[ 12U D E N F O R [ N U M M E R ] <strong>20</strong> / 2 0 1 0«Mødrene reflektererover, hvordanslåskampe og skrigen<strong>for</strong>ældrene imellemskaber frygt ogusikkerhed i barnet.»Nu er børnene tilbage i familien. Den anden familiehavde ikke haft børnene boende hjemme i syvår. Også i denne familie er børnene nu hjemmeigen. Begge familier <strong>for</strong>tæller seks måneder efterkurset, at de fungerer rigtigt godt som familie nu,selvom de har problemer, ligesom alle andre familierhar ind imellem.På kurserne talte kursisterne meget om, at det varsvært at åbne sig og snakke om problemer og ressourcer.De <strong>for</strong>talte, at det meget let fører til, atman bliver set ned på og mobbet ganske voldsomti det relativt lille samfund, som Paamiut er. I etinterview <strong>for</strong>talte en af deltagerne:«Der er mange rygter om folk. Det er <strong>for</strong>di, personerneikke selv siger, hvordan hun eller han er. Så peger haneller hun i stedet på en eller anden person og gør hameller hende ondt. Der er så mange folk her i byen, somgør én ondt, men uden grund. Rygterne går bare videre.Så bliver det til en helt anden person, men når maner sammen med den person, der er gået rygter om, såer det en helt anden historie, man hører. Det er det,man kalder Kamikposten, at man snakker sådan. Såbliver der rygter, der kører, selvom de muligvis erusande. Folk finder på historier på den måde, at folkgør den person ondt, selvom historierne og rygterne erusande. Der er også nogle personer, som ikke ser sigselv og siger til sig selv, at «jeg er sådan og sådan ogsådan», selvom hun ikke er sådan. Der er også personer,som muligvis er jaloux, som lyver over <strong>for</strong> énog så bliver det rygter, rygter, rygter.Efter at jeg har gået på familiekurset, så kender jegandre folk, som jeg ikke kendte før. Og så tænker jeg«nå, de lever på den måde, og jeg lever også på denmåde», og vi kan <strong>for</strong>stå hinanden og hinandens situa-
tioner. Og vi kan ændre på hverdagen og på, hvordanvi skal opføre os over <strong>for</strong> børnene, og vi kan sætte ordpå, hvordan en bedre opdragelse kan være. En god idékan være en god idé. Og at være opmærksom på eneller anden ting, så kan man blive opmærksom på deting, der kan bruges til hvordan vi skal tackle det.»En anden deltager <strong>for</strong>tæller:«Det er rigtigt, hvad de siger om, at det giver noglesår på sjælen at være barn af alkoholikere, og jeg vilikke ønske <strong>for</strong> nogen børn, at de skal prøve det. Da vibegyndte på det her familiekursus, var der en andenpige lidt ældre end mig, og hun har været i sammensituation. Hun er også barn af en alkoholiker og harværet i pleje og sådan, og vi fandt bare totalt sammen.Og vi har gået lange ture i fjeldene og bareskreget og grædt. Det har bare været så fedt! Som atnoget lettede.»Også i tiden efter kurserne har de arbejdet videremed deres erfaringer med at kunne tale åbent omud<strong>for</strong>dringer i livet. De <strong>for</strong>tæller, at det var vigtigt<strong>for</strong> dem, at der var klare regler, og de indførte tavshedspligt,så man turde tale åbent med hinandenpå kurset og havde tryghed og tillid indbyrdes. Idag, <strong>for</strong>tæller de, kan de tale sammen om hverdagenog om sig selv og har stor respekt <strong>for</strong> hinandenog <strong>for</strong> andre <strong>for</strong>ældre.Da kurserne startede, var der mange af deltagerne,der gav udtryk <strong>for</strong>, at de ikke kunne styrederes alkoholdrikkeri, men i dag er de begyndtat drikke alkohol på en mere kontrolleret måde,hvor man kan holde en festaften, men ikke drikkervidere næste dag. Familierne samles og planlæggeraktiviteter med børnene i stedet <strong>for</strong>. Allegiver udtryk <strong>for</strong>, at de er gladere og mere tilfredse,når der ikke har været alkohol indblandet i deresweekender. Deltagerne <strong>for</strong>tæller i interviews, atde <strong>for</strong>ståelser og færdigheder, de sammen udvikledeigennem kurset, også har stor betydning <strong>for</strong>,hvordan de indgår i lokalsamfundet:«På en måde, der kan jeg mærke at før i tiden, derskulle man måske kigge lidt ud af vinduet <strong>for</strong> at se,hvem der går neden<strong>for</strong>. Så skal man først gå måske tilposthuset, måske Brugsen, <strong>for</strong> ikke at møde dem. Nukan man bare gå. Ikke mere med det der, at jeg ikkeskal hilse på den der eller den der. Altså, jeg var ogsåmeget nervøs før kurset. Man har så mange problemer,at den og den person, man kender, skal lige gå<strong>for</strong>bi først, og så skal man gå lidt <strong>for</strong>bi, så man ikkeviser sit ansigt. Men nu, efter kurset, der er alt detlige meget. Man er mere fri.»13 ]U D E N F O R [ N U M M E R ] <strong>20</strong> / 2 0 1 0