omkostningsbyrde for samfundet, da den er økonomisk bæredygtig. De penge der brugespå at udbyde skattefrie forsikringsordninger indhentes i sidste ende, da de borgere derbenytter privathospitalet, generelt kommer hurtigere <strong>til</strong>bage på arbejdsmarkedet, end demder benytter det offentlige sygehusvæsen. På denne måde spares der ligeså mange penge påsygedagpenge, som der bruges på skattelettelser på dette område. 28Denne medfinansiering af den private sundhedssektor kan dog problematiseres, selvomden <strong>til</strong>syneladende er udgiftsneutral.Ved at <strong>til</strong>godese den private sundhedssektor økonomisk kan det frygtes, at dette vil betydenedskæringer i den offentlige sundhedssektor. Nedskæringer i den offentlige sundhedrammer de personer, som benytter sig af denne og som måske ikke har enarbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, eller som ikke har råd <strong>til</strong> at forsikre sig selvyderligere.Derfor kan der argumenteres for, at denne ordning er med <strong>til</strong> at skabe en øget ulighedinden for sundhed, hvor de rigeste i samfundet har de bedste forsikringer og hvor defattigste må nøjes med det offentliges lange ventelister og overfyldte hospitalsstuer. Dettetydeliggøres også i nedstående citat af næstformand i Etisk Råd, Lotte Hvas:”… Her har vi et system, hvor alle betaler, men kun nogen bliver inviteret. Alledem, der ikke har private forsikringer via deres arbejde, eller dem, der er uden forarbejdsmarkedet, har ikke mulighed for at få goderne” 29 .Det kan virke paradoksalt at de personer, der ikke selv har råd <strong>til</strong> at tegne privatesundhedsforsikringer, eller har en arbejdsgiverbetalt ordning, alligevel er med <strong>til</strong> atfinansiere de private sundhedsforsikringer via skatten. Dette er i direkte modstrid med denuniverselle velfærdsstats ideal, om fælles finansiering af fælles goder.Dog vil dele af befolkningen måske argumentere for, at det er helt fint at samfundet skaberen øget privat sundhedssektor, da borgeren på den måde kan nøjes med at betale for densundhed, denne har brug for. Dermed slipper borgeren også for at skulle betale for depersoner, der kan mistænkes for at udnytte sundhedssystemet. Modargumentet <strong>til</strong> enindividuel sundhedsordning omhandler således samfundets solidaritet. Hvis den privatesundhedssektor bliver <strong>til</strong>godeset frem for den offentlige, kan dette medføre en større28 http://www.information.dk/26772529 http://www.information.dk/26772368
ulighed, som før nævnt, og et usolidarisk sundhedsvæsen 30 , hvor det kan frygtes at iforvejen udsatte borgere, f.eks. pga. manglende arbejde, dermed vil blive ramt ekstra hårdt.En individualiseret sundhedsordning kan anses for værende acceptabel, da det vel iprincippet er i orden, at dem der vil betale sig fra ventelisterne, har muligheden for dette,så længe denne gode ikke er skattemæssigt finansieret?Hvis solidariteten i det danske samfund er ved at forsvinde pga. en øget individualiseringog den øgede privatisering, kan dette betyde at fundamentet for den universellevelfærdsstat er ved at smuldre. Hvis borgerne ikke længere er villige <strong>til</strong> at betale <strong>til</strong>fællesskabet, kan et skattesystem som det danske ikke fungere og derfor bliver det umuligtat opretholde et universelt velfærdssystem. Tendensen <strong>til</strong> brugerbetaling påsundhedsområdet vil dermed kunne forøges. Hvis denne udvikling