Fradrag for management fee - DVCA

1413se af denne. Skattemyndighederne havde nægtetfradrag for en del af vedligeholdelsesudgifterneunder henvisning til netop det skattefrie salg,men Landsskatteretten slog fast, at vedligeholdelsesudgifternekunne fradrages uanset, at skatteyderenkunne anses for at have genindvundetdele heraf ved det skattefrie salg af ejendommen.Symbion Capital henviste herefter til, at ennutidig forståelse af formueforvaltning navnligkunne udledes af forarbejderne til ligningslovens§ 17 C og § 8 J og pensionsbeskatningslovens§ 9 (tidligere § 5a). De omkostninger i form afmanagement fee, som Symbion Capital havdeafholdt, var fuldt ud i overensstemmelse med beskrivelsenaf formueforvaltningsudgifter i dissebestemmelsers forarbejder, hvorfor Symbion Capitalgjorde gældende, at management fee kunneanses som betaling for formueforvaltning. Endelighenvistes også til, at Landsskatteretten havdeanerkendt fradrag for formueforvaltning i enrække andre lignende sager, som ikke var blevetindbragt af ministeriet. 1Af mere overordnede betragtninger gjordeSymbion Capital bl.a. opmærksom på, at fradragsrettenfor formueforvaltningsudgifter ikkehavde været forsøgt begrænset for andre typer afvirksomheder med betydelige skattefrie indtægter.Et eksempel herpå er forsikringsselskaber,som havde betydelige skattefrie indtægter i formaf skattefrie aktieavancer og udbytter. Samspilletmellem forsikringsselskabers fradragsberettigedeudgifter og skattefrie indtægter førte til,at forsikringsselskaber typisk havde betydeligeskattetekniske underskud, som blev udnyttet isambeskatning. 2Symbion Capitals første anbringende var dermedi høj grad baseret på, at det er nødvendigtat sondre mellem de forskellige indtægtstyper, etaktiv kan afkaste, idet stort set alle aktiver kangive såvel et løbende afkast som en avance (ellertab) ved afståelse. Derfor kunne der heller ikke istatsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, indfortolkes etkrav om, at ”den skattepligtige indkomst” skullebestå af skattepligtige avancer fremfor skattepligtigeløbende afkast. Tværtimod synes den ældrepraksis om formueforvaltningsudgifter netopklart at have fokuseret på det løbende afkast ogdermed set bort fra, at formuen var placeret i aktiver,hvor en avance ville være skattefri.3.2 Andet anbringende – spekulationI anden række gjorde Symbion Capital gældende,at hvis det fandtes at være afgørende for fradragsretten,om Symbion Capitals potentielle aktieavancerville være skattepligtige, så skulle dennevurdering foretages efter statsskattelovens § 4 og§ 5 alene. Da Symbion Capital efter statsskattelovens§ 4 og § 5 måtte anses som spekulant, villeaktieavancerne være skattepligtige og udgifternederfor fradragsberettigede. Senere ændringer afaktieavancebeskatningen berørte ikke fradragsrettenefter statsskattelovens § 6, medmindredenne lovgivning var fulgt af specifik hjemmel tilat nægte fradrag for driftsomkostninger.For så vidt angår begrebet ”spekulation” (eller”spekulationsøjemed”) henvistes til de ældre vejledningertil statsskatteloven samt den vidtstraktepraksis om spekulation, hvoraf det klart følger, atdet afgørende for statuering af spekulation er, omskatteyderen ved anskaffelsen af aktivet har hafttil hensigt at opnå en gevinst ved et senere salgaf aktivet.Netop spekulationshensigten måtte være oplagtfor en venturefond, og Symbion Capital måtte derforkunne fradrage alle sædvanlige driftsomkostningerafholdt til at erhverve denne spekulationsindkomst,jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a,idet fradragsretten ikke var blevet begrænset medindførslen af aktieavancebeskatningsloven, menførst var sket med virkning fra indkomståret 2010i form af den nye ligningslovs § 8 J.3.3 Tredje anbringende– Skatteministeriet havde ikke løftetbevisbyrdenFor det tilfælde, at Højesteret måtte finde detafgørende, at aktieavancer var skattefrie efteraktieavancebeskatningsloven, gjorde SymbionCapital i tredje række gældende, at Skatteministerietikke havde løftet den tunge bevisbyrde for,at porteføljeselskaberne var erhvervet med henblikpå skattefrit salg.Anbringendet var navnlig baseret på Skatteministerenssvar til Skatteudvalget fra 2007, 3 hvorministeren anførte, atwww.magnus.dk © Tidsskrift for Skatter og Afgifter 22/3 2012 TfS 2012, 191