Uden for nummer 20 - Dansk Socialrådgiverforening

Artiklen her udsprang af, at jeg, efter at havelæst nogle af de nyere evalueringer af bypolitisketiltag, synes, at der manglede betragtninger på,hvordan hele området har bevæget sig. Bypolitikkener kendetegnet ved fragmentering; ikke bareorganisatorisk men også i de politiske mål medpolitikkerne. Hvilke sammenhænge tegner sig påtværs af projekter og nye tiltag, og hvilke overordnederationaler udtrykker de? Hvordan er bypolitikkerneformet af den dominerede rolle, sombeskæftigelsespolitikken har fået? Hvordan udspillermoderniseringen af velfærdsstaten og borgerensnye rolle sig i bypolitikken? Det skal ikke opfattessom, at artiklen søger at give et samlet bud på, hvorden sociale bypolitik bevæger sig hen. Snarere erdenne artikel et bud på en vinkel, man kan læggepå udviklingstendenserne inden for den socialebypolitik. Artiklen bygger derfor ikke på en ambitionom at lave en fuldstændig videnopsamlingpå det bypolitiske område, ej heller er det en evalueringaf bypolitikkens succeser og fiaskoer. Deter en selektiv læsning af de overordnede rationalergennem nogle bestemte briller, som betyder, atnogle gennemgående tendenser træder frem. Deter dermed intentionen, at den skal give læserennogle nye perspektiver på, hvad det er man vil medde sociale bypolitikker og derigennem bidrage tilat åbne andre veje til social inklusion gennem densociale bypolitik.Artiklen lægger ud med at give en kort oversigtover bypolitikkens udvikling inden for de sidsteårtier. Derefter vil jeg give et bud på, hvordandenne udvikling kan læses: At rationaliteten ibypolitikken bygger på et bestemt samspil mellemkapacitetsudvikling af marginaliserede byområder,deres beboere og de styringsagenter, som er involverede.Hvad menes der så med kapacitetsudviklingi denne sammenhæng? Jeg vil argumentere for, atvinklingen i den sociale bypolitik er et udtryk forforsøget på at overkomme bestemte styringsdilemmaergennem at tillægge kvartererne, beboerne ogde professionelle praktikere bestemte ressourcer,kompetencer og handleorienteringer. Håndteringenaf eksklusion bliver orienteret imod at søge attilegne de ekskluderede kvarterer og deres beboere(såvel som de involverede praktikere), hvadder anses som manglende kapaciteter. De socialebypolitikker søger derfor at forme bestemte medborgereeller sagt med andre ord, skabe bestemteformer for subjektiveringer af både borgerne og destyringsagenter, som er involverede i den socialebypolitik. Artiklen bygger både på evalueringeraf bypolitiske tiltag og på min egen komparativeforskning af byomdannelsespolitikker og socialeksklusion i Danmark og England (Fallov 2006).I den sidste del af artiklen vil jeg gå nærmere på todimensioner af denne subjektivering af beboerne,dels instrumentaliseringen af den følelsesmæssige19 ]U D E N F O R [ N U M M E R ] 20 / 2 0 1 0