Uden for nummer 20 - Dansk SocialrÃ¥dgiverforening

More documents

Recommendations

Info

Man er mere fri– Community psykologiskeprogrammer for psykosocial trivselPeter Berliner 1 , professori community psychology/sociale lærings- og udviklingsprocesser, DPU,Aarhus Universitet. Er magister i psykologi. Var med til at starte deninternationale “Masters of Disaster Management” ved Københavns Universitet.Forsker primært i community psykologi med fokus på communitybaseret støtte til familier og individer, der har været eller er udsatfor organiseret eller strukturel vold - herunder såvel flygtninge i Danmarksom udsatte befolkningsgrupper i en række andre lande. Senestestudier omfatter blandt andet projekter i Jordan, Mexico, Honduras,Libanon, Haiti, Den Dominikanske Republik, Palestina, Guatemala samtMindanao i Filippinerne.peter.berliner@psy.ku.dkLine Natascha Larsen, psykolog, ph.d. stipendiatved Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Line Natascha Larsenhar skrevet specialet «Forskning som fællesskabende og istandsættendepraksis – perspektiver på et distriktspsykiatrisk projekt». Hun har tidligerearbejdet som videnskabelig medarbejder på Learning Lab Denmark,Danmarks Pædagogiske Universitet. Line Natascha Larsen er tilknyttetforsknings- og interventionsprojektet «Paamiut Asasara» i Grønland.Forsknings interessen er primært rettet mod communitymobilisering ogudvikling af community-baserede anvendelsesformer og metoder til støttefor udsatte familier, grupper og lokalsamfund.Af Peter Berliner, professor ogLine Natascha Larsen, ph.d. stipendiatArtiklen vil belyse community psykologiskpraksis gennem en præsentationaf det community psykologiskeperspektiv i psyko-sociale programmer,der iværksættes for at fremmemental og social trivsel hos individer,i familier og i lokalsamfund og netværk.Artiklen tager afsæt i en konkretprojekt gennemført i Grønland.[ 4U D E N F O R [ N U M M E R ] 20 / 2 0 1 0line.larsen@psy.ku.dk
«Der skabtes en vedvarende frygtog angst for at tale med andre ogfor at tale åbent – en ’cultura delsilencio’, en tavshedens kultur, derfik sit eget liv og voksede sig stadigtstærkere. Men den kan brydes.»Titlen på denne artikel er taget fra et af citaterne,der nævnes senere, og beskriver præcist, hvad derer formålet med psykosociale projekter. Man bliverfri af noget, man ønsker sig at være fri af. Ogfri til noget nyt.På dansk kan community måske bedst oversættesmed fællesskab, idet der ikke findes densamme distinktion som på engelsk mellem societyog community. Hvor det første betegner samfundetsom helhed med de fælles love og reguleringer,er det sidste det oplevede fællesskab på etkonkret niveau. Community betegner samtidigtdet, der er større end den enkelte familie, idet derer flere familier i det. Fællesskabet kan opleves udfra lokalitet, fælles værdier, konkret samarbejdeeller sociale relationer, men der er i alle tilfældetale om et konkret nærvær, omend dette i dag kanformidles teknologisk over lange afstande. I de flestetilfælde vil et community møde den enkeltegennem alle de fem sanser, selvom der, som nævnt,kan være undtagelser.Psykosociale programmer er organiseret støttetil mennesker med henblik på at fremme trivselgennem at styrke konkrete, oplevede og dokumenteredepsykosociale ønsker og intentioner, foreksempel et ønske om at kunne udtrykke sig åbenti tillid til andre. Intentionerne vil ofte formuleressom en respons til konkret oplevede problemer, derda kan sættes navn på. Målet vil da være at reduceredem gennem ændrede forståelser og handlinger.Graden af involvering af fællesskabet kan haveforskellige grader, fra inddragelse af flere familier ifælles sessioner til organisering af møder for helelokalsamfund (beskrivelser af eksempler kan findesi Berliner, Hejazi & Feldman, 2009, Toldam etal., 2008 og Ianev & Berliner, 2007). For eksempel:I en landsby i Guatemala led mange af indbyggerneaf mareridt, som de fortalte handlede om enmassakre, der havde fundet sted i landsbyen underborgerkrigen. Mareridtene oplevedes individuelt,men i deres form og indhold var de meget ens – oghandlede om den samme hændelse. Mareridteneskabte angst og ødelagde den nattesøvn, der varnødvendig for at kunne klare dagen og vejen. Meningen turde tale åbent om mareridtene, fordi detville betyde, at man måtte tale om det, der sketeunder borgerkrigen – og det kunne være direktefarligt, da der stadig var mange våben i omløb ogder blev kæmpet på forskellige fronter under krigen,samt at mange personlige konflikter førte tilvold i ly af krigen. Endvidere forbød soldaterne folkat tale med folk fra andre landsbyer. Der skabtesen vedvarende frygt og angst for at tale med andreog for at tale åbent – en «cultura del silencio», entavshedens kultur, der fik sit eget liv og voksede sigstadigt stærkere. Men den kan brydes – gennemfælles handlinger, der åbner rum for udveksling,fortællinger og fælles refleksion, men samtidigtU D E N F O R [ N U M M E R ] 20 / 2 0 1 05 ]
Page 1 and 2: 20Tema om boligsocialt arbejdeD A N
Page 3: lederDenne gang har Uden for nummer
Page 7 and 8: De interviewede professionelle inde
Page 9 and 10: som måde uden at forvolde skade p
Page 11 and 12: En tredje deltager fortæller om, h
Page 13 and 14: tioner. Og vi kan ændre på hverda
Page 15 and 16: sådan, at de hakker hinanden ned,
Page 17 and 18: Berliner, P. (red.) (2009).Kvalitat
Page 19 and 20: Artiklen her udsprang af, at jeg, e
Page 21 and 22: «Byudvalgetsprojekter markererogs
Page 23 and 24: Bypolitik - integration og beskæft
Page 25 and 26: Danske Regering 2004). Jeg vil i de
Page 27 and 28: & Kielgast 2003, Andersen & Løve 2
Page 29 and 30: ypolitik går gennem konstruktionen
Page 31 and 32: Programbestyrelsen (2008)Fra udsat
Page 33 and 34: Det boligsociale arbejde har sin ro
Page 35 and 36: duktivt samarbejde imellem ejendoms
Page 37 and 38: Skæve boliger til skæve eksistens
Page 39 and 40: Endelig er der en klar tilbøjeligh

Uden for nummer 20 - Dansk SocialrÃ¥dgiverforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?