Skibstrafikken i danske farvande - Søfartsstyrelsen

3.1.2 Også Østersølandene anvenderSeatrack WebDe øvrige Østersølande anvender ogsåSeatrack Web flittigt. Udover Sverige, derjo har været med til at udvikle STW, brugerlande som Polen, Finland og Estlandsystemet. Ligesom SOK i Danmark er ogsådisse landes miljøovervågende institutionermeget begejstrede for de forskellige mulighederi STW. For eksempel giver den polske”Maritime Search and Rescue Service”udtryk for stor tilfredshed med STWs oliedriftmodel,men også med mand over bordmodulet,som de anvender ofte. Det finskemiljøinstitut SYKE har i et enkelt tilfældemed STW-AIS som grundlag været i standtil at retsforfølge et skib, som har sluppetolie ud i Den finske Bugt. Også det estiske”Estonian Environmental Inspectorate” udnytterSTW-AIS-kombinationen – primærttil at varsko destinationshavnene om, at deskal undersøge bestemte skibes olietyperved anløb.Som et kuriosum kan det nævnes, at Polenhar stort held med at finde smuglereved hjælp af mand-over-bord modulet:Smuglerne kaster deres smuglergods overbord, så det kan drive ind mod land ogblive opsamlet der. Ved hjælp af mand overbord-modulet (som virker på alle flydendegenstande) kan man beregne, hvor smuglergodseter blevet smidt i vandet.3.2 Kreative og fremsynedeløsninger udvider AISdækning3.2.1 AIS på boreplatformeAIS kan bruges til meget mere, end Farvandsvæsenetumiddelbart troede, da opgavenom at etablere AIS i Danmark blevlagt her. Hele systemet og de avanceredefunktioner, så som databaser, udlægningaf AIS-afmærkning og udsendelse af supplerendenavigatoriske advarsler, har nukørt i drift i tre år, og der dukker hele tidennye muligheder op, som Farvandsvæsenetkan arbejde med. Farvandsvæsenet mener,at vejen frem er at indgå samarbejde medbåde private og offentlige interessenter tilgavn for både dem og Farvandsvæsenet.Med de mange muligheder, der viser sig,er det ikke realistisk at forestille sig, at Farvandsvæsenetkan have midler til at havealt i drift og supportere det, men Farvandsvæsenetvil til gengæld gerne stille ekspertvidenog sparring til rådighed.Et godt eksempel på denne form for samarbejdeer AIS på boreplatforme.Farvandsvæsenet havde behov for at sætteAIS-stationer op på boreplatforme, da detellers ikke kunne lade sig gøre at få AISdækningi Nordsøen. Der er simpelthen forlangt ind til de landstationer, der giver etAIS-billede af de indre danske farvande.De første, Farvandsvæsenet indgik en aftalemed, var Mærsk Olie og Gas A/S.Dette har foreløbig resulteret i, at der blevsat AIS-modtagere op på boreplatformeneHarald og Halfdan med henblik på senere atopsætte sendestationer.Samarbejdet kom blandt andet i stand, fordiMærsk Olie og Gas A/S ved hjælp af en AISsenderpå boreplatforme bliver i stand til atsupplere afmærkningen af platformen samtadvare og blive advaret om skibe, der indenfor et givet område har kurs mod selve boreplatformen.På den måde kan AIS væremed til at forhindre, at skibe kolliderer med18