Rusmidler

Recommendations

Info

Nervesystemet og rusmidler 11 der betyder »det sorte område«. Hvis neuronerne i dette område ødelægges, kommer man til at ryste på arme og ben. Den forlængede rygmarv Den forlængede rygmarv er det stykke af hjernen, som strækker sig fra midthjernen til dér, hvor rygmarven begynder. I denne del af CNS findes et utal af udløbere fra neuroner, der passerer fra storhjernen på vej ud til kroppen eller den modsatte vej. Af vigtige funktioner, der er lokaliseret i dette område, er bl.a. reguleringen af vores vejrtrækning og graden af vågenhed. Den sidste funktion styres af neuroner, der sender elektriske impulser til storhjernen, og så længe denne trafik foregår er vi vågne. Hvis impulserne til storhjernen derimod falder i antal, bliver vi tiltagende sløve, trætte og falder til sidst i søvn. Området kaldes formatio reticularis. Lillehjernen Lillehjernens vigtigste funktion er at koordinere de forskellige muskelbevægelser. Da Jacob om morgenen sprang på cyklen, tænkte han ikke meget på, hvad han foretog sig. Det hele gik bare derudaf på rutinen, men for hjernen var der tale om en betydelig informationsbearbejdning. Et utal af sanseindtryk fra synet, balancen, muskler, led og huden skulle nemlig koordineres, så muskelbevægelserne blev afstemt i forhold til hinanden. Denne opgave med at koordinere muskelbevægelserne blev løst af lillehjernen. Resultatet var, at benene i en glidende rytmisk bevægelse Frontale cortex trådte rundt på pedalerne, mens hænderne med et greb om styret sikrede kørselsretningen. En tilsvarende opgave ville en computer på 1,5 liter i rumfang - hvilket er størrelsen af hjernen - ikke kunne løse. Rygmarven Rygmarven skal kort omtales, idet den strækker sig fra underkanten af kraniet og ned gennem rygsøjlen. Den består af nerveceller og udløbere, som danner forbindelse mellem hjernen i kroppen og vice versa. Der, hvor nerverne forlader rygsøjlen, begynder det perifere nervesystem. Det limbiske system og den frontale cortex Når vi senere skal se nærmere på, hvor og hvordan rusmidlerne virker i CNS, er der især to områder i storhjernen, der har interesse. Det ene område kaldes for det limbiske system, det andet er den frontale cortex. Det limbiske system er en del af storhjernen. Det er et system med en kompliceret opbygning, der har Hippocampus Fig. 1.4. Det limbiske system er en del af storhjernen og ses på figuren farvet med blåt. Den frontale cortex er den forreste del af hjernen.
12 Nervesystemet og rusmidler nerveforbindelser til mange andre områder af CNS. Nogle af de funktioner der styres herfra er indlæring og hukommelse. Når Jacobs hjerne traf beslutning om at dreje skarpt til højre, skete det på baggrund af tidligere indlærte erfaringer. Hvor og hvordan disse erfaringen lagres, ved vi ikke, men hvis det limbiske system ødelægges, er det svært at indlære ny viden og dermed opnå erfaringer. En anden vigtig funktion, systemet varetager, er at registrere psykiske oplevelser samt at bedømme følelsesmæssige sanseindtryk. Da Jacob f.eks. cyklede gennem morgentrafikken, registrerede han ubevidst medtrafikanternes ansigtsudtryk. De fleste, han fik øje på, blev af CNS opfattet som uinteressante og ligegyldige, hvorfor han ikke nærmere tænkte over, hvad han så. Hvis en person derimod havde set ondt på ham eller sendt ham en mærkelig grimasse, ville CNS øjeblikkeligt have reageret med at gøre Jacob bevidst om, hvad der foregik. Afhængig af situationen ville Jacob reagere enten med at være ligelad eller ved at besvare det truende ansigtsudtryk. En anden situation kunne være, at Jacob fik øjenkontakt med en pige, hvis blik og kropssprog lagde op til en flirt. CNS ville med det samme være i stand til at tolke disse signaler, og derefter få Jacob til at handle på dem. Evnen til at kunne tolke ansigtsudtryk som truende eller venlige er meget vigtig for vores sociale tilpasning. En fejltolkning på disse sanseindtryk ville hurtigt kunne føre til alvorlige problemer. I og med rusmidlerne påvirker det limbiske system, er der derfor risiko for fejltolkning. Det limbiske system er opbygget af et stort antal neuroner, hvis udløbere har forbindelse til mellemhjernen og den frontale cortex. Den del af storhjernen