26.09.2016 Views

Rusmidler

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Nervesystemet og rusmidler 15

Et godt eksempel på, hvad sultdriften

kan få mennesker til, så vi

for nogle år siden, da et fly styrtede

ned på en sneklædt bjergtop i

Andesbjergene. En stor del af passagererne

overlevede, og efter få dage

havde de ikke mere mad. Snart

begyndte sulten at plage dem. Selv

om ingen af dem var ved at dø af

underernæring, begyndte de ikke

desto mindre at spise den døde pilot.

Drevet af den stærke, psykiske

drift, som sulten udgør, var de i

stand til at udøve kannibalisme. En

handling, der for den mætte læser,

ligger meget fjernt.

Vender vi igen tilbage til rotten

i Skinner-boxen, har andre forsøg

kunnet vise, hvordan dyret bliver

afhængig af rusmidler. Ved denne

form for forsøg er burets indretning

ændret, så rotten efter aktivering

af pedalen - f.eks. tre gange -

får mad. Aktiveres derimod en anden

pedal fem gange får dyret heroin.

Af nysgerrighed vil rotten spise

heroinet og dermed blive påvirket

af rusmidlet. Efter kort tid vil dyret

blive psykisk afhængig af heroinet,

hvilket ses på dens adfærd. Den vil

nemlig selvmedicinere sig med heroinet,

efter samme mønster, som

da den fik mad. Heroinet har altså

en positivt forstærkende virkning på

rottens adfærd, idet den nu vil gøre,

hvad den kan for at få stoffet.

Hvad karakteriserer

et rusmiddel?

Den psykiske afhængighed, som

rusmidlerne kan fremkalde, indtræder

efter regelmæssig brug i kortere

eller længere tid.

Begrebet psykisk afhængighed

skal forstås således, at man efter

ophør med indtagelsen af stoffet har

en udtalt trang til at fortsætte stofindtagelsen,

selv om man godt ved,

at et fortsat misbrug kan have vidtrækkende

negative konsekvenser.

Dette er f.eks. tilfældet hos mange

alkoholafhængige, der på trods af

en truende social nedtur med tab

af både job, familie og helbred alligevel

fortsætter drikkeriet. De kan

simpelt hen ikke lade være. Mange

alkoholafhængige giver til og med

udtryk for en dyb fortvivlelse over

deres afhængighed. For nogles vedkommende

fører situationen til, at

de vælger selvmord som udvej.

Den psykiske afhængighed opstår,

fordi rusmidlerne til forskel fra

alle andre stoffer påvirker nogle

bestemte områder i hjernen. De

områder, der er tale om, kaldes for

hjernens belønningssystem og fremgår

af fig. 1.14. I et senere afsnit

skal vi se nærmere på, hvordan det

gennem dyreforsøg er lykkedes at

kortlægge de nervebaner, som indgår

i belønningssystemet. Men først

skal vi se lidt nærmere på nervesystemets

opbygning og hvordan det

virker.

Fig. 1.6. Skinnerbox

hvor

forsøgsdyret

belønnes, når

det aktiverer

pedalen.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!