Rusmidler

Recommendations

Info

Nervesystemet og rusmidler 13 De sanseoplevelser, det sensoriske system kan registrere, er lyde, syns-, smags- og lugteindtryk. Desuden sanseindtryk fra muskler, sener og led, samt fra hud og slimhinder: Berøring, smerte og temperaturforskelle. En slimhinde er en overflade i kroppen, der hele tiden bliver holdt fugtig med slim. Eksempelvis er mundens inderside beklædt med en slimhinde. Da Jacob om morgenen spiste sine havregryn med mælk, gjorde han det med en ske. Musklerne i armen, der førte skeen op til munden, blev styret af nerveimpulser fra det viljestyrede, motoriske nervesystem. Fra mundens slimhinde blev der gennem det sensoriske nervesystem sendt impulser op til hjernen om, hvilken temperatur mælken havde, om mælkens smag, hvordan havregrynenes konsistens var o.s.v. De muskler, som derimod fik hans spiserør til at trække sig sammen, så havregrynene kom ned i mavesækken, havde han ikke selv kontrol over. Disse muskler - der kaldes glatte muskler - er nemlig underlagt det autonome nervesystem. De autonome nerver Det autonome nervesystem (fig. 1.5.) består af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Disse to systemer er ikke underlagt viljens kontrol, men fungerer autonomt - d.v.s. automatisk. Alle organfunktioner i kroppen reguleres af det Sympaticus Parasympaticus III VII IX X Hud Sympatisk grænsestreng Rygmarv Bækken Lænd Bryst Hals Fig. 1.5. Det perifere nervesystems autonome del. For oversigtens skyld er kun den ene halvdel medtaget, men hele systemet er symmetrisk opbygget omkring midterlinien.
14 Nervesystemet og rusmidler Spiserøret udfører en aktiv bevægelse for at føre maden ned i mavesækken. Dette kan man forvisse sig om ved at stå på hovedet og drikke et glas vand. I den situation vil spiserøret ganske effektivt transportere vandet op i maven. autonome nervesystem, f.eks. bestemmer systemet, hvor hurtigt hjertet skal slå, og med hvilken frekvens, man skal trække vejret. Da Jacob efter uheldet med bilen blev nødt til at sunde sig lidt, inden han kørte videre til skole, var det fordi han var blevet bange. Hjertet hamrede løs, og han var helt forpustet - alt sammen udløst af det sympatiske nervesystem. Det sympatiske og parasympatiske nervesystem har desuden den specielle egenskab, at hvis sympaticus fremmer en funktion i kroppen, så hæmmes den samme funktion af parasympaticus. Generelt gælder det, at sympaticus øger alle de funktioner i kroppen, der har med kamp- eller flugtreaktioner at gøre. Parasympaticus derimod, fremmer de funktioner, der foregår i hvile, såsom at spise, fordøje, lade vandet eller have afføring. Selvmedicinering Det specielle ved rusmidlerne er, at vi indtager disse stoffer frivilligt, selv om de kan have en skadelig virkning på vores organisme. Dette hænger bl.a. sammen med, at vi bliver psykisk afhængige af rusmidlerne. Hvad dette indbærer, er bl.a. blevet vist i dyreforsøg. I klassiske forsøg udført af den amerikanske adfærdsforsker B.F. Skinner, trænede han en sulten rotte til at åbne en lem ved at påvirke en pedal. Bagved lemmen blev der lagt mad til dyret, se fig. 1.6. Placeres en sulten rotte i Skinner-boxen, vil dyret i begyndelsen ikke kende burets indretning. Den vil i sin søgen efter noget spiseligt løbe rundt og undersøge buret. På et eller andet tidspunkt vil rotten ved en tilfældighed komme til at træde på pedalen - lemmen åbnes og dyret får sin belønning i form af mad. Denne procedure skal rotten ikke gentage ret mange gange, før den har lært, at den ved en påvirkning af pedalen kan få stillet sin sult. Vi taler om, at mad har en positiv forstærkende virkning på en bestemt handling. I dette tilfælde er handlingen at påvirke pedalen. Sult kan således få rotten til at udføre et bestemt arbejde, når det drejer sig om at få noget at spise. Det samme gælder