person finder sig et nyt arbejde. Dette gør den arbejdsløse i stand <strong>til</strong> at betale for sin bolig,mad, tøj og andre livsnødvendigheder dvs. forbruge varer, der forudsætter produktion ogarbejdspladser. Det kan derved siges, at staten hjælper med at give den enkelte ro i sjælen,hvis ulykken skulle ramme og borgeren mister sit job. Staten er altså medvirkende <strong>til</strong> attage sig af den enkelte borger og sørge for denne, hvilket igen er et træk ved denuniverselle velfærdsstatsmodel. Dette eksemplificerer også, at velfærdsstaten i høj grad erbaseret på den værdirationalitet, der ellers findes inden for livsverdenen. Ved en ordningsom dagpenge, tages der højde for den enkeltes behov og individets eksistensgrundlagsikres, <strong>til</strong> trods for at denne i situationen ikke bidrager økonomisk <strong>til</strong> samfundet og dervedikke kan ses som ”værdifuld”, ud fra systemets ”pengerationelle” menneskesyn.At staten er med <strong>til</strong> at finansiere dagpenge og derved hjælper borgeren, kan også ses ensom hjælp <strong>til</strong> staten selv. Det kan være økonomisk fordelagtigt for staten at havedagpengesystemet. Som redegjort for tidligere, påpeges det at grunden <strong>til</strong> at det danskearbejdsmarked har så stor fleksibilitet, er pga. det sociale sikkerhedsnet der er ”spændt udunder borgeren” og som dagpengesystemet er en del af. Det er i Danmark let at hyre ogfyre medarbejdere, i forhold <strong>til</strong> mange andre lande. Dette er medvirkende <strong>til</strong> at skabedynamikken på det danske arbejdsmarked og den store ”flexicurity”. Der kan såledesargumenteres for, at det ikke kun er med tanke på at hjælpe borgeren, at dagpengesystemeteksisterer, men at staten og arbejdsgiverne også har en interesse herfor, da dette gør detmuligt med et fleksibelt arbejdsmarked. Ud fra ovenstående er det altså ikke kun denværdirationelle tankegang, der ligger <strong>til</strong> grund for dagpengeordningen. Målrationalitetentydeligøres ved at staten, via dagpenge, ”vinder” mere ved et fleksibelt arbejdsmarked, enddenne ”taber” på dagpengeordningen. Dette forudsætter dog at borgeren har et ønske omhurtigst muligt at komme <strong>til</strong>bage på arbejdsmarkedet. Dagpengeordningen eksemplificerer,hvordan systemet bruger argumenter fra livsverdenens værdirationalitet for at opnå mål,der er baseret på systemets målrationalitet.Ved at forkorte dagpengeperioden fra 4 <strong>til</strong> 2 år kan der argumenteres for, at dette kan virkesom et incitament for borgeren <strong>til</strong> hurtigt at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Denneforkortelse kan medføre, at borgeren hurtigere går i gang med at søge nye jobs, end hvisperioden havde været længere. Samtidig kan dette tidsmæssige pres medvirke <strong>til</strong>, atborgeren er mindre kræsen med hvilke arbejdsområder, denne er villig <strong>til</strong> at påtage sig.70
Dette kan ses som en positiv virkning af forkortelsen af dagpengeperioden og fordelagtigtfor staten. Særligt i krisetider er det vigtigt at have så mange som muligt i arbejde, da disseborgere således bidrager økonomisk <strong>til</strong> samfundet og derved ikke ligger samfundet <strong>til</strong> lastpga.understøttelse.På den anden side kan forkortelsen af dagpengeperioden også have alvorlige følger for deberørte borgere. Da Danmark og EU på nuværende tidspunkt oplever en økonomisk krise,er ansættelsesvilligheden for mange virksomheder dalende og mange arbejdsområdernedskæres. Af samme grund kan det være svært for mange borgere at finde et arbejde.Derved kan der argumenteres for, at en forkortelse af dagpengeperioden ikke vil væremedvirkende <strong>til</strong> at disse borgere kommer hurtigere i arbejde, men i stedet blot virke som etøget pres på den enkelte. Dette pres kan ende med ikke kun at have konsekvenser for denenkelte, men