debatteretDen nye læreruddannelseskal styrke lærerensprofessionelle dømmekraftOm et par uger starter nye studerende på en ny læreruddannelse. Den nyuddannelse sætter de studerende i stand til at bruge evidensbaserede metoderi deres praksis til gavn for elevernes læring.Kronikprofessor Jens Rasmussen,Institut for Uddannelseog Pædagogik (DPU),Aarhus Universitet,oglektor Claus Holm,Institut for Uddannelseog Pædagogik (DPU),Aarhus UniversitetVær beredt! er et spejdermotto. Men detkunne lige så godt være et motto for en vagtlægepå en skadestue, hvor lægen i situationenforholder sig til de skadede personer, der bliverbragt ind. Spørgsmålet er, om mottoet ogsågælder for lærere? Er det vigtigt, at lærerenkan reagere hensigtsmæssigt på de begivenheder,der opstår i klasseværelset? Ja, men ikkekun. I hvert fald fører sammenligningen af enlærer med en vagtlæge for vidt, hvis den førertil den konklusion, at lærerens autonomi til atudøve professionel dømmekraft suspendererbehovet, ja, selve muligheden for overhovedetat planlægge undervisning.Ethvert møde mellem lærerog elever er ikke, <strong>som</strong> det oftehævdes, unikt og situationsbestemt.Mødet mellem lærereog elever indgår – almindeligvis– i nærmere tilrettelagte undervisningsforløb,hvis formål erover tid at skabe fremgang i deenkelte elevers læring.Faktisk kan man sige, at de studerende,<strong>som</strong> starter på den nye læreruddannelse,netop skal blive bedre til at styrke eleverneslæringsudbytte.I hvert fald er det et krav, at den nye læreruddannelsehviler på den nyeste evidensbaseredeviden om, hvad der virker i folkeskolen.Og med »hvad der virker« henvisesder til, om eleverne opnår gode resultateri forhold til de mål, der er sat for dereslæring. Kravet er ikke nyt. Det har været enpolitisk målsætning de seneste 20 år.Prøv den tredje vejDet tydeligere fokus på elevudbytte har øgetinteressen for den uddannelsesforskning,der beskæftiger sig med at finde evidensbaseredesvar på, hvad der styrker lærerenspraksis. Tilhængere af denne »whatworks«-tilgang kaldes evidensoptimister,mens modstanderne kaldes evidensskeptikere.Optimisterne mener, at forskningenskal levere viden, <strong>som</strong> dikterer, hvordanlæreren skal undervise. Skeptikerne mener,at den evidensbaserede viden tilsidesætterlærerens professionelle dømmekraft.Vi mener, at der er en tredje vej. Nemligden, hvor læreres professionelle dømmekraftkvalificeres gennem forskningsbaseretviden og brug af forskningsbaseret undervisningskompetence.Det er selvfølgelig ikkenok at vide, hvad der virker. En lærer måogså vurdere, om og hvornår det er passendeat anvende det, der virker. Men deter kun muligt, hvis læreren har kendskabtil, hvad der virker.Skeptikerne mener ikke, at forskningsbaseretviden og kompetence gavner lærerensprofessionelle dømmekraft: Undervisningbaseret på forskningsmæssig evidens gørlæreren til en instrumentalist bundet tilbrug af bestemte teknikker. Dømmekraft,mener de, er en personlig kvalitet, der fordærvesaf viden, indsigt og kompetencer.Dømmekraft er en kvalitet, der udviklersig med alder og erfaring og ved at studereerfarne lærere.Læreren skal holde sig opdateretVi er enige med skeptikerne i, at lærereselvfølgelig skal udøve professionel dømmekraft,men uenige i, at forskningsbaseretviden og kompetence står i vejen herfor. Viforeslår modsætningen opløst ved at skelnemellem forskningsbaseret og forskningsinformeretpædagogisk praksis og slår tillyd for forskningsinformeret professioneldømmekraft. Det har to konsekvenser: Fordet første må uddannelsesforskningen ilangt højere grad, end det er tilfældet i dag,levere overbevisende viden og anbefalingerom, hvad der kan forbedre undervisningen.For det andet at lærere i deres professionellevurderinger og beslutninger omundervisningspraksis lader sig informere– ikke diktere – af uddannelsesforskningensresultater.Sagt på anden vis: Skeptikernegår ind for en personlig,erfaringsbaseret dømmekraft,optimisterne går ind for renevidensbaseret undervisninguden behov for dømmekraft,mens vi slår til lyd for forskningsinformeretprofessioneldømmekraft.24 / folkeskolen / 13 / 2013
Det betyder, at vi forventer det samme afen lærer <strong>som</strong> af en læge, nemlig at han holdersig opdateret med relevant forskning uden attilsidesætte sin dømmekraft.Illustration: Mai-Britt Bernt JensenVær forberedtFor læreruddannelsen får det (mindst) trekonsekvenser. Kommende lærere må værevelinformerede om, hvad den nyeste evidensbaseredeviden anbefaler i forhold til atskabe fremgang i elevernes læring. Lærereskal kunne planlægge undervisning ud fra,hvad forskningen anbefaler med henblik på atstyrke elevernes udbytte. Lærere skal kunnevurdere, om og hvordan evidensbaseredemetoder med rimelighed kan bruges i denkonkrete undervisningssituation.Der er forskningsmæssig evidens for athævde, at elever opnår bedre udbytte hos lærere,der er informeret om og gør brug af videnom, »hvad der virker«. Elevernes læringsudbyttebliver større, end hvis læreren aleneimproviserer sig frem og lader alt afhænge afsituation, personlige erfaringer og præferencer.Det betyder, at det nye krav om evidens ilæreruddannelsen gør den traditionelle danskeværdibasering og personliggørelse af pædagogiskpraksis utilstrækkelig. Den hjælperikke læreren med at træffe beslutninger omfor eksempel undervisningsdifferentiering,klasserumsledelse og feedback. For lærere erdet ikke tilstrækkeligt at være beredte; værforberedt, må mottoet lyde.folkeskolen / 13 / 2013 / 25