Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Rusmidler</strong>nes optagelse,<br />
fordeling og<br />
udskillelse<br />
<strong>Rusmidler</strong>ne skal med blodet transporteres<br />
op til hjernen, hvis den<br />
ønskede effekt skal opnås. Efterfølgende<br />
skal stofferne igen fjernes fra<br />
kroppen. De biologiske processer,<br />
der her er tale om, kaldes absorption<br />
(optagelse), distribution (fordeling),<br />
metabolisme (nedbrydning)<br />
og udskillelse. Hele forløbet<br />
er skematisk fremstillet i fig. 2.6.<br />
De steder, hvor pilene går fra<br />
blodet til et organ eller omvendt,<br />
skal rusmidlerne passere biologiske<br />
membraner. En sådan membran<br />
kan bestå af et eller flere lag celler.<br />
Da rusmidlerne for det meste passerer<br />
igennem cellerne og ikke imellem<br />
dem, bliver det cellemembranerne,<br />
der udgør den fælles barriere.<br />
De forhold, der er bestemmende<br />
for, hvor let et givet rusmiddel passerer<br />
en cellemembran, er for det<br />
første molekylestørrelsen. Små molekyler<br />
passerer lettere end store.<br />
For det andet har stoffets fedtopløselighed<br />
en betydning, fordi de<br />
skal gennem cellemembranernes<br />
lipidlag. Det gælder, at jo større<br />
fedtopløselighed et givent rusmiddel<br />
har, des lettere vil det kunne passere<br />
gennem cellerne. For det tredje<br />
har molekylets ioniseringsgrad en<br />
betydning. Herved forstås, hvor<br />
mange positive eller negative ladninger<br />
rusmiddelmolekylet har, når<br />
det befinder sig i blodet. Hvis molekylet<br />
er ioniseret - altså har positive<br />
eller negative ladninger - vil det<br />
være mere vandopløseligt og derfor<br />
have sværere ved at passere cellemembranerne.<br />
Er molekylet derimod<br />
ikke ioniseret, vil det modsatte<br />
gælde. Det er miljøets surhedsgrad<br />
- altså pH, der er medbestemmende<br />
for, om et molekyle er iononiseret<br />
eller ej.<br />
Absorption<br />
Absorptionen fra det ydre miljø og<br />
ind i blodbanen kan foregå på flere<br />
forskellige måder. Først og fremmest<br />
kan rusmidlet spises. I den<br />
situation vil det blive absorberet<br />
over mave-tarmslimhinden og derfra<br />
komme over i blodbanen. Alt<br />
blod fra mavetarmkanalen går først<br />
til leveren. Dette organ er kroppens<br />
store kemiske fabrik, hvor bl.a. nedbrydningen<br />
og dermed inaktiveringen<br />
af giftstoffer finder sted.<br />
Enhver nedbrydning af kemiske<br />
forbindelser i organismen kaldes for<br />
metabolisme.<br />
»Lykkepiller«<br />
<strong>Rusmidler</strong> i kroppen 37<br />
Transmitterstoffet serotonin spiller<br />
en central rolle i reguleringen<br />
af vores humør. Depressioner kan<br />
behandles ved at øge hjernens indhold<br />
af serotonin. De meget omtalte<br />
»lykkepiller« (Fontex og Cipramil)<br />
kaldes under ét for SSRIpræparater,<br />
der står for »selektiv<br />
serotonin reuptake inhibitors«. Det<br />
aktive stof i denne medicin er således<br />
en antagonist, der blokerer<br />
de præsynaptiske transport-protein-receptorers<br />
genoptagelse af<br />
serotonin. Resultatet bliver en længerevarende<br />
højere koncentration<br />
af serotonin i synapsespalten og<br />
dermed bedre humør.
Change language