også for hele familier. Ved en forkortelse af dagpengeperioden vil mangefamilier evt. opleve, at ”tæppet bliver revet væk” under deres privatøkonomi. Mangefamilier vil være nødsagede <strong>til</strong> enten at sælge deres hus, eller at belåne det <strong>til</strong> op overskorstenen, som konsekvens af kontanthjælpsreglerne. Alt dette kan resultere i, at borgerenkommer i en situation, hvor denne ikke blot skal finde sig et nyt arbejde, men også skabesig en helt ny <strong>til</strong>værelse for sig selv og evt. familie. Denne ordning kan altså væremedvirkende at skabe øget fattigdom og ulighed i samfundet.I sidste ende rejser forkortelsen af dagpengeordningen en principiel diskussion om, hvorlangt staten skal gå for at sikre den enkelte og dennes behov. Der kan argumenteres for, atdet kun er rimeligt at staten sætter og ændrer i betingelserne for en ydelse som dagpenge,når staten i så høj grad er med <strong>til</strong> at finansiere denne. Ydermere bidrager borgeren ikkeøkonomisk <strong>til</strong> samfundet som arbejdsløs og derfor kan det, ud fra systemets rationalitet, sessom rimeligt at dennes indkomst bliver forringet. Forkortelsen af dagpengeperioden kanses som et opgør med de værdier, der kendetegner den universelle velfærdsstat. Statensrolle gøres mindre og der er dermed mere fokus på, at den enkelte skal sørge for sig selv,ved at være aktiv på arbejdsmarkedet.Vi har i det ovenstående diskuteret konsekvenserne for borgeren i Danmark i forhold <strong>til</strong>hævelsen af efterløns – og pensionsalderen, det stigende antal privatesundhedsforsikringer, samt forkortelsen af dagpengeperioden, som også er behandlet ianalysen. Vi vil i det følgende diskutere den universelle velfærdsstat i en historisk71
- Page 1 and 2:
Fra velfærdsstat til konkurrencest
- Page 3:
AbstractFra velfærdsstat til konku
- Page 7 and 8:
meget igen er på retur, er vores v
- Page 9 and 10:
velfærdsstat, eller om den er resu
- Page 11:
2. Metode og videnskabsteoriVi vil
- Page 14 and 15:
sundhedsforsikringer i Danmark. Eks
- Page 16 and 17:
Vi gør, som tidligere nævnt, yder
- Page 18 and 19:
Hvis andre eksempler var blevet val
- Page 20 and 21: må opfatte verden som en vekselvir
- Page 22 and 23: mangel i systemet, der potentielt l
- Page 24 and 25: Vi vil således forsøge, ved hjæl
- Page 26 and 27: 2.10 Projektdesign26
- Page 28 and 29: Derudover er omfordelingen mellem r
- Page 30 and 31: Den danske stat tilbyder desuden og
- Page 32 and 33: Kritikken af denne teori er imidler
- Page 34 and 35: en international økonomi, baseret
- Page 36 and 37: opnå en forståelse af, hvilke ydr
- Page 38 and 39: 4. RedegørelseVi ønsker i dette k
- Page 40 and 41: 2011: 118). I de følgende år sket
- Page 42 and 43: skattefinansierede pension blev til
- Page 44 and 45: Folkepensionsreformen 1956I mange
- Page 46 and 47: 4.4 Fra velfærdsstat til konkurren
- Page 48 and 49: Det er således ikke længere state
- Page 50 and 51: 5. AnalyseVi vil i det følgende af
- Page 52 and 53: selv har indbetalt og hvad denne ka
- Page 54 and 55: Ved den konkurrenceprægede tankega
- Page 56 and 57: Vi ser her en kvantitativ fordeling
- Page 58 and 59: hvilket kan give den enkelte medarb
- Page 60 and 61: stadig, men er blevet mindre i form
- Page 62 and 63: AK-Samvirke 24 peger på mulige kon
- Page 64 and 65: Ydermere argumenteres der, fra poli
- Page 66 and 67: arbejdsmarkedet og derved ikke bidr
- Page 68 and 69: omkostningsbyrde for samfundet, da
- Page 72 and 73: kontekst, samt overgangen til konku
- Page 74 and 75: dyd og hvor velfærd kun er for de
- Page 76 and 77: samfund bestående af et A - og et
- Page 78 and 79: 6.6 DelkonklusionUd fra ovenståend
- Page 80 and 81: familie. Forkortelsen af dagpengepe
- Page 82 and 83: 9. LitteraturlisteBøger:Andersen,
- Page 84 and 85: Petersen, Klaus”Efterløn 1978-79
- Page 86 and 87: Apoteket:http://www.apoteket.dk/Lov