Skibstrafikken i danske farvande - Søfartsstyrelsen

5. TrafikanalyseVed hjælp af AIS-data kan man få et overblikover antallet af skibspassager i de danskefarvande. Nedenfor har vi udvalgt fire vigtigepassagelinjer, og ved hjælp af AIS-datafra HELCOM-databasen har vi opgjort detsamlede antal AIS-bærende skibe, som harpasseret disse linjer.I tabellerne angives antallet af AIS-passageri 2007, og tallene sammenlignes med detilsvarende tal for 2006. Tallene for 2006er ekstrapolerede data, idet der er korrigeretfor, at der manglede data for juni(10 dage), oktober (4 dage) og december(8 dage). Tallene for 2006 og 2007 burdealtså være umiddelbart sammenlignelige.Tallene viser, hvor mange skibe med AISsom er sejlet igennem fire forskellige farvandsområder,nemlig Skagen, Kadetrenden,Drogden og Langeland E. Passagelinjerneer markeret på de tilhørende kort.Vi har opgjort trafikken på månedsbasis inord- og sydgående retning (for Kadetrendendog vest- og østgående retning). Grundentil, at vi har opgjort de to retninger hverfor sig, er, at en del tankskibe går mereeller mindre ulastede ind gennem Øresund,mens de i lastet tilstand stikker så dybt,at de bliver nødt til at benytte Storebælt,når de sejler ud af Østersøen. Derfor erantallet af sydgående skibe ofte større endantallet af nordgående skibe ved Drogden,mens det omvendte er tilfældet ved LangelandE.Udover de månedlige statistikker for passagernei begge retninger er der ogsåårssammentællinger fordelt på skibstyperog dybgang. For alle datatyper er der talfor 2006 (ekstrapoleret til et fuldt år) og2007.Når man vil bruge AIS-data til en statistiskanalyse og sammenligne variationer fra årtil år, så må det ske med visse forbehold:For det første vedrører tallene kun skibemed AIS om bord. Mindre skibe (under 300registertons, herunder fiskefartøjer og lystfartøjer)er ikke omfattet af statistikkerne.For det andet bør man ikke opfatte AISsignalernesom sandhedsvidner. AIS systemeter primært indført som et skib-til-skibidentifikationssystem, og indsamling af datatil analyseformål er ’kun’ en sekundær gevinst.Den globale indførelse af AIS sketeover en kort årrække, hvilket betyder, atikke alle sendere er installeret korrekt. Endvidereskal skibene selv indtaste en rækkerejserelaterede informationer (destination,dybgang m.v.) efter hvert havnebesøg, oghvis de glemmer det, vil disse informationervære forkerte. Generelt kan alle AIS-informationervære fejlbehæftede, men langt fraalle fejlene har sejladssikkerhedsmæssigbetydning. Skibene er sjældent selv i standtil at se de AIS-informationer, de udsender,og de har derfor kun ringe chance har forat opdage eventuelle fejl, med mindre andreskibe eller for eksempel et VTS-center25