Rusmidler

Recommendations

Info

<strong>Rusmidler</strong> i kroppen 33 Trang Trang eller psykisk afhængighed af de forskellige rusmidler indtræder efter kortere eller længere tids brug. Mange mennesker kan drikke alkohol gennem flere år uden at blive afhængige. Derimod vil de fleste efter relativt kort tids rygning, bliver nikotinafhængige. Ligeledes er der fra person til person, en betydelig forskel på hvor store mængder af et givet rusmiddel der skal til, før afhængigheden er etableret. Dette må tilskrives den biologiske variation der findes inden for alle dyrearter, eller sagt på en anden måde - vi er biologisk forskellige. receptor og ligand finder sted. En dopaminreceptor har samme konstruktion som de receptorer, serotonin binder sig til. Situationen kan sammenlignes med, at der findes mange låse, der er ens i deres grundkonstruktion, men har forskellig kode. Vi taler om at receptorerne er specifikke i forhold til liganderne. Ionkanal-receptoren Den første type receptorer der skal gennemgås kaldes ionkanal-receptorer. De findes i cellemembranen på neuroner og ses skematisk illustreret i fig. 2.1. Receptoren består af fem proteinmolekyler, der danner en kanal, som strækker sig gennem cellemembranen. Når en ligand kobler sig til receptoren, åbnes kanalen og f.eks. positive natriumioner strømmer ind i cellen. Herved forrykkes hvilemembranpotentialet på -70 mV, og når cellens indre har en spændingsforskel på ca. -55 mV i forhold til det ekstracellulære miljø udløses et aktionspotentiale. Dette vil passere gennem aksonet til endeterminalen - synapsen - hvor der vil blive frigjort et transmitterstof. Acetylcholin er et transmitterstof, der kan aktivere denne type receptorer, og dermed eventuelt udløse et aktionspotentiale. Blandt rusmidlerne virker nikotin som agonist til denne receptor. Der er således tale om en stimulerende eller eksitatorisk receptor, i modsætning til den hæmmende eller inhibitoriske GABA A -receptor, som herefter skal omtales. GABA A -receptorens grundstruktur er ligeledes af ion-kanal typen, som aktiveres af liganden GABA (gamma-amino-butyrat). I stedet for positive ioner tillader GABA A -receptoren passage af negativt ladede Clorid-ioner. Dette øger den indre negative elektriske ladning i neuronet, så i stedet for at være -70mV bliver spændingsforskellen f.eks. -80 mV. Dermed 1 2 3 4 6 7 5 α-helix Fig.2.2. Syvhelix receptoren også kaldet den G- proteinkoblede receptor.
34 Fig. 2.3. Transmitterstoffet GABA dannes i neuronerne ud fra aminosyren glutamat. Fig. 2.4. Syvhelix receptoren er koblet til et G-protein. Ved aktivering med transmitterstof udløser G- proteinet en dannelse af cyklisk AMP. Dette kan føre til aktivering af kinaser, som fosforylerer cellens proteiner. For eksempel vil aktivering af ionkanalen føre til dens åbning. <strong>Rusmidler</strong> i kroppen Glutamat GABA O NH + 3 O - O -C-CH-CH -CH -C-O - 2 2 O + H N-CH -CH -CH -C-O - 3 2 2 2 Transmitterstof Syv-helix receptor βγ α P P er neuronet kommet i en tilstand, hvor det er blevet mere modstandsdygtigt over for at afgive et aktionspotentiale. Afstanden til tærskelværdien for et aktionspotentiale, der normalt ligger omring -55 mV, er nu blevet større. Vi taler om at liganden GABA er en inhibitorisk transmitter, fordi den kan hæmme udløsningen af aktionspotentialet og dermed kommunikationen mellem neuroner. Alkohol er et af de rusmidler, der bl.a. virker ved at aktivere GABA A - receptorer. Endelig skal NMDA-receptoren nævnes. Dette er også en ion-kanal receptor, hvor Na + - og Ca ++ -ioner passerer ind i cellen, når receptoren aktiveres. Der er altså tale om en eksitatorisk receptor, hvor de positive ioner, der strømmer ind i cellen fører til, at neuronets hvilemembranpotentiale på -70 mV nærmer sig de magiske -55 mV, som er tærskelværdien for udløsningen af et aktionspotentiale. Glutamat er ligand til NMDAreceptoren, som