You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
HENNING STÆRK<br />
Udholdenhed er en dyd<br />
tekst: Jørgen Nielsen • foto: Jørgen Nielsen - John Dahl<br />
- For mig er det noget, der bare fortsætter.<br />
Ikke pr. automatik, men som noget naturligt,<br />
siger Henning Stærk, som for nylig fejrede<br />
sit 40-års scenejubilæum. Man kunne<br />
forfalde til fl oskler om ”tid til et tilbageblik”<br />
og ”statusopgørelse”. Den slags<br />
giver han ikke meget for.<br />
Henning benyttede snarere jubilæet<br />
som en anledning til at holde<br />
noget, der lignede en kæmpemæssig<br />
klassefest, hvor deltagerne<br />
bestod af venner og kolleger<br />
fra de forskellige epoker, som<br />
den populære og myrefl ittige musiker<br />
har gennemlevet. Og som<br />
en kender af de nyhedsjagende<br />
medier er han også bevidst om,<br />
at et jubilæum er en god måde<br />
at profi lere sig på. - Selvom man<br />
sender en plade ud, er det ikke<br />
sikkert, de gider skrive om det. Er<br />
det nu nummer 10 eller 11?<br />
Vi har sat hinanden stævne til<br />
en kop kaffe og en snak i DMF’s<br />
lokaler, og Henning Stærk ser sig<br />
anerkendende om. Han er mangeårigt<br />
medlem, men det er første<br />
gang, han sætter sine ben her<br />
efter fl ytningen til Grønnegade.<br />
- Jubilæet er ikke noget, jeg har<br />
tænkt over i årevis. Idéen kom,<br />
da jeg sad og rettede årstallet i<br />
en pressemeddelelse, fortæller<br />
Henning, da vi har fået os placeret<br />
i et ledigt lokale. - Og da den<br />
nøjagtige årsdag for min debut<br />
faldt på en søndag, passede det<br />
perfekt. Jeg ville gerne have alle<br />
med, helt tilbage fra starten af, og<br />
det lykkedes også meget godt.<br />
Det tog sør´me lang tid at lave research.<br />
For visses vedkommende skulle jeg ud i<br />
femte led og have fat i nogen, der kendte<br />
nogen. Den 18. september 1965 stod en<br />
16-årig Henning Stærk for første gang foran<br />
et publikum. Og præcis 40 år efter stod<br />
gratulanterne i kø. Hvad fi k en slagtermesters<br />
søn fra Holstebro til at begynde på<br />
den slags pjank og ikke mindst: Hvordan<br />
har han kunnet blive ved?<br />
Spejdertromme og soulmusik<br />
- Jeg blev interesseret i musik sidst i 50erne.<br />
Elvis, Chuck Berry og andre pionerer<br />
hvor man nu kunne komme af sted med<br />
at høre dem. F.eks. i Radio Luxemburg og<br />
senere på plade, som en af mine klassekammeraters<br />
storebror, som var sømand,<br />
hjembragte. Jeg sang derhjemme i stuen<br />
til Elvis-plader, men der var først omkring<br />
18 basunen • december 2005<br />
Henning Stærk<br />
’62, da Beatles og Stones kom, at jeg fi k<br />
interesse for at spille trommer. Min fætter<br />
havde en spejder-lilletromme, som jeg<br />
lånte, og så lavede jeg et trommesæt af<br />
papkasser og grydelåg. Jeg spillede til<br />
Beatles-plader sammen med Ringo. <strong>En</strong><br />
af mine skolekammerater spillede lidt<br />
guitar og var også meget interesseret i<br />
det her pigtrådsmusik, og han kendte en<br />
basejer, som var radiomekaniker. Det var<br />
ret vigtigt, for han kunne ombygge radioer,<br />
så man kunne spille guitar gennem dem.<br />
I bassistens baghave var der et havehus,<br />
hvor vi så spillede numre fra plader og<br />
Radio Luxemburg. I ’65 kom min skolekammerat<br />
Palle med i et orkester, der<br />
hed Poisons, og jeg kom med et, der hed<br />
Beatstones. De havde en sanger, der ikke<br />
kunne synge, så de spurgte mig. Navnet<br />
fi k jeg hurtigt ændret til Roadrunners,<br />
det andet var lidt for oplagt. Der var et<br />
frugtbart miljø med fem pigtrådsorkestre<br />
alene i Holstebro, og enhver fl ække havde<br />
mindst ét orkester. Vi spillede rundt omkring<br />
i forsamlingshuse, på kroer og til hal-<br />
baller med en 10-15 orkestre på plakaten,<br />
for mange af bands’ene kunne ikke ret<br />
mange numre. I Roadrunners spillede vi<br />
rhytm’n blues-numre som ”Mess of Blues”<br />
og ”I´m a Roadrunner.” Vi havde hørt<br />
numrene med engelske orkestre,<br />
og vi vidste ikke, at de havde lånt<br />
dem fra de amerikanske blues-<br />
og rockkunstnere. Vores stil var<br />
temmelig rå, og jeg lærte mig<br />
selv at spille mundharpe, for det<br />
brugte både Stones, Kinks og<br />
Pretty Things.<br />
Senere blev Henning forsanger i<br />
førnævnte Poisons, som blev nr.<br />
2 ved DM i Pigtrådsmusik 1967,<br />
hvor præmien var indspilningen<br />
af en singleplade. A-siden var<br />
4 Tops-nummeret ”Reach Out,<br />
I´ll be There”. Poisons spillede<br />
soul og Motown – det lå i tidens<br />
trend, at den rå, upolerede pigtrådsmusik<br />
blev afl øst af noget<br />
mere sofi stikeret. Man spillede<br />
sig ud af ”urmusikken” og videre<br />
ind i spændende nye territorier.<br />
- Der var kommet et par negre<br />
til Holstebro, og de havde lavet<br />
et diskotek. De havde en masse<br />
soulplader, som man ikke kunne<br />
få i Danmark. Vi kendte kun<br />
navne som Otis Redding og Four<br />
Tops, men nu hørte vi en masse<br />
nyt, som påvirkede vores repertiore<br />
meget i de år.<br />
Jura og dansksproget rock<br />
Under påskud af at skulle læse<br />
jura, fl yttede Henning til Århus.<br />
Det blev også til en bestået første<br />
del, ifølge ham selv resultatet<br />
af et mirakel! Én af kollegerne fra Poisons<br />
var allerede i Århus og var kommet med i<br />
det dansksprogede orkester ”Jackie Boo<br />
Flight”, som lige stod og manglede en sanger<br />
og en trommeslager. Henning udfyldte<br />
begge pladserne. - På den måde kom jeg<br />
lynhurtigt ind i miljøet, fordi vi spillede jo<br />
nede på Vestergade 58, på Cabana, i Box<br />
72 og i Stakladen, hvor der blev holdt ufatteligt<br />
mange institutfester. Vi havde en del<br />
lokale jobs, men også rundt omkring. Efter<br />
at have lavet to plader oppe hos Country-<br />
Palle i Qualisound-studiet oppe ved Nibe,<br />
var vi blevet landskendte. Det var stadig<br />
svært at klatre over Valby Bakke, men på<br />
det tidspunkt var Ole Reitov og Hans Otto<br />
Bisgaard banebrydende i den forstand,<br />
at de tog rundt med en båndoptager til<br />
f. eks Århus, Hjørring eller Aalborg og<br />
interviewede de lokale grupper, så resten