fortsætter, kan vikomme <strong>til</strong> at se et sundhedsvæsen som i USA, hvor kun de dårligst s<strong>til</strong>lede kan modtageoffentlig hjælp og resten er overladt <strong>til</strong> sig selv. Derved opnås der negativ selektivisme,samt en velfærdsstat der er mile væk fra den nuværende danske.Det øgede antal private sundhedsforsikringer, kan ses som et resultat af ideologiske ogpolitiske interesser. Denne udvikling bærer præg af et ønske om et mere neoliberaltorienteret sundhedssystem, hvor hver borger i højere grad end tidligere, selv skal væreansvarlig for eget liv, samt sundhed og velfærden trimmes derved for at skabe en billigereudgave af den universelle velfærdsstat.6.4 ArbejdsløshedssikringSom beskrevet i analysen, er der gennem en årrække foretaget forkortelser afdagpengeperioden, således at borgeren i dag maksimalt kan få dagpenge i 2 år. Dennejustering af dagpengeperioden medfører en række problems<strong>til</strong>linger, som vi her vildiskutere.En ordning der kompenserer for borgerens manglende indtægt i <strong>til</strong>fælde af arbejdsløshed,er et af karakteristikaene ved den universelle velfærdsstat. Staten sørger derved for atborgeren er berettiget <strong>til</strong> dagpenge og derved har midler at leve for, ind<strong>til</strong> pågældende30 http://www.information.dk/26772369
- Page 1 and 2:
Fra velfærdsstat til konkurrencest
- Page 3:
AbstractFra velfærdsstat til konku
- Page 7 and 8:
meget igen er på retur, er vores v
- Page 9 and 10:
velfærdsstat, eller om den er resu
- Page 11:
2. Metode og videnskabsteoriVi vil
- Page 14 and 15:
sundhedsforsikringer i Danmark. Eks
- Page 16 and 17:
Vi gør, som tidligere nævnt, yder
- Page 18 and 19: Hvis andre eksempler var blevet val
- Page 20 and 21: må opfatte verden som en vekselvir
- Page 22 and 23: mangel i systemet, der potentielt l
- Page 24 and 25: Vi vil således forsøge, ved hjæl
- Page 26 and 27: 2.10 Projektdesign26
- Page 28 and 29: Derudover er omfordelingen mellem r
- Page 30 and 31: Den danske stat tilbyder desuden og
- Page 32 and 33: Kritikken af denne teori er imidler
- Page 34 and 35: en international økonomi, baseret
- Page 36 and 37: opnå en forståelse af, hvilke ydr
- Page 38 and 39: 4. RedegørelseVi ønsker i dette k
- Page 40 and 41: 2011: 118). I de følgende år sket
- Page 42 and 43: skattefinansierede pension blev til
- Page 44 and 45: Folkepensionsreformen 1956I mange
- Page 46 and 47: 4.4 Fra velfærdsstat til konkurren
- Page 48 and 49: Det er således ikke længere state
- Page 50 and 51: 5. AnalyseVi vil i det følgende af
- Page 52 and 53: selv har indbetalt og hvad denne ka
- Page 54 and 55: Ved den konkurrenceprægede tankega
- Page 56 and 57: Vi ser her en kvantitativ fordeling
- Page 58 and 59: hvilket kan give den enkelte medarb
- Page 60 and 61: stadig, men er blevet mindre i form
- Page 62 and 63: AK-Samvirke 24 peger på mulige kon
- Page 64 and 65: Ydermere argumenteres der, fra poli
- Page 66 and 67: arbejdsmarkedet og derved ikke bidr
- Page 70 and 71: person finder sig et nyt arbejde. D
- Page 72 and 73: kontekst, samt overgangen til konku
- Page 74 and 75: dyd og hvor velfærd kun er for de
- Page 76 and 77: samfund bestående af et A - og et
- Page 78 and 79: 6.6 DelkonklusionUd fra ovenståend
- Page 80 and 81: familie. Forkortelsen af dagpengepe
- Page 82 and 83: 9. LitteraturlisteBøger:Andersen,
- Page 84 and 85: Petersen, Klaus”Efterløn 1978-79
- Page 86 and 87: Apoteket:http://www.apoteket.dk/Lov