nye-veje-og-hoje-mal-kvalitetsudvalgets-samlede-forslag-til-reform-af-de-videregaende-uddannelser

De fleste undervisere – omkring tre fjerdedele,hvis man undtager universiteterne – giverudtryk for, at god undervisning trods alt harbetydning i forhold til kollegial anseelse. Påuniversiteterne er billedet dog et andet. Færreend halvdelen mener, at kvaliteten af deresundervisning giver anseelse blandt kollegerne.Vigtigt – på papiretBlandt lederne på institutionerne er undervisningenskvalitet et område, man satser på.Institutionsledelserne har – siger de, når debliver spurgt – i vidt omfang sat mål ogformuleret strategier for netop uddannelseskvalitetog de studerendes læring. Satsningernenår dog ikke langt uden for ledelsesgangene:Kun godt 50 pct. af underviserne kenderstrategierne.40-50 pct. af underviserne på de videregåendeuddannelser giver udtryk for, at institutioneni høj grad prioriterer, at underviserne præstererfremragende undervisning. Men på universiteternetilkendegiver de dog klart, at forskningprioriteres højere end undervisning.Ca. en tredjedel af underviserne har været påen form for pædagogisk kompetenceudviklinginden for det seneste undervisningsår. Mangesparrer med deres kolleger, men der foregårikke meget supervision af undervisningeneller feedback fra fx kollegaer, chefen elleren læringskonsulent.Der er altså mange gode intentioner om atprioritere undervisningskompetencer. Mender er et stykke vej igen, før det bliver reeltprioriteret – som en væsentlig del af undervisernesdagligdag og som udslagsgivendefor løn, forfremmelser etc.Undervisernes kompetenceprofilerDe videregående uddannelser skal i fremtidenuddanne til en bredere del af arbejdsmarkedetend hidtil. Derfor er der behov for variationi undervisernes kvalifikationer, erfaring ogkompetencer.Men i de nuværende stillingskategoriermangler der på universiteterne reel ligeværdighedmellem uddannelse og forskning. Påprofessionshøjskoler og erhvervsakademierkan man ikke ansætte eksterne lektorer.De fleste studerende mener at have fagligtdygtige undervisere, men efterlyser merekobling til praksis i undervisningen. Kravet ombredde i kompetencer imødekommes altsåikke i tilstrækkelig grad i dag.Hvis nogle undervisere skal have løbendekontakt med praksis for at sikre en tætkobling til uddannelserne, kan de ikkenødvendigvis samtidig være excellente forskere.Ligesom dygtige forskere kan mangleundervisningskompetencer.Der synes alt i alt at være en udfordringmed at omsætte en strategisk prioriteringaf uddannelseskvalitet og god undervisningi reelle incitamenter for underviserne.De fleste institutioner er begyndt. De harfokus på området samt planer og aktiviteter,der skal styrke læring. Men det er ogsåkarakteristisk, at tiltagene er i opstartsfasen.Derfor er der kun sparsomme erfaringer ogendnu mindre evidens og effektmåling.For uddybning se kapitel 7 i Nye veje oghøje mål – Kvalitetsudvalgets samledeanalyserapport.nye veje & høje mål 21