Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Jamsession i Århus Vol. 5<br />
Irsk Jamsession på Tir Na Nog<br />
JAM SCENEN I ÅRHUS<br />
Tekst og foto: Jørgen Nielsen<br />
<strong>En</strong> gågade med søndagslukkede butikker<br />
er normalt ét af de mest trøstesløse<br />
steder, man overhovedet<br />
kan opholde sig. Der er<br />
da heller ikke meget gang<br />
i Frederiks Gågade denne<br />
søndag i november, to<br />
dage før kommunalvalget.<br />
Èt af de få steder, hvor<br />
der kan spores liv, er i<br />
nummer 40, hvor den<br />
irske pub Tir Na Nog<br />
residerer. Den keltiske<br />
mytologi beretter om et<br />
sted ved navn Tir Na<br />
Nog, hvor tiden står stille,<br />
hvor den evige ungdom<br />
hersker. Det er dog et<br />
aldersmæssigt blandet<br />
klientel, som ved 15-tiden<br />
samles omkring ét af de<br />
lange borde i hjørnet lige<br />
inden for vinduet for at<br />
være med til at fortsætte<br />
én af de ældste traditioner<br />
i det århusianske musikliv.<br />
I mindst 23 år har der<br />
været en irsk jamsession ét eller andet<br />
sted i byen.<br />
- Hva’ faen, kan man ikke slippe for dig,<br />
lyder det fra Hans Jørgen Jensen, som<br />
allerede er klar med tenor-banjoen ved<br />
stambordet. Den hjertelige hilsen gælder<br />
en anden fra det faste klientel, Svend<br />
Kjeldsen, som kommer med sin irske<br />
rammetromme, bodhràn’en (udtales:<br />
bowran), godt beskyttet i en gig-bag.<br />
Svend var med til at starte traditionen<br />
tilbage i 1983 på Færgekroen i Skolegade,<br />
Klavs Vester og Andreas Riecke<br />
22 basunen • december 2005<br />
og næsten alle de andre musikere,<br />
som har fundet vej til pub’en, er også<br />
rutinerede session-deltagere.<br />
Musikalsk frimærkesamler<br />
Til forskel fra alle de andre jamsessions,<br />
som vi har besøgt i løbet af denne<br />
artikelserie, er denne her nede på gulvet,<br />
i den forstand, at man ikke benytter den<br />
scene, som Tir Na Nog faktisk råder<br />
over. Alle stole omkring bordet henne i<br />
hjørnet bliver hurtigt besat, og de senere<br />
ankomne fi nder sig en siddeplads i<br />
periferien. Gæsterne ved nabobordene<br />
bliver en del af kredsen, og stemningen<br />
er både afslappet og jovial. Bunkerne<br />
af overtøj og instrument-etuier vokser,<br />
og Hans Jørgen Jensen lader banjoen<br />
stemme i med eftermiddagens første<br />
melodi. Han følges omgående af Louise<br />
Vangsgaard på violin og Klavs Vester på<br />
træ-tværfl øjte. Rytmeguitarerne spilles<br />
af Klavs’ 18- årige søn Jakob og Lars<br />
Halling. Jakob har efter sigende været<br />
med, lige siden han var spæd. Helt ovre<br />
ved vinduet sidder Mads Knude med<br />
mandolinen, og hele to bodhràns væver<br />
et tæt rytmemønster. <strong>En</strong> placering lige<br />
i skudlinien af dette simpelt udseende<br />
instrument får én til at opdage de mange<br />
muligheder, der ligger i rammetrommen.<br />
Tonehøjden ændres ved at presse skindet,<br />
således at trommen både fungerer som<br />
bas og tromme. Og så kan den spille<br />
nogle ”rulninger”, som på et traditionelt<br />
trommesæt ville kræve et helt galleri af<br />
tam-tam’er.<br />
- Han samler på<br />
melodier, som andre<br />
samler på frimærker.<br />
Der går sjældent en<br />
søndag, hvor han ikke<br />
har nye med, fortæller<br />
Svend bagefter om<br />
Hans Jørgen. - Han er<br />
virkelig Steady Eddy,<br />
han kommer fra starten<br />
og bliver her de fi re<br />
timer, det varer.<br />
Irsk ø-lejr<br />
Irsk musik er især<br />
dansemelodier, og nu<br />
er der minsandten også<br />
dukket fi re dansere<br />
op. 36-årige Mathilde<br />
Ørtoft Hansen har<br />
længe stået og småsteppet<br />
i periferien. Hun<br />
var denne sommer på<br />
Omø, hvor der hvert år afholdes en irsk<br />
uge, og blev straks grebet af dansen. Lidt<br />
efter får hun selskab af Ulrike Matzen og<br />
to andre dansere. De er medlemmer af<br />
Århus Setdancers, hvor Ulrike tillige er<br />
instruktør. Setdance har ikke ret meget at<br />
gøre med den kendte irske Riverdance,<br />
men er en videreudvikling af franske<br />
1700-tals kvadrille-danse, og skal egentlig<br />
danses af 8 personer, og samarbejdet<br />
mellem musikerne og danserne er vigtigt:<br />
Længden på dansene kan varieres, alt<br />
efter de agerendes humør. Og humøret<br />
ser ud til at være fi nt, for danserne svinger<br />
hinanden rundt i noget, der minder om<br />
dansk folkedans, og musikken stiger<br />
mærkbart i intensitet.<br />
Midt på bordet står et ølglas, fyldt med<br />
femmere. Når tørsten melder sig, kan<br />
musikerne dykke ned i glasset og gå i<br />
baren, hvor de samtidig nyder godt af<br />
en klækkelig rabat. Men der er næsten<br />
ikke tid til at drikke, og det svinder kun<br />
langsomt i glassene med Guiness og<br />
cider, som ser ud til at være de foretrukne<br />
varer, i skarp konkurrence med kaffe. Der
Change language