Uden for nummer 20 - Dansk Socialrådgiverforening

[ 34U D E N F O R [ N U M M E R ] 20 / 2 0 1 0Beboerrådgivernes rolleFra de første spæde forsøg med beboerrådgivningi 80’erne har det boligsociale arbejde gennem deseneste år udviklet sig meget.Man kan lidt forenklet sige, at de fysiske helhedsplaner,der har til formål at øge den fysiskekvalitet i mindre attraktive boligområder, harfået en søster, nemlig de boligsociale helhedsplaner,som har til formål at løse områdernes socialeproblemer i et tæt samspil med kommunerne.Der er igennem de seneste år udarbejdetboligsociale helhedsplaner med samlede udgifterpå i størrelsesordenen 1,5 mia. kr. og omfattendemere end 150 boligområder. De boligsociale helhedsplanerer typisk udarbejdet i et tæt samspilmellem boligafdeling, boligorganisation, eventuelleeksterne konsulenter og kommunen.Det har ikke været nemt. Parterne har ofte påforhånd set på hinanden med en vis mistro. Boligorganisationernehar ment, at de sociale problemervar kommunens, og kommunen har omvendtment, at de sociale problemer i hvert fald i et vistomfang var skabt af boligorganisationerne, og atkommunens traditionelle individorienterede tilgangtil løsning af sociale problemer var den rigtige.Det har også været en udfordring at fastholde ogudvikle en helhedsorienteret, ressource- og områdebaserettilgang til indsatsen. Det har været sværtat slippe individtilgangen og i stedet arbejde sektorgrænseoverskridendeog områdebaseret. Det harværet svært at slippe en klient-orienteret og dermedumyndiggørende tilgang. Det har været sværtat få indsatsen rykket ud i områderne.Det rykkerDen oplevelse, vi i Kuben Management har haftved udarbejdelse af en lang lang række boligsocialehelhedsplaner og ved opfølgning af dem, har væretet veritabelt ryk i samarbejdet mellem boligorganisationerog kommuner og et tilsvarende ryk iretning af en ressourcebaseret tilgang.Hvad betyder det så? Det betyder, at denboligsociale indsats skal være lige så synlig forbeboerne både i sin planlægning og gennemførelsesom de fysiske forbedringer, der ofte følger med.Det betyder, at beboerne skal inddrages i planlægningensom ligeværdige parter og ikke handles med.Næste trin i den faglige udvikling har påboligselskabssiden været en erkendelse af, at detboligsociale arbejde ikke er noget, der varetagesaf nogle lidt langhårede typer i en krog af hovedkontoreti samspil med nogle ligeså langhåredetyper ude i områderne. Forvaltning af boligområderhandler ikke længere kun om udlejning, huslejeopkrævning,pasning af friarealer, rengøringog løbende sikring af drift af den tekniske infrastruktur,men også om at medvirke til at udvikle/fastholde et godt socialt liv. Både de ansatte i administrationenog det lokale tekniske driftspersonaleskal spille med i det boligsociale arbejde og løbendesamarbejde med de, der ansat til at understøtte detboligsociale arbejde.Ting tager tidI 1987 beskrev den engelske professor Ann Powerfra London School of Economics i sin bog «Propertybefore People» behovet for en ny praksisi driften af boligområder. Den handlede megetpræcist om, at det at drive boligejendomme ogsåhandlede om at kere sig om det sociale liv, ombeboernes muligheder for at påvirke egen hverdagog dermed beboernes mulighed for at styreegen tilværelse.Sådan som vores boligmarked fungerer, vildet altid være sådan, at nogle områder er mindreefterspurgte end andre. De områder, der ermindst efterspurgte, vil blive beboet af de svagesteefterspørgere. Sådan er det i dag, og sådan vildet altid være. Der er derfor ingen grund til at tro,at man grundlæggende kan løse de boligsocialeproblemer i alle de i dag problemramte områder– måske i nogle, det afhænger helt klart af lokaleomstændigheder.Der vil være behov for en langsigtet indsats,hvor det boligsociale arbejde betragtes som en delaf driften på linie med nødvendigt vedligehold afden tekniske infrastruktur i bygningerne, og hvorbeboer demokratiet ses som en del af den boligsocialeindsats, der skal sikre beboerne udsigt til,håbet om og troen på et værdigt liv.Det er derfor glædeligt, at der er flere eksemplerpå, at boligorganisationer prøver at integrere detboligsociale arbejde og prøver at se det velfungerendebeboerdemokrati som en nødvendig del afet godt liv i disse bebyggelser.TåstrupgårdI boligbebyggelsen Tåstrupgård i Københavnsomegn har der i mange år været et tæt og pro-