På den baggrund startede Farvandsvæseneti slutningen af 2006 projektet ”AISmed satellit”. Formålet med projektet er atundersøge, om det er muligt at modtageskibenes AIS-signaler med en satellit.Udover Farvandsvæsenet er også USA, Canadaog Norge aktive spillere på ”AIS medsatellit”-markedet – eller Long Range AIS,LR-AIS. Disse lande er nemlig ligesom Danmarkmeget interesserede i at få et bedreoverblik over trafikken i de arktiske egne, ogdet af mange forskellige grunde:• Et kendskab til skibenes aktuelle positioneri området vil gøre det lettere at iværksætteredningsaktioner i tilfælde af forlis.Med den stigende krydstogtstrafik i området,er forbedrede redningsmulighederyderst nødvendige.• Et kendskab til trafikmønstret i områdetvil kunne afsløre, om der er områder,som er særligt udsatte for miljøkatastrofer(udslip af olie eller kemikalier).• Med de nuværende klimaforandringer erdet sikkert kun et spørgsmål om tid, førNordvestpassagen er så isfri, at skibenekan passere nord om Canada. Hvis/nårdette sker, vil trafikken i området stigekraftigt, og AIS-modtagelse vil være enabsolut nødvendighed.Farvandsvæsenet indledte allerede i slutningenaf 2006 et samarbejde med AalborgUniversitet (AAU) omkring LR-AIS projektet:AAU har mange års erfaring i at byggestudentersatellitter såvel i Danmark som iinternationalt samarbejde. For Farvandsvæsenetvar AAU derfor en oplagt partneri denne sammenhæng.AAU blev straks meget interesserede i denstore udfordring, det er at konstruere enAIS-modtager på en meget lille satellit, ogdet blev hurtigt besluttet, at universitetetsnæste studentersatellit skal udstyres meden AIS-modtager. I september 2007 gik35 studerende i gang med at designe AISsatellitten,som kommer til at hedde AAU-SAT-3, fordi det er Aalborg Universitetstredje studentersatellit.Satellitten vil blive en såkaldt pico-satellit:Den fylder kun 10 x 10 x 10 cm 3 og vejer etkilo. Allerede efter et halvt års arbejde rapportererde studerende og deres læreresamstemmende, at de er kommet rigtigtlangt i beregningerne over, hvordan satellittenskal bygges. Men AAU har også sat sigselv en hård opgave: de vil bygge satellittenpå kun to år!Sideløbende med AAU-samarbejdet harFarvandsvæsenet også indgået en aftalemed det canadiske firma COM DEV. COMDEV opsendte en AIS-satellit i april 2008,og Farvandsvæsenet har tilbudt at valideredata fra denne. På denne måde kan COMDEV få sit produkt forbedret, og Farvandsvæsenetfår en ekstra mulighed for at undersøgemuligheder og begrænsninger iLR-AIS-teknologien.For at kunne validere COM DEV’s satellitdata– og også for at kunne validere AAUSAT-3,når den kommer op – sætter Farvandsvæseneten række AIS-transpondere op påGrønland i begyndelsen af 2008. Formåletmed disse transpondere er at undersøge,om satellitten kan ”høre” signaler, som vived, den burde kunne høre. På den mådekan vi få en fornemmelse af, hvor godt satellittenvirker, og om den virker bedre inogle områder end i andre.20
Farvandsvæsenets samarbejde med AAUog COM DEV er med til at sikre, at udviklingeni retning af satellitbaseret AIS skubbesfremad. Hvis det kan lade sig gøre at modtageAIS-signaler fra rummet, er det vigtigt,at Farvandsvæsenet har været med til atpåvirke udviklingen og har fået opbygget enekspertise fra starten af.Med dette apparat testes det, at satellitten kan klare demange rystelser og den kraftige acceleration, som denudsættes for i forbindelse med en opsendelse. Det testesogså, at den kan klare det lave lufttryk og strålingen i rummet.Hele teamet af studerende, som har lagt sidste hånd påAAU’s anden studentersatellit, AAUSAT-II, fremviser stoltden færdige satellit. AAUSAT-II blev opsendt med en indiskraket den 28. april 2008.21