Skibstrafikken i danske farvande - Søfartsstyrelsen

platformene. Der har været tilfælde, hvorskibe har kollideret med boreplatforme, såi forvejen blever der ofret betragtelige ressourcerpå at overvåge skibene i området.For Farvandsvæsenet betyder samarbejdet,at AIS nu også kan dække væsentligedele af Nordsøen og på samme måde somi resten af de danske farvande indsamledata om, hvordan skibene sejler, kortlæggehændelser, se på skibenes sejladsmønstreog udsende supplerende navigationsadvarsler.Alt sammen til gavn for sejladssikkerheden.Efter aftalen med Mærsk Olie og Gas A/Ser det hensigten at udvide samarbejdet tilogså at omfatte Dong Energy og andre operatøreraf offshore installationer.3.2.2 AIS med satellit – fremtidens AISmodtagelse?I dag er registreringen af AIS-data helt afhængigaf, at der er en basestation i nærheden,som kan opfange signalerne. Med detføromtalte projekt ”AIS på boreplatforme”er det blevet muligt at dække et vigtigttrafikalt område i Nordsøen, som ikke villekunne opfanges af de landbaserede basestationerved vestkysten. Men stadigvæk:vi er i dag kun i stand til at registrere skibe,som bevæger sig tæt ved kysten.Men tænk nu, hvis det var muligt at modtageAIS-signalerne med en satellit! Så villevi ikke længere være begrænset af, at skibeneskulle sejle tæt på land for at bliveregistreret. Hvis en satellit kunne opfangeAIS-signalerne, ville vi kunne opnå et langtbedre billede af skibstrafikken i verden.Der er en række forskere, som mener, atder burde være gode muligheder for, at ensatellit i en højde på 6-800 km ville kunne opfangeAIS-transpondernes VHF-frekvens! Ogspecielt skulle muligheden være god i tyndtbesejlede områder – som for eksempel Grønland.Endnu er der dog ingen, som ved, omdet kan lade sig gøre i praksis, men mangetror på idéen og ønsker at efterprøve den.Projektet ”AIS med satellit”skal undersøge, om en satellitkan modtage AIS-signaler fraskibe omkring Grønland.19