Rusmidler

Recommendations

Info

Alkohol 43 tration vil være nået efter 30 - 90 min. Optagelseshastigheden bliver langsommere, hvis man samtidig indtager fedtholdig føde, fordi mavesækken tømmes langsommere. Alkohol er et af de få stoffer, der er blandbare med både vand og fedt. Dette betyder, at den indtagne alkohol let passerer over mave-tarm-slimhinden ind i blodet, og derfra blander sig med al vand i kroppen. Hos mænd er ca. 60 % af legemsvægten vand, hos kvinder er det lidt mindre. Fordelingsvolumenet for alkohol bliver således kroppens samlede vandmængde - også kaldet kroppens vandfase. Af den indtagne alkoholmængde vil ca. 90% blive metaboliseret ved en oxidationsproces i levercellernes cytoplasma og mitokondrier. De resterende 10% vil uomdannet blive udskilt gennem urin, afføring, sved og udåndingsluft. Flere af hinanden uafhængige enzymsystemer metaboliserer alkohol - med alkohol-dehydrogenasesystemet som det mest betydningsfulde. Ved denne proces omdannes alkohol til acetaldehyd og derfra videre til acetat, som afgives til blodet. Acetaten optages i kroppens forskellige celler, hvor det enten forbrændes til kuldioxid og vand, eller bliver omdannet og deponeret som fedt. Et andet enzymsystem, der kaldes cytochrom P450, findes i levercellernes mitokondrier. Her metaboliseres en mindre del af alkoholen. Ved daglig indtagelse af alkohol vil enzymsystemet cytochrom P450 efterhånden øge sin kapacitet. Dermed vil der blive metaboliseret mere alkohol pr. tidsenhed. Man mener dette er en medvirkende årsag til toleransudviklingen hos storforbrugere af alkohol. Sammenlignet med personer, som ikke har et stort dagligt alkoholforbrug, vil alkoholikeren kunne forbrænde alkohol 1½ gange hurtigere. Inaktiveringen af giftstoffer i kroppen sker normalt eksponentielt, hvilket betyder, at samme del metaboliseres pr. tidsenhed. Undtagelsen fra denne regel er alkohol, der metaboliseres ligefrem proportionalt, altså samme mængde pr. tidsenhed. Under normale omstændigheder drejer det sig om ca. 115 mg pr. time pr. kg legemsvægt. Dette svarer til 8 g ren alkohol per time for en person på 70 kg. (En genstand ~ 12 g alkohol.) Med enzymet acetaldehyd-dehydrogenase som katalysator nedbrydes acetaldehyd i leveren mange gange hurtigere, end det dannes. Levercelle Cytoplasma Ethanol Udskillelse af 100 g alkohol fra kroppens vandfase H H H H Acetaldehyd H C C H C C H H O O H H H H Acetaldehyd dehydrogenase Acetat 90 g 10 g 72 g H H H C C OH H H 18 g Ethanol dehydrogenase H H O H C C OH H H CO + H O 2 2 Mitochondrie H H H C C OH H H Mikrosomal ethanol oxiderings system (MEOS) Fig. 3.1. Metabolisering og udskillelse af 100 g alkohol fra den menneskelige organisme. Sved urin udåndingsluft
44 Alkohol Konsekvensen heraf er, at acetaldehyd kun optræder i meget små koncentrationer i blodet. Dette er yderst hensigtsmæssigt, fordi stof- 32 A 16 8 4 2 32 28 24 20 16 T½ Fig. 3.2. A er en eksponentialfunktion, der afbilder koncentrationen af et rusmiddel som funktion af tiden. Hver gang der er gået et tidsinterval svarende til halveringstiden, er koncentrationen i plasma halveret. Der udskilles altså den samme del af den tilbageværende stofmængde pr. tidsenhed. Grafen i B afbilder ligeledes koncentrationen af et rusmiddel i forhold til tiden, men her er der tale om en ligefremproportional funktion. Hvor det ved eksponentialfunktionen var samme del, der blev udskilt, er det her den samme mængde, der udskilles pr. tidsenhed. I A er koncentrationen efter fire tidsenheder nede på 2, hvor den i B kun er 16, hvilket svarer til den værdi A var nede på efter et tidsinterval. B Misbrug kontra storforbrug Sundhedsstyrelsen anvender ikke betegnelsen misbrug om de legale rusmidler - nikotin og alkohol. I stedet taler man om storforbrug. Fysisk afhængighed Fysisk afhængighed betyder, at man ved ophør med indtagelsen af et rusmiddel får det fysisk dårligt, også kaldet abstinenser. Det kan f.eks være kuldegysninger, svedeture, hovedpine eller kramper. Abstinensernes art og omfang vil være