Fra velfærdsstat til konkurrencestat - Roskilde Universitet

Ifølge den amerikanske sociolog Harold. L. Wilensky, var det de store ændringer isamfundsstrukturerne under industrialiseringen, der medførte at socialpolitikken opstod.Grunden hertil skal findes i de problemer, der udsprang af de samfundsmæssigeforandringer under industrialiseringen. Socialpolitikken blev dermed et svar og en løsningpå disse problemer. (Andersen & Larsen, s. 163f)Velfærdsstaten opstod altså, ifølge industrialiseringsteorien, ikke udelukkende ud fra etønske om at forsøde livet for den enkelte borger, men fordi borgerne underindustrialiseringen udviklede sig til arbejdere, som det industrielle system var afhængige afsom arbejdskraft. Denne afhængighed gav arbejderne magt til at kræve noget til gengæld afsystemet.Kritikken af teorien går på, at selvom industrialiseringen muligvis kan sandsynliggøresocialpolitikkens opståen, så kan den ikke præcist forklare hvordan eller hvornårsocialpolitikken opstod, samt dens udvikling. (Andersen & Larsen, s. 164)3.4 MagtressourceteorienEt andet perspektiv på velfærdsstatens opståen, kan opnås ved at se påmagtressourceteorien. I denne teori fokuseres der på, at det er de historiske og politiskestyrkeforhold, der har igangsat og formet velfærdsstaten.Der findes fællestræk i neo-marxismens teorier, i forhold til betragtningen af, at de kampeog magtstrukturer der finder sted i kapitalistiske demokratier, er betingede afklassedelingen mellem lønarbejde og kapital.Dog adskiller magtressource-teoretikere sig ved at påpege, at velfærdsstaten er grundlagetfor socialisme, da kapitalismen i høj grad muliggør, at politiske reformer kan skabe ogforandre en stat. Dette skulle være muligt gennem den stærke organisering, som arbejdernekan opnå i et demokratisk kapitalistisk samfund. Arbejderne kan bruge den stærkeorganisering til at flytte klassekampen ind i den politiske arena, frem for den industrielle.Dette gøres ved at indøve politisk indflydelse på statens udformning, ved at vælgeregeringer der varetager arbejdernes interesser. Disse interesser er nærmere betegnet, enstørre omfordeling af goderne fra rig til fattig. (Andersen & Larsen, 2007: 165f)31