Rusmidler

Recommendations

Info

Nervesystemet og rusmidler 19 indersiden, hvorefter Na + -kanalerne lukkes igen. Ændringen i spændingsforskellen over membranen fører til, at der åbnes for K + -kanaler. Dette resulterer i en strøm af positive K + -ioner ud af cellen. Denne ændring af spændingsforskellen over membranen får nærliggende kanaler til at åbne sig, og dermed opstår den elektriske bølge, der kan bevæge sig langs aksonet. Tidligere er det blevet omtalt, at receptorerne var i stand til at sætte en kemisk reaktion i gang inde i cellerne. Nogle af de receptorer der sidder i neuronernes membraner kan sætte en nerveimpuls i gang. Der sker følgende: I neuronet er hvilemembranpotentialet -70 mV. Når et molekyle binder sig til receptoren, åbnes en kanal, hvorved f.eks. Na + -ioner strømmer ind i cellen. Herved bliver det indre miljø mindre negativt (depolariseres). Først når så mange receptorer er blevet påvirket, at spændingsforskellen når op på ca. -55 mV, sker der noget. Ved denne værdi, som kaldes tærskelværdien, sættes nerveimpulsen i gang. Sammenligner vi igen med publikumsbølgen, er det ikke nok, at en enkelt tilskuer rejser sig op og sætter sig ned. Dette udløser ikke nogen bølge. Først når tilstrækkeligt mange gør det samtidigt, kan bølgen udløses. Na + /K + -pumpen 2 K + + - - Axon - - - 3 Na + + + + + - - + + + + + + + + + + + - - - - - + + - - - - - - - + - - + + + + + + + + + + - - + - Nerveimpulsens - - + udbredelsesretning + mV + +50 0 -70 Na + -indstrømning K + -udstrømning Tærskelværdi 0 1 2 3 msek. - - - - - - - - - - - - - Depolarisering Repolarisering Hvilemembranpotentiale Fig. 1.11. Det indre miljø i neuronet ses at være negativt ladet i forhold til omgivelserne. I axonet er en nerveimpuls på vej mod endeknoppen. Der, hvor impulsen befinder sig, er det indre cellemiljø blevet positivt. Kurven viser ændringerne i membranpotentialet under udløsningen af et aktionspotentiale.
20 Tabel 1.1. Den molekylære opbygning af forskellige transmitterstoffer. Serotonin Dopamin GABA Nervesystemet og rusmidler Sammenfattende kan man sige, at neuronerne har et hvilemembranpotentiale på -70 mV. Dette opretholdes af Na + /K + -pumpen, som sikrer at cellens indre miljø er negativt i forhold til omgivelserne. Når tilstrækkeligt mange af neuronets receptorer aktiveres, ændres membranpotentialet. Ved en tærskelværdi på ca. -55 mV udløses en elektrisk impuls - et aktionspotentiale. Slutteligt sker der en repolarisering af neuronet, hvorved forstås, at hvilemembranpotentialet genetableres. Repolariseringen forårsages af en udadgående strøm af K + -ioner. De molekyler, der binder sig til neuronernes receptorer, kaldes for transmitterstoffer. Disse stoffer har en central betydning for, hvordan neuroner kommunikerer. Samtidig virker rusmidlerne ved at binde sig til de samme receptorer som transmitterstofferne og forstyrrer dermed neuronernes kommunikation. Transmitterstoffer HO HO HO N H O + H N-CH -CH -CH -C-O - 3 2 2 2 H C H CH 2 CH 2 H C NH 2 H NH 2 I nervesystemet foregår overførslen af information fra et neuron til et andet ved brug af transmitterstoffer. Det ene neuron afgiver fra axonets endeknop et transmitterstof, som binder sig til en receptor på det næste neurons dendrit eller cellelegeme. I tabel 1.1. ses eksempler på nogle almindelige transmitterstoffer, der benyttes i CNS. Det enkelte neuron afgiver altid det samme transmitterstof hver gang. Kommunikation mellem neuroner En synapse dannes mellem to neuroner. Det kan enten være mellem axonet fra et neuron til dendritten på et andet eller mellem axon og cellelegeme. De to neuroner, der indgår i dannelsen af en synapse, kaldes for henholdsvis det præsynaptiske- og det postsynaptiske neuron (præbetyder før). Det præsynaptiske neuron er således det