altså er en eksitatorisk receptor, fordi den fremmer udløsningen af et aktionspotentiale. Det interessante er, at alkohol også kan binde sig til NMDA-receptoren. Man mener, dette er forklaringen på, at alkohol virker stimulerende i små doser. Syv-helix receptoren Den næste kategori af receptorer kaldes »syv-helix receptoren« eller den G-proteinkoblede receptor. Disse receptorer består i deres grundkonstruktion af et langt proteinmolekyle sammensat af ca. 450 aminosyrer. Proteinmolekylet danner syv α-helix strukturer som slynger sig gennem membranen - heraf navnet. I fig. 2.3. ses den rumlige P P Adenylat cyklase P ATP cAMP-kinase Fosforylering af celleproteiner (biologisk effekt) P Cyklisk AMP
Page 1 and 2: RUSMIDLERNES BIOLOGI - OM HJERNEN,
Page 3 and 4: Rusmidlernes biologi Forfatter: Hen
Page 5 and 6: 4 Forord Introduktion Hjernen er no
Page 7 and 8: 6 Indholdsfortegnelse GHB - fantasy
Page 9 and 10: 2 8 Nervesystemet og rusmidler fari
Page 11 and 12: 10 Nervesystemet og rusmidler Da be
Page 13 and 14: 12 Nervesystemet og rusmidler nerve
Page 15 and 16: 14 Nervesystemet og rusmidler Spise
Page 17 and 18: 16 Nervesystemet og rusmidler Fig.
Page 19 and 20: 18 Fig. 1.10. Skematisk fremstillin
Page 21 and 22: 20 Tabel 1.1. Den molekylære opbyg
Page 23 and 24: 22 Nervesystemet og rusmidler laris
Page 25 and 26: 24 Nervesystemet og rusmidler Tabel
Page 27 and 28: 26 Nervesystemet og rusmidler For d
Page 29 and 30: 28 Fig. 1.16. THC forhandles som ma
Page 31 and 32: 30 Fig. 1.17. Ecstasytabletter. Fot
Page 33: 32 Rusmidler i kroppen Rusmidler i
Page 37 and 38: 36 Fig. 2.5. Transportproteinrecept
Page 39 and 40: 38 Rusmidler i kroppen Hvis rusmidl
Page 41 and 42: 40 Fig. 2.7. Glucuronidsyrens molek
Page 43 and 44: 42 Alkohol Alkohol Alkohol (ethanol
Page 45 and 46: 44 Alkohol Konsekvensen heraf er, a
Page 47 and 48: 46 Alkohol hængig af alkohol. Konk
Page 49 and 50: 48 Alkohol Nucleus ruber Midthjerne
Page 51 and 52: 50 Alkohol I tabel 3.1. er angivet
Page 53 and 54: 52 Alkohol Andre har interesseret s
Page 55 and 56: 54 Alkohol Tabel 3.3. beskriver udv
Page 57 and 58: 56 Hash (THC) Hash (THC) Fig. 4.1.
Page 59 and 60: 58 Hash (THC) mener dette skyldes h
Page 61 and 62: 60 Fig. 4.4. Hampplante (Cannabis s
Page 63 and 64: 62 Benzodiazepiner Benzodiazepiner
Page 65 and 66: 64 Benzodiazepiner cellemiljø bliv
Page 67 and 68: 66 Benzodiazepiner fysisk og psykis
Page 69 and 70: 68 Benzodiazepiner Interaktion Ved
Page 71 and 72: 70 Benzodiazepiner mitterstoffet en
Page 73 and 74: 72 GHB Det interessante er, at nogl
Page 75 and 76: 74 Opioider ikke flere af dem udvik
Page 77 and 78: 76 85 Opioider Fig. 7.3. De dopamin
Page 79 and 80: 78 Tabel 7.1. Stoffer der kemisk ka
Page 81 and 82: 80 Opioider Fig. 7.4. Forsøgsbur s
Page 83 and 84: 82 Opioider Fig. 7.6. Når smerteh
Page 85 and 86:
84 Opioider gen til denne forskel e
Page 87 and 88:
86 94 Amfetamin, kokain og ecstasy
Page 89 and 90:
88 Fig. 8.3. Kokabusk - Erythroxylo
Page 91 and 92:
90 Amfetamin, kokain og ecstasy Fig
Page 93 and 94:
92 Amfetamin, kokain og ecstasy Kok
Page 95 and 96:
94 Amfetamin, kokain og ecstasy kve
Page 97 and 98:
96 Fig. 8.5. Kokain udvindes af kok
Page 99 and 100:
98 Tabel 7. Antallet i % af gymnasi
Page 101 and 102:
100 Amfetamin mark. Blandt 9. klass
Page 103 and 104:
102 Ecstasy Designerdrugs og kemi L
Page 105 and 106:
115 104 Ecstasy Ecstasy versus øko
Page 107 and 108:
115 106 Hallucinogener Hallucinogen
Page 109 and 110:
115 108 Hallucinogener mere dramati
Page 111 and 112:
115 110 Rusmidlernes inddeling Rusm
Page 113 and 114:
115 112 Rusmidler og graviditet Rus
Page 115 and 116:
115 114 Rusmidler og graviditet Und
Page 117 and 118:
115 116 Ordforklaring Endorfin er e
Page 119 and 120:
115 118 27 Litteratur plads. Substa
Page 121:
115 120 Stikordsregister interaktio
show all

Rusmidler

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?