for mennesker. Sult er styret af en stærk psykisk trang. Det samme gælder for tørst og sex. Denne trang kaldes i psykologien for en drift. En drift kan opfattes som den drivkraft, vi er udstyret med, for at overvinde situationer, der har betydning for vores overlevelse. Bliver vi f.eks. tilstrækkeligt sultne, vil denne indre drivkraft få os til at gøre næsten hvad det skal være, for at få noget at spise. Psykisk bliver vi irritable, vrisne og aggressive. Når driften - i dette tilfælde sulten - tilfredsstilles, falder belønningen i form af lystfølelse. Denne psykiske tilstand karakteriseres ved velvære, afslappethed og sindsro.
Page 1 and 2: RUSMIDLERNES BIOLOGI - OM HJERNEN,
Page 3 and 4: Rusmidlernes biologi Forfatter: Hen
Page 5 and 6: 4 Forord Introduktion Hjernen er no
Page 7 and 8: 6 Indholdsfortegnelse GHB - fantasy
Page 9 and 10: 2 8 Nervesystemet og rusmidler fari
Page 11 and 12: 10 Nervesystemet og rusmidler Da be
Page 13: 12 Nervesystemet og rusmidler nerve
Page 17 and 18: 16 Nervesystemet og rusmidler Fig.
Page 19 and 20: 18 Fig. 1.10. Skematisk fremstillin
Page 21 and 22: 20 Tabel 1.1. Den molekylære opbyg
Page 23 and 24: 22 Nervesystemet og rusmidler laris
Page 25 and 26: 24 Nervesystemet og rusmidler Tabel
Page 27 and 28: 26 Nervesystemet og rusmidler For d
Page 29 and 30: 28 Fig. 1.16. THC forhandles som ma
Page 31 and 32: 30 Fig. 1.17. Ecstasytabletter. Fot
Page 33 and 34: 32 Rusmidler i kroppen Rusmidler i
Page 35 and 36: 34 Fig. 2.3. Transmitterstoffet GAB
Page 37 and 38: 36 Fig. 2.5. Transportproteinrecept
Page 39 and 40: 38 Rusmidler i kroppen Hvis rusmidl
Page 41 and 42: 40 Fig. 2.7. Glucuronidsyrens molek
Page 43 and 44: 42 Alkohol Alkohol Alkohol (ethanol
Page 45 and 46: 44 Alkohol Konsekvensen heraf er, a
Page 47 and 48: 46 Alkohol hængig af alkohol. Konk
Page 49 and 50: 48 Alkohol Nucleus ruber Midthjerne
Page 51 and 52: 50 Alkohol I tabel 3.1. er angivet
Page 53 and 54: 52 Alkohol Andre har interesseret s
Page 55 and 56: 54 Alkohol Tabel 3.3. beskriver udv
Page 57 and 58: 56 Hash (THC) Hash (THC) Fig. 4.1.
Page 59 and 60: 58 Hash (THC) mener dette skyldes h
Page 61 and 62: 60 Fig. 4.4. Hampplante (Cannabis s
Page 63 and 64: 62 Benzodiazepiner Benzodiazepiner
Page 65 and 66:
64 Benzodiazepiner cellemiljø bliv
Page 67 and 68:
66 Benzodiazepiner fysisk og psykis
Page 69 and 70:
68 Benzodiazepiner Interaktion Ved
Page 71 and 72:
70 Benzodiazepiner mitterstoffet en
Page 73 and 74:
72 GHB Det interessante er, at nogl
Page 75 and 76:
74 Opioider ikke flere af dem udvik
Page 77 and 78:
76 85 Opioider Fig. 7.3. De dopamin
Page 79 and 80:
78 Tabel 7.1. Stoffer der kemisk ka
Page 81 and 82:
80 Opioider Fig. 7.4. Forsøgsbur s
Page 83 and 84:
82 Opioider Fig. 7.6. Når smerteh
Page 85 and 86:
84 Opioider gen til denne forskel e
Page 87 and 88:
86 94 Amfetamin, kokain og ecstasy
Page 89 and 90:
88 Fig. 8.3. Kokabusk - Erythroxylo
Page 91 and 92:
90 Amfetamin, kokain og ecstasy Fig
Page 93 and 94:
92 Amfetamin, kokain og ecstasy Kok
Page 95 and 96:
94 Amfetamin, kokain og ecstasy kve
Page 97 and 98:
96 Fig. 8.5. Kokain udvindes af kok
Page 99 and 100:
98 Tabel 7. Antallet i % af gymnasi
Page 101 and 102:
100 Amfetamin mark. Blandt 9. klass
Page 103 and 104:
102 Ecstasy Designerdrugs og kemi L
Page 105 and 106:
115 104 Ecstasy Ecstasy versus øko
Page 107 and 108:
115 106 Hallucinogener Hallucinogen
Page 109 and 110:
115 108 Hallucinogener mere dramati
Page 111 and 112:
115 110 Rusmidlernes inddeling Rusm
Page 113 and 114:
115 112 Rusmidler og graviditet Rus
Page 115 and 116:
115 114 Rusmidler og graviditet Und
Page 117 and 118:
115 116 Ordforklaring Endorfin er e
Page 119 and 120:
115 118 27 Litteratur plads. Substa
Page 121:
115 120 Stikordsregister interaktio
show all

Rusmidler

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?