fra et deltagersynspunkt og denne er, som førnævnt, styret af værdirationalitet eller kommunikativ rationalitet. Livsverdenen erstruktureret af meningsfulde symboler, der formidles gennem sproglig,forståelsesorienteret kommunikation. Her bygger handlingskoordination og integration påkonsensus. Indholdet kan således gøres til genstand for rationel refleksion, samt kritiskdialog. Her er der tale om det Habermas kalder for social integration. (Andersen, 2007:374)I livsverdenen handles der på baggrund af indforståethed om situationsfortolkninger,handlingsmål, moral og selvforståelse. Konsensus er således baseret på sproglig formidletkommunikation, og kan derfor i princippet altid anfægtes, samt gøres til genstand fordiskussion. Indforståetheden bygger på frivillig anerkendelse af gyldigheden af argumenterfor sandhed, moralsk rigtighed og personlig oprigtighed. (Andersen, 2007: 374)Habermas kritiserer systemet for at reducere det menneskelige, samt det sociale, således atdet kan underlægges styringsmedier, penge og magt. Habermas mener, at der er en stor21