nye-veje-og-hoje-mal-kvalitetsudvalgets-samlede-forslag-til-reform-af-de-videregaende-uddannelser

Recommendations

Info

udfordringHUddannelsesledelseprioriteres for lidt oghæmmes af detailstyringPå alle videregående uddannelsesinstitutionerhar bestyrelserne det helt overordnedeansvar for institutionens virke. Det er imidlertidikke givet, at bestyrelserne til fulde påtagersig de opgaver, der følger af dette ansvar.Hvilket skyldes to forhold.Det ene er, at de respektive love på områdeter forskellige i deres beskrivelse af bestyrelsernesansvar. Der er altså forskelle på, hvad lovgivningenstiller af krav til bestyrelserne iforhold til at sikre og udvikle kvaliteten iinstitutionens uddannelser. Og ingen aflovene nævner bestyrelsernes ansvar iforhold til uddannelsernes relevans.Det andet forhold handler om, hvilken videnbestyrelserne har om institutionernesuddannelser og dermed om, hvilke opgaverbestyrelserne reelt kan udføre på detteområde.En undersøgelse blandt institutionsledelserneindikerer, at der er forskelle på, hvilkenøgletal bestyrelserne modtager omuddannelserne. Det er ikke alle, der fårsamme type eller sammenlignelige dataom fx. de studerendes vurdering af deresuddannelse eller dimittendundersøgelser.Uden en række centrale oplysninger er detsvært for bestyrelsen at følge op på og stillekrav til uddannelsernes kvalitet og relevans.Samme undersøgelse viser, at det er uklart,hvilke konsekvenser der drages af utilfredsstillendenøgletal.Ledelsen af den enkelte uddannelseEn helt afgørende forudsætning for at skabeuddannelser af høj kvalitet og relevanser, at hver uddannelse har en entydigledelse. Der skal være ledelsesrum til fxat prioritere de samlede ressourcer tiluddannelsen, og man skal kunne øve reelindflydelse på ansættelser, forfremmelser,aflønning og anden anerkendelse. På sammemåde skal der være et mandat til at udvikleuddannelsens pædagogiske form og fagligeindhold, prioritere undervisernes kompetenceudvikling,osv.Mange studieledere – som de fleste stederstår for det daglige praktiske arbejde medat tilrettelægge uddannelserne – menerikke, at der er ledelsesmæssigt fokus påuddannelserne. Under 40 pct. vurderereksempelvis, at ledelsen lægger tilstrækkeligvægt på underviserkompetencer ved ansættelserog forfremmelser.Endnu færre studieledere vurderer, at deselv har et ledelsesrum til at anerkendegod undervisning. På universiteterne svarerfærre end hver tiende studieleder, at de harmulighed for at belønne gode undervisere,jf. figur 7.22 nye veje & høje mål
Figur7Studie- og uddannelseslederes syn på deres rammer for at skabe godeuddannelser, Procentandel enig eller overvejende enigLedelsen læggertilstrækkelig vægt pågode undervisningskompetencervedansættelser ogforfremmelser ogbelønner den særligtgode undervisningMaritime uddannelserKunstneriske uddannelserErhvervsakademiuddannelserProfessionsbacheloruddannelserBacheloruddannelserKandidatuddannelserJeg har tilstrækkeligtledelsesmæssigt frirumtil at kunne belønnede gode underviserepå uddannelsen0 20 40 60 80 100Situationen forekommer at være lidt bedre påde øvrige uddannelsesinstitutioner i forhold tiluniversiteterne. Men det samlede billede er, atden øverste ledelse af institutionerne i alt formange tilfælde ikke har prioriteret ledelse afden enkelte uddannelse tilstrækkeligt højt.Denne manglende prioritering af den næreuddannelsesledelse kan derfor også være envæsentlig forklaring på, at så mange uddannelserikke udnytter de studerendes fuldelæringspotentiale og fulde tid, jf. udfordringE og F.Central detailstyringDen centrale styring af uddannelsesinstitutionerneer på mange områder karakteriseret ved entæt regulering af uddannelsernes indhold ogtilrettelæggelse – fx detaljerede eksamensregler.Samtidig er der en række eksempler på nydetaljeret procesregulering, som fx de specifikkekrav der fulgte af studiefremdriftsreformen.Disse procesregulerende tiltag begrænser institutionernesledelsesrum. Der er kun lidt pladstil at tilrettelægge den for institutionen mesthensigtsmæssige indsats for at opfylde depolitiske målsætninger.nye veje & høje mål 23
Page 2 and 3: Udvalg for Kvalitet og Relevans ide
Page 4 and 5: forord
Page 6 and 7: 4 nye veje & høje mål
Page 8 and 9: UdfordringerUdfordringer for de vid
Page 13 and 14: udfordringBFor lidt fokus påbeskæ
Page 15 and 16: CudfordringOptagelsessystemetskaber
Page 17 and 18: udfordringdManglende overblik over,
Page 19 and 20: Figur4gennemsnitlig antal timer bru
Page 21 and 22: De studerende svarer på en række
Page 23: De fleste undervisere - omkring tre
Page 27 and 28: udfordringIUdbudsboom meduheldige k
Page 29 and 30: udfordringJBevillingssystemetunders
Page 31 and 32: KudfordringKvalitetssikringaf uddan
Page 33 and 34: nye veje & høje mål 31
Page 35 and 36: anbefalingerne:1: En ny struktur i
Page 37 and 38: achelorer har dog potentialet for a
Page 39 and 40: I lyset af den massive stigning i o
Page 41 and 42: Central dimensionering skal baseres
Page 43 and 44: optagelsesprøver. Det skal ske uan
Page 45 and 46: Det er vigtigt, at den leder, der f
Page 47 and 48: anbefaling6Gode og alsidigeundervis
Page 49 and 50: anbefaling8Bevillingsmæssigtilskyn
Page 51 and 52: anbefaling9Sammenlignelige datapå
Page 53 and 54: 10anbefalingNy censorordningDen eks
Page 55: nye veje & høje mål 53

nye-veje-og-hoje-mal-kvalitetsudvalgets-samlede-forslag-til-reform-af-de-videregaende-uddannelser

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?