26.09.2016 Views

Rusmidler

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Nervesystemet og rusmidler 25

For det tredje er der det specielle

ved alkohol, at der skal indtages

relativt store mængder af stoffet

for at opnå en ruspåvirkning.

De fleste vil f.eks. føle sig påvirket

af fem øl, hvilket svarer til ca. 60

gram rent alkohol. Indtagelse af 60

gram amfetamin, heroin, eller kokain

ville være dødeligt.

Ved en hashrus indtages f.eks.

10 mg af det rusfremkaldende stof

cannabinol, hvilket i vægtenheder

svarer til, at der skal indtages 6.000

gange mere alkohol end hash for at

blive påvirket. Betydningen af dette

forhold vil vi komme ind på senere.

For det fjerde og sidste, så skaffer

kroppen sig af med ca. 8 gram

alkohol pr. time. Dermed bliver vi

i stand til rimelig præcist at beregne,

hvor lang tid der går, inden en given

alkoholmængde er ude af kroppen.

En viden politiet benytter, når

de skal beregne, hvilken promille

en bilist havde på det tidspunkt vedkommende

blev stoppet.

Efter indtagelse passerer alkohol

let fra mave-tarmkanalen over

i blodet og via dette op til hjernen.

Hvordan alkohol herefter påvirker

neuronerne, så vi bliver berusede,

er der antagelig to forklaringer på.

For det første bliver cellemembranernes

konstruktion påvirket. Da

alkohol kan opløse fedt, bliver

membranerne mere flydende. De

mister dermed den stivhed, der er

nødvendig for at holde de forskellige

funktionelle proteiner på plads.

Konsekvensen bliver, at såvel transporten

af stoffer over membranen

som receptorernes funktion ændres.

Dette gælder ikke kun for neuronerne,

men for alle celler i kroppen.

Man mener, dette er forklaringen

på, at alkohol er så skadeligt

for helbredet, som tilfældet er. Alkohol

indtaget i doser større end

Sundhedsstyrelsens genstandgrænser

(14 genstande ugentligt for

kvinder og 21 for mænd) har en

sundhedsskadelig virkning på stort

set alle organer i kroppen. Værst

går det ud over leveren, bugspytkirtlen,

hjertet og de perifere nerver,

specielt nerverne i benene.

Hvorfor nogle organer er mere

udsatte end andre ved man ikke

med sikkerhed. En mulig forklaring

kan være, at nogle organer på grund

af en større blodgennemstrømning

udsættes for en større alkoholkoncentration.

Desuden kan nogle

cellemembraner være mere følsomme

end andre, afhængig af

hvilke funktionelle proteiner, de

indeholder.

Liter 100% alkohol pr. år

14

12

10

8

6

4

2

Fig. 3.1. Det

gennemsnitlige

årlige alkoholforbrug

pr.

indbygger over

14 år målt i

liter 100 % ren

alkohol. I 1916

blev alkohol

beskattet med

1300 %.

0

1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!