bestemt af, hvilket rusmiddel der er tale om, og hvor længe man har taget det. For en bedre biologisk forståelse af begrebet henvises til fig. 5.3. Det er et kendetegn ved fysiske abstinenser, at de kan behandles ved at genoptage brugen af rusmidlet. fet i større koncentration er giftigt. Hvis mængden af acetaldehyd i kroppen stiger, vil man opleve symptomer i form af blussen i hovedet, kvalme, hjertebanken og blodtryksstigning. Antabus (anta ~ imod, og abusus ~ misbrug) virker ved at hæmme acetaldehyd-dehydrogenasen fig. 3.1. Dermed stiger koncentrationen af acetaldehyd i blodet, og konsekvensen bliver, at de ovenfor nævnte forgiftningssymptomer indtræder. I den asiatiske befolkning lider 25 % af en særlig arvelig egenskab, der gør at deres leverceller ikke producerer normal acetaldehyd-dehydrogenase. Resultatet bliver, at de
Page 1 and 2: RUSMIDLERNES BIOLOGI - OM HJERNEN,
Page 3 and 4: Rusmidlernes biologi Forfatter: Hen
Page 5 and 6: 4 Forord Introduktion Hjernen er no
Page 7 and 8: 6 Indholdsfortegnelse GHB - fantasy
Page 9 and 10: 2 8 Nervesystemet og rusmidler fari
Page 11 and 12: 10 Nervesystemet og rusmidler Da be
Page 13 and 14: 12 Nervesystemet og rusmidler nerve
Page 15 and 16: 14 Nervesystemet og rusmidler Spise
Page 17 and 18: 16 Nervesystemet og rusmidler Fig.
Page 19 and 20: 18 Fig. 1.10. Skematisk fremstillin
Page 21 and 22: 20 Tabel 1.1. Den molekylære opbyg
Page 23 and 24: 22 Nervesystemet og rusmidler laris
Page 25 and 26: 24 Nervesystemet og rusmidler Tabel
Page 27 and 28: 26 Nervesystemet og rusmidler For d
Page 29 and 30: 28 Fig. 1.16. THC forhandles som ma
Page 31 and 32: 30 Fig. 1.17. Ecstasytabletter. Fot
Page 33 and 34: 32 Rusmidler i kroppen Rusmidler i
Page 35 and 36: 34 Fig. 2.3. Transmitterstoffet GAB
Page 37 and 38: 36 Fig. 2.5. Transportproteinrecept
Page 39 and 40: 38 Rusmidler i kroppen Hvis rusmidl
Page 41 and 42: 40 Fig. 2.7. Glucuronidsyrens molek
Page 43: 42 Alkohol Alkohol Alkohol (ethanol
Page 47 and 48: 46 Alkohol hængig af alkohol. Konk
Page 49 and 50: 48 Alkohol Nucleus ruber Midthjerne
Page 51 and 52: 50 Alkohol I tabel 3.1. er angivet
Page 53 and 54: 52 Alkohol Andre har interesseret s
Page 55 and 56: 54 Alkohol Tabel 3.3. beskriver udv
Page 57 and 58: 56 Hash (THC) Hash (THC) Fig. 4.1.
Page 59 and 60: 58 Hash (THC) mener dette skyldes h
Page 61 and 62: 60 Fig. 4.4. Hampplante (Cannabis s
Page 63 and 64: 62 Benzodiazepiner Benzodiazepiner
Page 65 and 66: 64 Benzodiazepiner cellemiljø bliv
Page 67 and 68: 66 Benzodiazepiner fysisk og psykis
Page 69 and 70: 68 Benzodiazepiner Interaktion Ved
Page 71 and 72: 70 Benzodiazepiner mitterstoffet en
Page 73 and 74: 72 GHB Det interessante er, at nogl
Page 75 and 76: 74 Opioider ikke flere af dem udvik
Page 77 and 78: 76 85 Opioider Fig. 7.3. De dopamin
Page 79 and 80: 78 Tabel 7.1. Stoffer der kemisk ka
Page 81 and 82: 80 Opioider Fig. 7.4. Forsøgsbur s
Page 83 and 84: 82 Opioider Fig. 7.6. Når smerteh
Page 85 and 86: 84 Opioider gen til denne forskel e
Page 87 and 88: 86 94 Amfetamin, kokain og ecstasy
Page 89 and 90: 88 Fig. 8.3. Kokabusk - Erythroxylo
Page 91 and 92: 90 Amfetamin, kokain og ecstasy Fig
Page 93 and 94: 92 Amfetamin, kokain og ecstasy Kok
Page 95 and 96:
94 Amfetamin, kokain og ecstasy kve
Page 97 and 98:
96 Fig. 8.5. Kokain udvindes af kok
Page 99 and 100:
98 Tabel 7. Antallet i % af gymnasi
Page 101 and 102:
100 Amfetamin mark. Blandt 9. klass
Page 103 and 104:
102 Ecstasy Designerdrugs og kemi L
Page 105 and 106:
115 104 Ecstasy Ecstasy versus øko
Page 107 and 108:
115 106 Hallucinogener Hallucinogen
Page 109 and 110:
115 108 Hallucinogener mere dramati
Page 111 and 112:
115 110 Rusmidlernes inddeling Rusm
Page 113 and 114:
115 112 Rusmidler og graviditet Rus
Page 115 and 116:
115 114 Rusmidler og graviditet Und
Page 117 and 118:
115 116 Ordforklaring Endorfin er e
Page 119 and 120:
115 118 27 Litteratur plads. Substa
Page 121:
115 120 Stikordsregister interaktio
show all

Rusmidler

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?