neuron, der ligger før synapsen. Eller sagt på en anden måde det neuron, hvor nerveimpulsen kommer fra. Det postsynaptiske neuron bliver dermed det neuron, som signalet overføres til. Endelig kaldes spalten mellem de to membraner for synapsespalten. Synapsen består af den præsynaptiske endeknop, synapsespalten og den postsynaptiske del. Synapsespalten er kun 20 nm (1 nm = 1 nanometer = 10 -9 m) bred, men alligevel stor nok til at den elektriske impuls ikke kan passere direkte fra det ene neuron til det andet. I stedet sker impulsoverførslen ad kemisk vej ved brug af et transmitterstof.
Page 1 and 2: RUSMIDLERNES BIOLOGI - OM HJERNEN,
Page 3 and 4: Rusmidlernes biologi Forfatter: Hen
Page 5 and 6: 4 Forord Introduktion Hjernen er no
Page 7 and 8: 6 Indholdsfortegnelse GHB - fantasy
Page 9 and 10: 2 8 Nervesystemet og rusmidler fari
Page 11 and 12: 10 Nervesystemet og rusmidler Da be
Page 13 and 14: 12 Nervesystemet og rusmidler nerve
Page 15 and 16: 14 Nervesystemet og rusmidler Spise
Page 17 and 18: 16 Nervesystemet og rusmidler Fig.
Page 19: 18 Fig. 1.10. Skematisk fremstillin
Page 23 and 24: 22 Nervesystemet og rusmidler laris
Page 25 and 26: 24 Nervesystemet og rusmidler Tabel
Page 27 and 28: 26 Nervesystemet og rusmidler For d
Page 29 and 30: 28 Fig. 1.16. THC forhandles som ma
Page 31 and 32: 30 Fig. 1.17. Ecstasytabletter. Fot
Page 33 and 34: 32 Rusmidler i kroppen Rusmidler i
Page 35 and 36: 34 Fig. 2.3. Transmitterstoffet GAB
Page 37 and 38: 36 Fig. 2.5. Transportproteinrecept
Page 39 and 40: 38 Rusmidler i kroppen Hvis rusmidl
Page 41 and 42: 40 Fig. 2.7. Glucuronidsyrens molek
Page 43 and 44: 42 Alkohol Alkohol Alkohol (ethanol
Page 45 and 46: 44 Alkohol Konsekvensen heraf er, a
Page 47 and 48: 46 Alkohol hængig af alkohol. Konk
Page 49 and 50: 48 Alkohol Nucleus ruber Midthjerne
Page 51 and 52: 50 Alkohol I tabel 3.1. er angivet
Page 53 and 54: 52 Alkohol Andre har interesseret s
Page 55 and 56: 54 Alkohol Tabel 3.3. beskriver udv
Page 57 and 58: 56 Hash (THC) Hash (THC) Fig. 4.1.
Page 59 and 60: 58 Hash (THC) mener dette skyldes h
Page 61 and 62: 60 Fig. 4.4. Hampplante (Cannabis s
Page 63 and 64: 62 Benzodiazepiner Benzodiazepiner
Page 65 and 66: 64 Benzodiazepiner cellemiljø bliv
Page 67 and 68: 66 Benzodiazepiner fysisk og psykis
Page 69 and 70: 68 Benzodiazepiner Interaktion Ved
Page 71 and 72:
70 Benzodiazepiner mitterstoffet en
Page 73 and 74:
72 GHB Det interessante er, at nogl
Page 75 and 76:
74 Opioider ikke flere af dem udvik
Page 77 and 78:
76 85 Opioider Fig. 7.3. De dopamin
Page 79 and 80:
78 Tabel 7.1. Stoffer der kemisk ka
Page 81 and 82:
80 Opioider Fig. 7.4. Forsøgsbur s
Page 83 and 84:
82 Opioider Fig. 7.6. Når smerteh
Page 85 and 86:
84 Opioider gen til denne forskel e
Page 87 and 88:
86 94 Amfetamin, kokain og ecstasy
Page 89 and 90:
88 Fig. 8.3. Kokabusk - Erythroxylo
Page 91 and 92:
90 Amfetamin, kokain og ecstasy Fig
Page 93 and 94:
92 Amfetamin, kokain og ecstasy Kok
Page 95 and 96:
94 Amfetamin, kokain og ecstasy kve
Page 97 and 98:
96 Fig. 8.5. Kokain udvindes af kok
Page 99 and 100:
98 Tabel 7. Antallet i % af gymnasi
Page 101 and 102:
100 Amfetamin mark. Blandt 9. klass
Page 103 and 104:
102 Ecstasy Designerdrugs og kemi L
Page 105 and 106:
115 104 Ecstasy Ecstasy versus øko
Page 107 and 108:
115 106 Hallucinogener Hallucinogen
Page 109 and 110:
115 108 Hallucinogener mere dramati
Page 111 and 112:
115 110 Rusmidlernes inddeling Rusm
Page 113 and 114:
115 112 Rusmidler og graviditet Rus
Page 115 and 116:
115 114 Rusmidler og graviditet Und
Page 117 and 118:
115 116 Ordforklaring Endorfin er e
Page 119 and 120:
115 118 27 Litteratur plads. Substa
Page 121:
115 120 Stikordsregister interaktio
show all

Rusmidler

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?