En ”groovy” workshop i Grenå - Basunen

Vi skal kigge os tilbage
Af Jørgen Nielsen - foto: John Dahl
Vi, der er gamle nok til at huske rockens
barndom, behøver blot at kigge os i
spejlet for at konstatere, at den unge,
viltre musikgenre for længst har sparket
barneskoene af sig og nu snarere behøver
en rollator. Er rockmusikken ved at være
moden til at få sit eget museum? Ja,
man kan jo ikke udstille Ken Gudmans
trommesæt eller Eik Skaløe´s hashpibe
sammen med flinteøkser og ridderrustninger.
Derfor er der planer om at bygge et
moderne interaktivt oplevelsescenter med
biograf, scene, arkiver og undervisnings- og
forskningsfaciliteter i Roskilde. Men hvad
skal der ske i Århus?
Flemming Bamse Jørgensen
At rock´n roll kan være livsfarlig er en
gammel sandhed. Der er mange af
musikkens bedste kunstnere, som er skredet
i svinget, når farten ude i overhalingsbanen
blev for høj. Men i disse år er den engang så
unge og grønne musikform ved at nå så høj
en alder, at den ultimativt naturlige afgang
er et vilkår, som man må tage i betragtning.
Kort sagt: hvis der er nogle ufortalte historier,
som vi vil høre direkte fra kilden, så er det
ved at være nu, de skal fortælles.
Der er nu seriøse bestræbelser på at få
sat indsamlingen af minder og genstande
i system. Koncertkaravanen ”Hit med
historien” ramte for nylig Århus, og i
kølvandet på koncerten på Train med Stig
Møller, Young Flowers, Henning Stærk
og Flemming ”Bamse” Jørgensen var der
indkaldt til møde med deltagere fra DMF,
lokale medier, offentlige myndigheder,
biblioteker og universitetet. Et lokalt arbejde
skal sættes i gang her, såvel som i en række
andre byer.
Det Danske Rockakademi
Bag koncert-rækken og mødet stod Det
Danske Rockakademi, eller på udenlandsk:
Danish Academy of Rock and Popular
32 basunen • december 2005
Music. Hyggeonklen Hans Otto Bisgaard
er formand, og det rummer en række
velrenommerede medlemmer, bl. a. tegneren
og forfatteren Peder Bundgaard, bassisten
og sangeren Peter Ingemann, Leif Skov,
tidligere leder af Roskilde Festivalen,
musikkonsulenten Flemming Madsen, og fra
de yngres rækker Marie Frank. Akademiet
beskriver sine opgaver således:
- at medvirke til at sikre indsamlingen og
dokumentationen af dansk rockhistorie,
etablere grundlag for forskning m.m.
- at sikre at historien får passende og
levende rammer at udfolde sig indenfor i
form af et museum, eksperimentarium eller
lignende
- at fungere som den danske rockmusik og
rockbranches fri stemme
- at medvirke til, at musikkens yngre og
spændende talenter bliver hørt og set
- at vise respekt for de personer, som
gennem deres kunst og gerning har bidraget
til udviklingen af dansk rock
Der er som nævnt også mursten med
i planerne. Helt konkret foreligger der
allerede detaljerede planer for et ”Danmarks
Rockmuseum” i Roskilde. Set fra Århus, med
den store andel, som byen har haft i dansk
rocks udvikling, ikke en optimal placering.
Men byen Roskilde har set fordelen i
synergieffekten med festivalen, og har taget
vel imod planerne, som kan gå hen og blive
dyre nok endda. Som Flemming Madsen
udtrykte det på mødet: ”Vi er langt fremme
med projektet, der mangler bare 100 milloner
kroner.”
Rockdyret i bur
Men hvad er nu det? Er den rebelske,
larmende ungdomskultur blevet helt tandløs
og institutionaliseret? Skal rockdyret i bur?
Både og! Ingen kan komme uden om, at
rockmusikkens historie er én af de helt store
fortællinger fra det århundrede, som allerede
er blevet det forrige. Den løber parallelt
med efterkrigsgenerationen, som frigjorde
sig fra de gamle dogmer. Og det er også en
historie om et kunstnerisk udtryk, som gik fra
at være undergund til at blive mainstream,
og som måtte lide den tort at blive kaldt
gammeldags og latterlig af nye generationer.
Men som også har vist sig i stand til at forny
sig, således at den i dag er en vidt forgrenet
musikart, som stort set alle mennesker har
et forhold til. Hvad enten rock´en vil det eller
ej, så er den en del af samfundet. Og om
tredive år kommer der sikkert nogen og vil
lave ”Dansk Hip Hop og Rapmuseum”!
Dansk Rockmuseum i støbeskeen
Rockhistorier fra Århus
Hvad er det så vi skal, helt konkret? For at
undgå dobbeltarbejde, skal vi først finde ud
af, hvad der allerede findes af materiale i
form af bøger, film, rapporter etc. Og så skal
der findes frem til personer, som har siddet
centralt placerede i de forskellige perioder.
Det kan være både musikere, restauratører,
impressarioer, managere, musikforhandlere,
pladepushere, pladeselskabsfolk, teknikere
og roadies. Alle som har en historie at
fortælle eller ligger inde med unikt materiale.
Dansk Musiker Forbund i Århus har vist
stor interesse for projektet og lægger
i første omgang kontorfaciliteter til det
forberedende arbejde. Der skal laves en
projektbeskrivelse, og der skal etableres
samarbejde med alle de relevante
institutioner. Der er en fornemmelse af, at
den fysiske mængde af materiale, der kan
gemme sig i skuffer, på lofter og i kældre
rundt omkring, må være enorm. Derfor er der
ikke lige nu nogen, som har lyst til at tilbyde
lagerplads. Der ligger sikkert en masse
spændende sager rundt omkring, men der
må laves en udvælgelse og en afgrænsning.
Foreløbig vil man koncentrere sig om
perioden 1955-1975. Af den simple grund,
at vidnerne til den tid nu har nået den alder,
hvor kvaliteten af spejle falder mærkbart!
Følg med i de kommende numre af
Basunen, og læs, hvordan du kan bidrage.
Søren Berlev