nye-veje-og-hoje-mal-kvalitetsudvalgets-samlede-forslag-til-reform-af-de-videregaende-uddannelser

Figur10Manglende sammenlignelig information om uddannelserneskvalitet og relevansuddannelse AStuderendestidsforbrugStuderendesevalueringPraksiselementeri uddannelsenLøn ogbeskæftigelse fordimittenderUnderviserstabDimittendevalueringUddannelsesomkostninger?uddannelse Buddannelse cuddannelse dHvis institutionernes bestyrelser skal følgemed i og op på de enkelte uddannelserskvalitet og relevans, er der behov forsammenlignelige data. Kun med sammenligneligedata kan man på et oplyst grundlagopstille krav og mål, som er relevante,klare og meningsfulde i forhold til denenkelte institutions udfordringer.Vurdering udefraNøgletal kan ikke indfange alt relevant omde enkelte uddannelser. Derfor er der godmening i, at der foretages løbende fagligetjek af de enkelte uddannelser.Et grundigt tjek af uddannelserne omfatterikke blot de overordnede læringsmål oglæseplaner, man kan få informationer ompå fagenes hjemmeside. Et besøg et pardage, hvor man interviewer håndplukkedestuderende og undervisere, rækker hellerikke.Et reelt tjek af uddannelsernes kvalitetkræver indgående kendskab til det fagligeniveau i et bredt udsnit af fagene. Det kanman bl.a. få ved at vurdere niveauet i deopgaver, besvarelser og bedømmelser, derindgår i eksamen. Samtidig må det fagligeniveau og uddannelsens relevans vurderesi forhold til, hvad der læres, og hvor megetman lærer på andre tilsvarende uddannelseri ind- og udland.I dag bliver denne opgave i nogen gradløftet af eksterne censorer. Det er eksternefaglige eksperter, som ved noget om uddannelserneog deres anvendelse. Men potentialeti den eksterne censur udnyttes ikke fuldt ud idag.Censorerne kommer nemlig ikke systematiskrundt på alle de uddannelser, der lignerhinanden. Desuden forholder censorerne påuniversitetsområdet sig kun til den enkelteeksamen og kvaliteten af selve prøve- ogeksamenssystemet. Den samlede uddannelseskvalitet og relevans er ikke i fokus.Den nuværende organisering af censorkorpsenebefordrer heller ikke tværgående læringog kvalitetssikring. I 2008 var der alene påuniversitetsområdet 104 censorkops, hvorafhalvdelen kun er knyttet til ét universitet. Derer eksempler på censorkorps med kun firecensorer. Altså fire, der skiftes til at væreeksaminator og censor for hinandens studerende.I så lille en kreds kan der kun være begrænsettilskyndelse til at være kritisk over for detfaglige niveau ved eksamen.Dertil kommer, at den nuværende censorinstitutioner meget omkostningstung. Denskønnes at koste institutionerne en halv mia.kr. årligt – penge, der alternativt kunne brugespå kvalitetssikring på anden vis.For uddybning se kapitel 9 i Nye veje oghøje mål – Kvalitetsudvalgets samledeanalyserapport.30 nye veje & høje mål