Uden for nummer 20 - Dansk Socialrådgiverforening

Det boligsociale arbejde har sin rod i byfornyelsen,hvor fokus først og fremmest var på fysisk fornyelseaf nedslidte boligkvarterer for at skaffe bedreboligforhold for de dårligst stillede og fastholde deressourcestærke beboere. Byfornyelsen på Vesterbrohavde for eksempel en social dimension, hvorder var fokus på særlige målgrupper, og hvor dervar lagt stor vægt på at inddrage beboerne i beslutningsprocesserne.Man havde erkendt, at fysiskfornyelse uden sociale indsatser kan føre til socialudstødelse og yderligere marginalisering af de svageste,der risikerer at miste deres sociale netværk.Onde spiraler i forstadenI de store almene bebyggelser opstod der i løbet af80’erne problemer. Mange bebyggelser kom ind ien ond spiral med fraflytning, hærværk og dårligtimage. En del boligorganisationer ansatte beboerrådgivere,der fik til opgave at styrke de socialenetværk i boligområderne. Der blev høstet mangeværdifulde erfaringer, og de forskellige tilgangeblev diskuteret. Nogen steder arbejdede man lidtkarikeret sagt med «hygge». Det vil sige, at manarrangerede Skt. Hansfester og ture til Bonbonland.Sådanne aktiviteter kan være første skridttil at godt naboskab og skal derfor ikke forklejnes,men de løser nok ikke de basale boligsociale problemeri områderne. Derfor var der også beboerrådgivere,der begyndte at arbejde mere helhedsorienteret.I erkendelse af, at problemerne var mere basaleog krævede helhedsorienterede indsatser, nedsatteregeringen det såkaldte byudvalg i 1993. I byudvalgsperiodenblev der arbejdet med 500 boligområder,der blev ansat 100 beboerrådgivere og derblev afsat 420 mio. kr. til aktiviteter.Partnerskaber i de større byerFra 1997 blev byudvalgets indsats suppleret medkvarterløft. Kvarterløft var inspireret af engelskeog hollandske eksempler og byggede på et samarbejdemellem flere ministerier. Kvarterløft arbejdermed geografisk afgrænsede kvarterer og er enområdebaseret indsats, der blandt andet omfatterbyfornyelse, byrum, grønne tiltag, beskæftigelse,sociale forhold, kultur, information og byøkologi.Det var helt centralt for kvarterløftprojekterne,at de lokale beboere selv planlagde indsatsen og atman ønskede at opbygge lokale partnerskaber. Påden måde fik kvarterene en stemme, og beboernefik mulighed for at påvirke deres egen situation. Etenkelt kvarterløft (Kongens Enghave) havde samtidigen politisk overbygning i form af et valgt lokaltbydelsråd. Det gav yderligere mulighed for lokalempowerment.Kvarterløft var en forsøgsordning, der kun ergennemført i 14 områder, der alle var præget afboligsociale problemer. Alle områder lå i byer. Påtrods af positive evalueringer og værdifuld metodeudviklinger ordningen lukket ned i 2008.Fornyelse i byen og på landetInspireret af kvarterløftene blev der i 1998 indførtet nyt byfornyelsesinstrument kaldet helhedsorienteretbyfornyelse. Som i kvarterløftene arbejdedeman helhedsorienteret. Der var lagt vægt på lokalemødesteder, byfornyelse, byøkologi og opbygningaf lokale netværk. Indsatserne blev ligesom i kvarterløftenedefineret af de lokale beboere. Den helhedsorienteredebyfornyelse blev i 2004 omdøbt tilområdefornyelse. Områdefornyelsen giver først ogfremmest støtte til nedslidte byområder i mindrebyer og nedslidte byområder i større byer. Det erværd at bemærke, at der er afsat en særlig pulje tilde mindre byer. Man oplever nemlig, at fattigdomog social forarmelse er flyttet på landet samtidigmed, at storbyerne har fået en renæssance.Selvom områdefornyelsen trækker på erfaringernefra kvarterløft, er det vigtigt at understrege,at investeringsrammen er meget meget mindre.Man kan ikke forlange de samme resultater afområdefornyelsen, som man så i kvarterløftene.Lokal stolthed i ghettoen?De almene boligselskaber har også gennemførtfornyelsesprojekter i form af fysiske helhedsplanerog boligsociale helhedsplaner. De boligsocialehelhedsplaner blev igangsat i 2001. Beboerrådgivernekan også støttes via de boligsociale helhedsplaner.Der lægges blandt andet vægt på brandingog imagepleje. Ca. 150 områder er indtil videreomfattet af ordningen.Mange steder har man gavn af at kombinerehelhedsplaner støttet af Landsbyggefonden medområdefornyelse støttet af Socialministeriet. Påden måde kan man dække et større fysisk områdeog nærme sig kvarterløftenes bredde.33 ]U D E N F O R [ N U M M E R ] 20 / 2 0 1 0