Fra velfærdsstat til konkurrencestat - Roskilde Universitet

en person, der ikke har været en del af beslutningsprocessen. Den erkendelsesledendeinteresse er altså den emancipatoriske og kritisk teori fungerer således, som et medium forkollektiv selvrefleksion og frigørelse fra illegitime magtstrukturer. (Andersen, 2007: 371f)Vi har, i det ovenstående, gennemgået vores videnskabsteoretiske overvejelser iforbindelse med vores projekt, samt gennemgået nogle af de centrale begreber i Habermas’senere kritiske teori, som skal danne den videnskabsteoretiske ramme om vores projekt. Vivil, i det følgende, se nærmere på kritisk teoris anvendelighed i projektet.2.8.5 Kritisk teoris anvendelighedHabermas’ begreber om system og livsverden er meget centrale i kritisk teori, men de erogså meget opdelte og abstrakte i forhold til de konkrete forhold. Vi mener derfor, atHabermas´ begreber er mindre brugbare i den ”virkelige verden”, da denne ikke lader sigopdele i kasser eller kategorier og derfor er der ikke vandtætte skodder mellem system oglivsverden. (Andersen, 1994: 199)Umiddelbart falder både konkurrencestaten og velfærdsstaten ind under systembegrebet ogdet kan derfor undre, hvor livsverdensbegrebet kommer til sin ret og skal anvendes. Vimener, at både livsverdenens og systemets rationaler findes i velfærdsstaten, mens dethovedsagligt er systemets rationalitet, der intervenerer i livsverdenen i konkurrencestaten.I velfærdsstaten er de velfærdsstatslige ydelser, baseret på politisk konsensus mellempolitikerne og borgerne, samt mellem borgerne indbyrdes. Der er værdirationelle elementeri velfærdsstaten, da der tages hensyn til borgernes ve og vel, i udformningen af develfærdsstatslige ordninger. I konkurrencestaten er fokus i højere grad, baseret påsystemets rationalitet om økonomisk og magtmæssig rationalitet mellem politikere ogborgere, samt mellem borgerne indbyrdes. Det er hensynet til målrationaliteten og det at”få mest for pengene”, der er styrende i konkurrencestatens måde at håndtere velfærd på.Dette ses f.eks. ved tanken om at ”det skal kunne betale sig at arbejde.” Her tages der altsåikke det sammen hensyn, som i velfærdsstaten, til borgernes behov, i udformningen af develfærdsstatslige ordninger.23