Uden for nummer 20 - Dansk Socialrådgiverforening

duktivt samarbejde imellem ejendomslederen, derer ansvarlig for driften, og beboerrådgiveren ellerden ledende beboerrådgiver, der er ansvarlig for detboligsociale arbejde. Der har ligeså længe været ettæt samarbejde med kommunen.Man betragter ikke det boligsociale arbejdesom noget, man hver fjerde eller femte år skalsøge penge til, men som noget, hvor man bestandigtskal være opmærksom på, hvad der dukkerop af positive muligheder, og hvad der dukker opaf problemer. I Tåstrupgård følger den ansvarligefor den almindelige drift og den ansvarlige for detboligsociale arbejde lige så tæt med i om der erfunktionalitetsproblemer i det sociale liv i bebyggelsen,som man gør i om for eksempel varmeforsyningenfungerer. Man følger hele tiden op sammenmed kommunen, så muligheder udnyttes, ogproblemer bekæmpes.VollsmoseI den meget store boligsociale helhedsplan forVollsmose ved Odense er der – udover en langrække fornuftige boligsociale tiltag – to elementer,der for alvor peger fremad. Det ene og økonomiskstørste indsatsområde er Mediehus Vollsmose,som har to fundamentale opgaver. Den ene er atudgive publikationer, udsende nyhedsbreve medvidere, hvor beboerne kan se sig selv som en delaf en positiv udvikling i bebyggelsen.Den anden er i et aktivt pressearbejde at sikre,at dette budskab også når ud til omverdenen. Kortsagt en både intern og ekstern «afstigmatisering».Den anden store indsats er at forsøge at sikre enfælles drift i bebyggelsen for de tre boligorganisationersdriftsorganisationer, en lokal tilstedeværelsei bebyggelsen for de tre boligorganisationerog en koordination af drift og boligsocialt arbejde.Til dette formål ansættes en teamchef og beboerkonsulenter,der i et fælles sekretariat sammenmed repræsentanter for kommunen har som formålat koordinere drift, at koordinere boligsocialtarbejde og drift og at være boligselskabernes ogkommunens lokale repræsentanter. Det er ikkenemt at få forskellige kulturer i tre boligorganisationerog forholdet mellem «teknisk» driftspersonaleog boligsocialt personale, forholdet mellemkommunen og boligorganisationerne og i mellemkommunens forskellige forvaltninger til at spillesammen. Det er ikke lykkedes endnu, men det erden rigtige vej.Inddragelse og demokratiske dilemmaerFor mange beboere i almene boligområder er afdelingsdemokratietligeså fremmedgørende som«andre myndigheder». Afdelingsdemokratiet medbudgetvedtagelser og meget, meget andet rettersig mod mennesker, som synes, at det er en spændendeopgave. Det er rosværdigt og godt, at de vildet, men det betyder ikke nødvendigvis, at det ogsåer dem, der er gode til at finde ud af, hvad de ungei bebyggelsen helst vil lave, eller hvad de ældrehelst skal, eller hvad de ældre indvandrere helstvil og så videre.Ved arbejdet i de almene afdelinger er der derforet klart dilemma imellem den traditionelle demokratiskestruktur og ønsket om at styrke lokaleressourcer og lokalt baserede aktiviteter. En helhedsplan,der har til formål at understøtte lokaleaktiviteter, at imødegå lokale problemer med merekan ikke udarbejdes alene i samspil med afdelingsbestyrelsen.Det er vigtigt, at man i processen søger at inddrageogså andre grupper – unge, som har kræfterog ressourcer, og som helst skal bruge dem tilnoget positivt, småbørnsforældre, der ikke har tidtil at deltage i afdelingsmøder, ældre, som måskeer isolerede, indvandrere med sproglige vanskelighedermed flere.Det er vigtigt at fastholde en balance imellempå den ene side at respektere de, der har påtagetsig et ansvar som afdelingsvalgte i afdelingsbestyrelsen,eller som jævnligt deltager i afdelingsmødernei forhold til afdelingens liv på den ene sideog de, der har konkrete ønsker, muligheder og såvidere, som de gerne ser realiseret på den andenside. Det er et betydeligt dilemma.Dilemmaet skal håndteres i praksis, for der eringen tvivl om, at en veltilrettelagt proces udoverat sikre, at man når længere ud i forhold til beboerne,også på sigt kan styrke beboerdemokratiet.Beboerdemokratiet lever kun for alvor, hvis beboerneoplever og tror på, at det giver indflydelse påeget liv.Glasset er halvt fyldtFor at imødegå stigmatisering og klientgørelsehar man i en række boligområder arbejdet megetbevidst med ressourcebaseret udvikling. Man harisær ladet sig inspirere af en amerikansk professor,der har udviklet den såkaldte ABCD-metode.ABCD står for Asset Based Community Develop-35 ]U D E N F O R [ N U M M E R ] 20 / 2 0 1 0