der ligger lige bag panden kaldes den frontale cortex, og herfra reguleres vigtige dele af vores følelsesliv. Hvis man f.eks. skærer nerveforbindelser over til den frontale cortex (»det hvide snit«), bliver personen præget af en naiv, enfoldig opstemthed. Det perifere nervesystem PNS Det perifere nervesystem inddeles funktionelt i de motoriske, de sensoriske og de autonome nerver. De motoriske nerver Motoriske nerver sender nerveimpulser fra neuroner i CNS til skeletmusklerne. Der er her tale om alle de muskler, der er underlagt viljens kontrol. Dvs. muskler der sidder fast på skelettets knogler og dermed gør, at vi kan bevæge os. De motoriske nerver er underlagt viljens kontrol. De sensoriske nerver De sensoriske nerver omfatter alle de dendritter, der sender sanseimpulser fra kroppen til neuroner i CNS. Da Jacob f.eks. mærkede, at tekoppen var for varm, skete dette gennem det sensoriske nervesystem. Specielle neuroner beliggende lige uden for rygmarven kan gennem deres dendritter registrere temperaturændringer i underhuden.
Page 1 and 2: RUSMIDLERNES BIOLOGI - OM HJERNEN,
Page 3 and 4: Rusmidlernes biologi Forfatter: Hen
Page 5 and 6: 4 Forord Introduktion Hjernen er no
Page 7 and 8: 6 Indholdsfortegnelse GHB - fantasy
Page 9 and 10: 2 8 Nervesystemet og rusmidler fari
Page 11: 10 Nervesystemet og rusmidler Da be
Page 15 and 16: 14 Nervesystemet og rusmidler Spise
Page 17 and 18: 16 Nervesystemet og rusmidler Fig.
Page 19 and 20: 18 Fig. 1.10. Skematisk fremstillin
Page 21 and 22: 20 Tabel 1.1. Den molekylære opbyg
Page 23 and 24: 22 Nervesystemet og rusmidler laris
Page 25 and 26: 24 Nervesystemet og rusmidler Tabel
Page 27 and 28: 26 Nervesystemet og rusmidler For d
Page 29 and 30: 28 Fig. 1.16. THC forhandles som ma
Page 31 and 32: 30 Fig. 1.17. Ecstasytabletter. Fot
Page 33 and 34: 32 Rusmidler i kroppen Rusmidler i
Page 35 and 36: 34 Fig. 2.3. Transmitterstoffet GAB
Page 37 and 38: 36 Fig. 2.5. Transportproteinrecept
Page 39 and 40: 38 Rusmidler i kroppen Hvis rusmidl
Page 41 and 42: 40 Fig. 2.7. Glucuronidsyrens molek
Page 43 and 44: 42 Alkohol Alkohol Alkohol (ethanol
Page 45 and 46: 44 Alkohol Konsekvensen heraf er, a
Page 47 and 48: 46 Alkohol hængig af alkohol. Konk
Page 49 and 50: 48 Alkohol Nucleus ruber Midthjerne
Page 51 and 52: 50 Alkohol I tabel 3.1. er angivet
Page 53 and 54: 52 Alkohol Andre har interesseret s
Page 55 and 56: 54 Alkohol Tabel 3.3. beskriver udv
Page 57 and 58: 56 Hash (THC) Hash (THC) Fig. 4.1.
Page 59 and 60: 58 Hash (THC) mener dette skyldes h
Page 61 and 62: 60 Fig. 4.4. Hampplante (Cannabis s
Page 63 and 64:
62 Benzodiazepiner Benzodiazepiner
Page 65 and 66:
64 Benzodiazepiner cellemiljø bliv
Page 67 and 68:
66 Benzodiazepiner fysisk og psykis
Page 69 and 70:
68 Benzodiazepiner Interaktion Ved
Page 71 and 72:
70 Benzodiazepiner mitterstoffet en
Page 73 and 74:
72 GHB Det interessante er, at nogl
Page 75 and 76:
74 Opioider ikke flere af dem udvik
Page 77 and 78:
76 85 Opioider Fig. 7.3. De dopamin
Page 79 and 80:
78 Tabel 7.1. Stoffer der kemisk ka
Page 81 and 82:
80 Opioider Fig. 7.4. Forsøgsbur s
Page 83 and 84:
82 Opioider Fig. 7.6. Når smerteh
Page 85 and 86:
84 Opioider gen til denne forskel e
Page 87 and 88:
86 94 Amfetamin, kokain og ecstasy
Page 89 and 90:
88 Fig. 8.3. Kokabusk - Erythroxylo
Page 91 and 92:
90 Amfetamin, kokain og ecstasy Fig
Page 93 and 94:
92 Amfetamin, kokain og ecstasy Kok
Page 95 and 96:
94 Amfetamin, kokain og ecstasy kve
Page 97 and 98:
96 Fig. 8.5. Kokain udvindes af kok
Page 99 and 100:
98 Tabel 7. Antallet i % af gymnasi
Page 101 and 102:
100 Amfetamin mark. Blandt 9. klass
Page 103 and 104:
102 Ecstasy Designerdrugs og kemi L
Page 105 and 106:
115 104 Ecstasy Ecstasy versus øko
Page 107 and 108:
115 106 Hallucinogener Hallucinogen
Page 109 and 110:
115 108 Hallucinogener mere dramati
Page 111 and 112:
115 110 Rusmidlernes inddeling Rusm
Page 113 and 114:
115 112 Rusmidler og graviditet Rus
Page 115 and 116:
115 114 Rusmidler og graviditet Und
Page 117 and 118:
115 116 Ordforklaring Endorfin er e
Page 119 and 120:
115 118 27 Litteratur plads. Substa
Page 121:
115 120 Stikordsregister interaktio
show all

Rusmidler

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?